Mit liv som død: Engel af døden 1

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 maj 2017
  • Opdateret: 25 maj 2017
  • Status: Igang
Zoe døde i en bilulykke da hun var 10 år gammel, hun havnede ved et uheld i Helved i stedet for i Himlen. Efter 7 år i Helved slippes hun fri. Helveds herre Lucifer har forvandlet hende fra en uskyldig lille pige, til en morderisk mørk engel. Om dagen går hun blandt Almindelige mennesker, om natten er hun ude for at dræbe...

3Likes
0Kommentarer
193Visninger
AA

2. Ankomst

​ Herren over kaos. Lucifer. Den underlige mand kiggede ned på mig, jeg krummede mig sammen, prøvede at gøre mig så lille så muligt. "Du har ingen steder at tage hen nu, lille Zoe" Jeg kiggede bange og forvirret op på Lucifer. "Dette er dit nye hjem, hos døden hører du hjemme" Jeg forstod ikke hvad han talte om "H-hvad taler d-du om? Døden? Hjem?" Lucifer smilede svagt "Du er død lille Zoe, død i en bilulykke" Jeg kiggede bange op på ham "Jeg er ikke død!" Lucifer samlede mig op i hans enorme hånd "Har du aldrig hørt om, at der findes et liv efter døden?" Den overnaturlige store mand kiggede mistænksomt på mig, jeg stirrede lige ind i hans enorme øjne. Hans øjne var røde. Jo jeg troede på enhjørninger, drager, trolde alt muligt den gang. Men Lucifer? Ham havde jeg aldrig hørt om, jeg glemte mig angst og nysgerrigheden tog over "Hvad er du?" spurgte jeg stille, Lucifer slog en kæmpe latter op "Hvad jeg er spørger du? Ha! Den var god! Små piger som dig ved da godt hvad jeg er, du tror da på overnaturlige ting, ligesom alle andre små børn gør, gør du ikke?" Jeg nikkede langsomt husker jeg "jo, men hvad er du?" Den store mand lavede store øjne "du ved det virkelig ikke gør du?" jeg rystede forsigtigt på hovedet "jamen pigebarn dog, jeg er en djævle. Det mest accepterede væsen der findes, det er kun de idioter oppe i himlen der ikke acceptere mig, havde det ikke været for dem, havde jeg ikke været fanget hernede. Så havde jeg for længst overtaget den verden der ligger over os. Jorden. Et dumt lille sted, men det er der jeg for mine tropper fra, så helt dumt er det jo ikke" jeg rystede igen på hovedet, med ét lyste Lucifer op "Nå ja, Samanta kom her!" En pige på min alder med langt sort hår, hale, horn og vinger kom flyvende, hun landede yndefuldt ved siden af Lucifer "Dette er min datter Samanta, hun vil vise dig rundt i dit nye hjem, Helved"

​Rundvisningen var lang. Samanta sagde ikke et ord til mig, det var hun åbenbart for fin til. Alle mulige underlige væsner stirre underligt på mig, og jeg kunne ikke lade hver med at stirre tilbage. Hvad var det for et sted jeg var havnet? Jeg skuttede mig, væsnerne og monstrene snakkede om mig, om det var ikke hyggelige ting de snakkede om "Um sikke en lækkerbisken, hvad laver hun her?" spurgte en tyk trold "Ved det ikke, men hun må smage godt. Vi må fange hende ,g få kokken til at lave noget lækker menneske suppe!" Samanta hørte det også, hun vendte sig brat om mod de to trolde "Det kan i lige vove på! Det er Lucifer selv der har bragt hende herned, hvad tror i ikke han gør ved jer, hvis han finder ud af at i har ædt hende?" Troldene sank, jeg kunne ikke lade hver med at række tunge af dem. De skulle lige til at angribe, da Samanta sendte dem et strengt blik, de satte sig ned igen og surmulede. Samanta viste mig at kæmpe rum fuld af alle mulige væsner, træning ting og... Og Lucifer! Hvordan var han kommet derind? Han havde jo ikke bevæget sig eller noget, det havde kun været mig og Samanta der var gået! "Han er kogen her, det er hans land, han kan gøre hvad han vil" forklarede Samanta. Lucifer spredte armene ud i en gestus "Velkommen til mit ydmyge rige Zoe!" jeg smilede svagt og krummede mig, da alle væsnerne kiggede på mig "Dette er som sagt dit nye hjem. Her skal du træne, men først skal vi se hvad du skal blive..." 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...