Drømmesyn

Det er ikke nemt at vokse op i Woodgrave når man aldrig har vist tegn på overnaturlige evner, slet ikke når man kommer fra en sammenfiltret linje af alle typer overnaturlige, der findes... Presset er højt for 17-årige Epifania, der må kæmpe en indædt kamp for at finde sig selv i det lille lokalsamfund, forsøge at finde hoved og hale i hvad hun er, de kræfter der pludselig og ustyrligt dukker op, og samtidig finde rundt i de følelser hun får for sin barndomsven Warf... Helt galt går det dog, da hun i skoven støder på fyren fra hendes drømme - ham med lyst hår og de triste øjne, og bliver blandet ind i en krig mellem overnaturlige, mennesker og halvblodsengle...

1Likes
0Kommentarer
726Visninger
AA

4. Kapitel 4.

Jeg vågner fordi der er en farlig larm ude på gangen foran mit værelse, jeg er faldet i søvn henover skrivebordet med blyanten i hånden, hvad lavede jeg i nat? Jeg kommer i tanke om drømmen og gyser så jeg må gnide varme i armene, foran mig ligger min åbne tegneblok, slået op på siden med øjnene, der på mystisk vis dukkede op i nat. Nu husker jeg, hvordan jeg prøvede at gendanne tegningen fra min drøm, men det er ikke blevet til andet end en masse udviskede og næsten usynlige streger, øjnene er der stadig, de stirrer intenst på mig fra det blanke papir. Jeg gnider mine øjne og lukker tegneblokken sammen og smider den og blyanten i skuffen, hvor de burde ligge, hvor jeg er sikker på at jeg lagde dem i går efter skole. Da jeg åbner døren til mit værelse og stikker hovedet ud i gangen må jeg undvige min sindssyge lillebror i flagermuseskikkelse, han har Heta’s sutteklud mellem kløerne, aahh! det er dérfor der er sådan en larm. To sekunder efter nær at være blevet torpederet af en flagermus kommer Heta kravlende henover gulvet med sammenbundne hænder og knæ, et trick Shian sikkert har lært af de andre møgunger i skolen, formskifter vs. Heks 1-0. Jeg bukker mig da Heta når hen foran min dør og samler hende op, hurtigt får jeg bundet tøjstykkerne af hendes hænder og knæ og hun giver mig et hurtig knus, ”Luud! ” hun snøfter ned i min skulder og jeg klapper hende blidt på ryggen, ”Shian! Kom så med den, du kan ikke være det bekendt! ” Jeg får bakset Heta over på min venstre hofte så jeg får højre arm fri, lige i tide til at gribe fat om den lille irriterende flagrende tingest, der igen kommer styrtende mod mig. Shian vrider sig i mit faste greb og piber, heldigvis kan han ikke hyle når han skifter form, kun med lyde fra det aktuelle dyr. Heta griber ud efter sin sutteklud og snupper den fra Shians kløer, jeg slipper ham og han skifter med det samme tilbage til sig selv. ”Moooaar! Tia klemte min vinge! ” hans stemme lyder som om han er på grænsen af et tudeflip for fuld styrke, men hans øjne lyner og da han vender sig for at marchere mod køkkenet rækker han tunge ad mig inden han tramper afsted. ”Du holder med mig ikke Heta? ” jeg smiler til hende, velvidende at Shian ikke får noget som helst ud af at sladre til mor, for det første kan man ikke lyve for en vampyr og for det andet tager formskiftere ikke permanent skade, når de er i dyreformer, HA! Storesøster vs. Lillebror 1-0.

 

”Mor? ” ved morgenbordet kredser mine tanker stadig rundt om den mystiske drøm, ”Ja, hvad er der Tia? ” hun kigger på mig med et ryk, pis så er der ingen vej tilbage. ”Det er bare, øhh, jeg havde en virkelig mærkelig drøm i nat, ” begynder jeg hakkende, mens min mors ansigt forvandler sig fra sit sædvanlige rolige udtryk, til tydeligt at fremvise den fure hun får mellem øjenbrynene når noget er galt. ”Øhh, jeg drømte at jeg sad i skoven og tegnede, men jeg tegnede en fyr jeg aldrig har set før og skoven havde en underlig, nærmest skræmmende atmosfære. Jeg havde et af mormors stearinlys med derud og det var som om jeg blev overvåget. ” Sådan, nu fik jeg sagt det, jeg havde stirret ned i bordet mens jeg talte, men nu kigger jeg op og møder min mors forundrende øjne, ”Tia, skat, det var bare en drøm. Det er da normalt at du drømmer om skoven, du bruger det meste af din tid derude. Drengen du tegnede kan du have set i byen med Caelia, du savner nok din mormor, hvilket er hvorfor du havde hendes lys med, kender jeg dig ret var det sikkert et af dem, der dufter af jasmin? Du har ingen grund til at føle dig overvåget, men i lyset af dine ikke-manifesterede evner kan jeg godt forstå dig skat. ” Ja, okay selvfølgelig kommer der et utrolig voksent svar, det går op for mig, at jeg slet ikke har nævnt at min tegneblok var fremme og hvad der var i den, da jeg vågnede. Jeg nægter at fortælle min mor det, hun vil bare komme med endnu en udredende forklaring efterfulgt af hendes bekymrede mor-blik. Jeg nikker bare til hende og trækker på skuldrene og spiser videre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...