En duft af død

En kvinde i slutningen af tyverne, mister sin mand som har kørt sig selv ihjel ude på mostervejen. En efter mange år kommer hun hjem, og det første hun bemærker ar at der lugter af hendes gamle mand. Hun kan lige pludselig dufte ham igen. I de senere dage kan hun mærke hans tilstedeværelse, høre hans stemme hviske og der sker underliget ting... Hver sker der?

0Likes
0Kommentarer
199Visninger
AA

4. Del 4 ( langt kapitel )

 

Mobilen lå på sofabordet, og Elizabeth lukkede skaber og ville gå tilbage til stuen.

Men idet hun vendte sig, skete der to ting, der hver for sig var skæmmende.

For det første stod der pludselig en skikkelse foran hende, som i uhyggelig grad mindede om Milios.

For det andet blev stearinlysets flamme pustet ud.

Denne gang vidste Elizabeth godt, at skriget var hendes eget.

Hun styrtede de få skridt tilbage mod stuen, hvor det andet lys stadig brændte.

Rystende over hele kroppen fik hun tændt begge lys igen, og hun satte sig på kanten af sofaen med den ene stage i hånden og prøvede at genvinde kontrollen over sig selv.

Hun kunne ikke have set Milios, det var umuligt.

Og det måtte have været gennemtræk, der havde slukket flammen ude i gangen.

Men med et var duften der igen, og denne gang var den meget påtrængende.

Det var næsten, som om usynlig hånd holdt en flaske med Milios aftershave op mod hendes næse.

Elizabeth rykkede baglæns og famlede efter mobilen på bordet.

Men da hendes hånd fik fat i noget, var det ikke mobilen.

Det var en andens hånd med iskolde fingre.

Hun skreg igen og fløj op af sofaen ,og i næste øjeblik blev lyset fra stagen pustet ud.

Det andet lys på bordet brændte stadig stille og roligt.

Der var noget i hendes hus som var helt forkert.

Noget som slet ikke skulle være her.

-Milios? fik hun presset frem mellem de tørre læber.

-Milios er det dig?.

Fra bogreolen røg der en bog ned på gulvet med et brag, der fik hende til at spjætte.

Skulle hun tolke det som et ja?.

-Hvad vil du mig? hviskede hun rædselsslagen.

Denne gang røg fem bøger i et rap.

Aldrig i hele sit liv havde Elizabeth ønsket et andet menneskes

tilstedeværel stærkere end nu.

Et levende menneske.

-Milios du må ikke være vred på mig, sagde hun med hjertet oppe i halsen.

-Jeg kunne ikke vide, at du vil tage det på den måde.

Og ved du hvad, det kan også være kærlighed at stop og afslutte et forhold, inden man

mister respekten for hinanden.

Det var det der var ved at ske for os to.

Eller det var ihvertfald det jeg følte.

Hun tav, og denne gang blev resten af bogreolen ryddet.

Nu lå alle bøgerne på gulvet, og Elizabeth hulkede af angst, mens

tårerne trillede ned fra hendes kinder.

Det sidste lys blev pustet ud, mens tordenen drønede over husets tag.

Da det skærende, hvide lys fra endnu et lyn oplyste stuen som en

blitzpære, så hun Milios igen.

Han stod midt på gulvet i stuen med blod i ansigtet og i håret

og med skjorten halvt revet af overkroppen.

Hans øjenhuller var to sorte huller.

Hendes overlevelsesinstinkt tog over.

Hun måtte fra det her sted …

Elizabeth sprang løb ud gennem køkkenet, snappede nøglebundt fra kurven, hvor hun altid lagde det, låste yderdøren op og løb ud til bilen.

Selv om hun rystede, lykkedes det hende at få låst bilen op.

Motoren startede omgående, og hun bakkede ud på vejen uden at se sig tilbage.

Hun ville køre hen til veninden Diane, men da hun var kommet et par hundrede meter væk fra huset, siksakkede et nyt lyn ned noget fik hende til at se sig i bakspejlet.

Det var et kraftigt, flakkende lys.

Hun kørte ind til siden, drejede hovedet og så sig forstenet tilbage.

Hendes hus stod i flammer.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...