Drømmesyn

Det er ikke nemt at vokse op i Woodgrave når man aldrig har vist tegn på overnaturlige evner, slet ikke når man kommer fra en sammenfiltret linje af alle typer overnaturlige, der findes... Presset er højt for 17-årige Epifania, der må kæmpe en indædt kamp for at finde sig selv i det lille lokalsamfund, forsøge at finde hoved og hale i hvad hun er, de kræfter der pludselig og ustyrligt dukker op, og samtidig finde rundt i de følelser hun får for sin barndomsven Warf... Helt galt går det dog, da hun i skoven støder på fyren fra hendes drømme - ham med lyst hår og de triste øjne, og bliver blandet ind i en krig mellem overnaturlige, mennesker og halvblodsengle...

1Likes
0Kommentarer
624Visninger
AA

11. Kapitel 11.

Det har været en virkelig mærkelig uge jeg har haft, siden jeg i mandags både fik en kæreste og fik fortalt at jeg har to- måske tre evner, er det som om alting er kørt lidt af sporet, men på en god måde. Jeg indrømmer at det har været virkelig hårdt for mig, Wicardo er jo sikker på at jeg har instinktet som alle andre hekse har, efter episoden i mandags, hvor jeg fik væltet Wibella og forklarede om en plante, der ikke vokser naturligt i vores område. Han har flyttet rundt på mit skema, så jeg skal nu have ’Træning’ sammen med heksene fra min lillebrors klasse, det er selvfølgelig enormt pinligt for mig at skulle være sammen med de rollinger, for jeg kan endnu ikke styre mit instinkt, så jeg ligner tit bare en forvirret og hovedløs høne, der vandrer rundt og leder efter et korn på en blomstereng. Mit instinkt har indtil nu kun vist sig, hvis jeg, eller en af de andre hekse, støder på en plante, der er farlig eller kan bruges i besværgelser, der gør skade på andre. Wicardo har prøvet at berolige mig og siger at det er en naturlig del af instinktet, at man bare ved, hvilke planter man skal undgå, men jeg er ikke så sikker. Jeg kunne jo navngive bulmeurten med dens latinske navn, og jeg kunne så sent som i går ikke engang det latinske navn for en mælkebøtte, argh men helt ærligt!

”Tia, du kan godt begynde at vågne, vi er der snart”, oldemors stemme trækker mig ud af min tankestrøm, jeg åbner øjnene og kigger ud af ruden og ser de store betonklodser nærme sig langsomt, vi er på vej til en af menneskebyerne for at sælge varer. ”Jeg sov ikke, jeg tænkte bare”, jeg prøver at få det til at lyde henkastet, og det virker vidst, for den fure der plejer at dukke op mellem hendes øjenbryn forsvinder efter få sekunder, hmm måske vil hun bare ikke bore i min tankestrøm i dag, men lade mig fortælle det jeg føler for. ”Du ser ham jo i aften min skat, vi er altså kun væk en enkelt dag den her gang”, hun smiler et hemmelighedsfuldt smil og blinker til mig, jeg smiler igen og nikker en enkelt gang. Det var nu ikke lige Warf jeg tænkte på, men nu ledes mine tanker over i dét spor, alle vidste naturligvis at vi var blevet kæreste inden frokost om tirsdagen, det var hele byens store samtaleemne i flere dage. Warf havde stået og ventet på mig foran mit hus som han plejede om morgenen, og han havde kysset mig lige dér i fuldt dagslys så alle kunne se det, jeg synes stadig det er lidt mærkeligt at han gør det offentligt, jeg er jo ikke vant til at få så meget åbenlys opmærksomhed. Der er også mange af pigerne i skolen, der ser surt på mig nu, bare fordi vi er blevet kærester, især Ulba kigger skævt til mig, faktisk har hun ikke snakket til mig hele ugen, hun har gjort et stort nummer ud af kun at kigge på Warf og snakke direkte til ham, hvis hun har mødt os sammen. Ulba er halvt heks, halvt varulv og det er tydeligt at hun havde udset Warf til at være sin ulvemage, hun forvandler sig også ved fuldmåne fordi hendes varulveblod er stærkere end hekseblodet i hendes familie, men selvom hun forvandles går jeg efterhånden og har en frygt for at få en forbandelse kastet i nakken når som helst. Et eller andet sted kan jeg nu godt forstå hende, Warf burde altså være mere sammen med sin ulveflok når de den ene gang om måneden skifter form og har en undskyldning for virkelig at brænde noget krudt af ude i skoven omkring vores by. På den anden side var han bare så kær, da han natten til onsdag kom snigende over broen mellem vores værelser i fuld ulveskikkelse og satte sig med logrende hale ved siden af min seng, han havde lagt begge forpoter op ved siden af min pude, og med min ene hånd oven på hans ene bløde pote var jeg faldet i en dyb søvn. Hans øjne er virkelig flotte til hans ulveansigt, øjnene er det eneste, der ikke laves om ved transformationen, og i månelyset skinner hans blå øjne så voldsomt at man nærmest bliver helt hypnotiseret.

Jeg havde ikke mærket noget til min nye evne med vampyrhørelse den sidste uge, og jeg havde ikke haft nogle mystiske drømme om røde øjne eller fremmede mennesker, heldigvis havde jeg kun drømt om små søde kaniner ved skovsøen og Warf. Faktisk havde jeg drømt en del om Warf den sidste uge, egentlig tosset når man tænker på at han kun er tre meter væk når jeg sover, men det er vel meget normalt når man er nyforelsket i en man har kendt hele sit liv, at ens underbevidsthed også rækker ud efter den person når man sover. ”Vi er her nu, du får lov at prøve i dag Tia, har du lyst til det? ”, dette var endnu et af min oldemors berømte retoriske spørgsmål, jeg nikkede bare og stod ud af bilen for at tage fat i en af de mange kurve vi havde med. Dørklokken ringede da butiksbestyreren åbnede døren for os, Caelia sørger altid for at have en aftale på plads inden vi dukker op et nyt sted, på den måde kan hun på forhånd danne sig et billede af opkøberens sind og tanker ved at bruge sin fantastiske intuition. ”Goddag de damer, kan jeg gå ud fra at I er Carly og Tina? ”, butiksbestyreren tager hurtigt oldemors kurv i en venlig gestus. ”Goddag, du har helt ret, jeg hedder Tina og dette er min mor Carly, du må være Hr. Andrews, ” jeg sætter et stort smil op og spiller min rolle perfekt, ”hvor vil du have inspektionsvarerne hen?” Han viser vej gennem butikken og vi ender i et lille rum, der må føre ud til et lager, jeg begynder at tage forskellige kurve, skind, tørrede bundter af forskellige blomster og urter, små ametyster og turkissten op af kurvene mens jeg roligt fortæller, hvad det er og hvordan vi har lavet det. Hr. Andrews nikker bekræftende og står et øjeblik med en lille kurv mellem hænderne som han vender og drejer, ”jeg må sige, at det er udsøgt håndværk, hvem er kunstneren bag denne smukke kurv? ”, kurven er flettet af både lyse og mørke pilegrene som er flettet mellem hinanden i sirlige mønstre, ”åhh, de snakker med hende, ” svarer jeg forlegent og kigger ham lige i øjnene tidsnok til at se hans overraskede udtryk, ”denne type kurv vil deres kunder virkelig blive glade for, i hanken har jeg flettet tørrede lavendler ind mellem pilegrenene, det giver ikke kun en skøn duft, men skal også holde ondskaben væk fra de planter og bær, de indsamler. ” Han nikker bekræftende, hvilket er en af grundende til, at oldemor har valgt netop denne butik, menneskene har selvfølgelig intet begreb om heksekunst, og det vil aldrig lykkedes dem at lave en bryg, der rent faktisk virker på noget som helst, men nogle mennesker kender til de helende kræfter visse planter besidder, derudover er der en stor overtro om, at nogle planter har magiske kræfter, mennesker aner bare ikke, hvad man skal gøre for at de virker. ”Min datter er virkelig dygtig til at flette kurve hr. Andrews, men de skulle næsten se hendes tegninger, den pige har en fantastisk streg, Tina du må tage din skitseblok med næste gang vi skal besøge hr. Andrews ”, min oldemor har blandet sig i samtalen, men hun gør det ikke kun af stolthed over at mine kurve blive rost for deres udformning, hun rækker ud med sin intuition mod den uvidende hr. Andrews samtidig med, at hun snakker, jeg ved at det er for at mærke efter om han er oprigtigt interesseret i et fremtidigt samarbejde. ”Tegner du også Tina? Det ville jeg mægtig gerne se, måske jeg kunne bestille nogle tegninger af disse tørrede planter i deres friske tilstand, det ville virkelig pynte på væggen bag hylderne ”, oldemor ånder umærkeligt lettet op, han har bidt på krogen.

”Ha! Det er så nemt at sælge vores håndværk til menneskes ’magi-butikker’, tænk at der stadig er nogle mennesker, der er så dumme at tro, at de er hekse, når der ikke flyder en eneste dråbe hekseblod i deres årer.” Min oldemor griner for sig selv bag rattet i sin gamle, slidte bil, vi fik solgt alt hvad vi havde med og hr. Andrews spurgte om jeg ikke ville lave farvetegninger af alle de 19 typer planter vi fremover skal levere til hans butik, hvilket jeg synes er mærkeligt når han bare kan printe nogle billeder ud fra internettet. ”Du havde krammet på ham i dag min store pige, du er efterhånden blevet så dygtig til at spille rollen som min næsten-voksne datter. Fordi du gjorde så god en indsats og vi fik en god pris for varerne, så må du forkæle dig selv i dag, du må gå ind i en hvilken som helst butik og bruge 200 kr. på noget til dig selv, eller måske skal det være en lille kærestegave til Warf? ” Hun er helt sikkert stolt af mig, det lyser næsten ud af hende, hun holder stille i et lyskryds og jeg kigger rundt på gaderne for at udse mig dén butik, hvor jeg kan finde noget som jeg bestemt ikke kan få hjemme i Woodgrave. ”Gider du holde ind dérovre? ” jeg peger på en lille butik et stykke foran os og hun griner, ”hvad har du nu fundet på, min ven? ”, jeg stikker hende et stort smil og puffer let til hende, ”jeg vil gerne have opfyldt mit lager af tegnegrej og skitseblokke, men jeg tror lige jeg skal herind først, det er en lille ting til Warf, men det er kun for sjov ”. Hun griner og jeg ved, at hun har gennemskuet mig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...