Et fly til Nepal

Otte patetiske og melodramatiske kærlighedsdigte fra 2.g til 3.g. Fra et brat farvel til en ny begyndelse.

1Likes
0Kommentarer
236Visninger
AA

5. D. 17. Maj 2016 – Forårsaftener på taget

Jeg har ikke brug for en dans mere under blytung himmel og lange skygger

Det eneste jeg har brug for er en dosis mod og en ny balanceevne

For når vi sidder på taget af skolen i sommeraftenerne

Dufter du som en finurlig havn fyldt med snoede gader

Der drejer skarpt og bugter sig i retninger jeg ikke kender

Jeg tæller solfregnerne under dine fremmede øjne

Og tænker så en anelse bekymret

Om jeg mon kan følge med fra prik til prik

Eller om jeg vil snuble, miste orienteringen

Og lande et sted på jorden, jeg ikke før kendte

Hvor der bor usympatiske folk med hensynsløse øjne

Og så slipper jeg hurtigt dit blik og cykler hjem med sitrende ben

Og tøvende stjernekastere i øjnene

Der ikke ved om de tør skinne

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...