Mit liv som død: Engel af døden 1

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 25 maj 2017
  • Opdateret: 25 maj 2017
  • Status: Igang
Zoe døde i en bilulykke da hun var 10 år gammel, hun havnede ved et uheld i Helved i stedet for i Himlen. Efter 7 år i Helved slippes hun fri. Helveds herre Lucifer har forvandlet hende fra en uskyldig lille pige, til en morderisk mørk engel. Om dagen går hun blandt Almindelige mennesker, om natten er hun ude for at dræbe...

3Likes
0Kommentarer
275Visninger
AA

1. Prolog

​ Jeg kan huske den dag jeg døde. Men kun svagt. Det var den værste dag i mit liv. Den dag jeg havnede i Helved.

​Jeg sad på bagsædet af bilen og legede med min yngling dukke, jeg tror hun hed Anne-Lise. Jeg kan ikke huske det. Min far styrede bilen, mens min mor sad ved siden af. "Mor jeg er sulten!" klagede jeg, min mor vendte sig smilene om "Vil du have en kiks?" jeg nikkede ivrigt. Mor gav mig en kiks, som jeg sad og gumlede løs på. Jeg begyndte stille og roligt at falde han, min mor og fars stemmer forsvandt langsomt, søvnen indhalede mig.

Jeg vidste ikke hvor længe jeg havde sovet, men da jeg vågnede igen, sad jeg ikke længere på bagsædet af bilen, men lå i min lille børneseng. Min mor kom hen til mig, og satte sig på sengekanten "Er du vågen sovetryne?" spurgte hun blidt, jeg nikkede søvnigt "Det har været en lang dag, men i morgen bliver endnu længere" Jeg kiggede nysgerigt op på min mor "Hvorfor?" kan jeg huske jeg spurgte, min mor havde rystet smilene på hovedet og svaret "Vi skal op og besøge mormor oppe i Norge"

Næste dag var vi på vej til Norge, turen var gået fint, men lige pludselig bremsede min far bilen hårdt op. Jeg blev revet frem i sædet, og knaldede hovedet ind i sædet foran mig. Jeg tog mig forvirret til hovedet. Min far drejede skarpt til den ene side.Jeg nåede kun lige at se den bil der kom mod os i fuld fart, lidt efter lød der et kæmpe brag, og vores bil blev mast sammen. Derefter var det hele kaos. Råb, skrig, flammer, brand og hvinene hjul. Jeg kan huske at min far kaldte mit navn igen og igen, jeg kunne høre min mor græde i baggrunden. "Zoe! Zoe! Zoe kan du høre mig?" Nogen ruskede i mig, men jeg følte det kun svagt "En eller anden ring efter en ambulance!" Alle stemmer forsvandt og min verden blev sort. "Zoe" kunne jeg høre en lokende stemme kalde, det var hverken min mor eller fars stemme, den stemme var ny og fremmed "Zoe, kom med mig" En stor rød mand med vinger og horn kom til syne, jeg kan huske jeg løb, men han var hurtigere "Dem i himlen vil have dig for sig selv, men du hører til hos mig" Jeg kiggede bange på manden "H-Hvem er d-du?" den røde mand smilede, så jeg kunne se hans lange skarpe tænder "Mit navn er Lucifer, jeg er herren over Helved, og du hører til hos mig lille Zoe" Jeg nåede ikke at gøre nogen, jeg var så lille, og han var så stor. Hans enorme hånd lukkede sig om mig, og snart åbnede jorden sig under mig...

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...