Revenge

17-årige Miranda tager sammen med sin veninde, til One Direction koncert med backstage billetter. Men det er ikke første gang Mira, møder drengene og hun kan bestemt ikke lide dem mere. Hun bliver ved med at støde ind i Harry over alt, men hvad sker der når nogen får øjnene op for hendes talent for at danse? Og når hun bliver tilbudt et modeljob? Ja, det må tiden vise.

Dette er en ny version af Revenge, hvor jeg har lavet en masse ændringer. :)

2Likes
0Kommentarer
1152Visninger
AA

4. Kapitel 3.

Lørdag d. 12 Marts, 2011

Jeg kigger ud af bilruden, regnen rammer med tunge smæld på vinduet. Emma, min kusine, tager min hånd, jeg lægger mit hoved på hendes skulder og smiler lidt. ”Hvornår er vi der?” hendes far vender blikket mod mig, ”du er da utålmodig i dag,” jeg kigger lidt surt på ham. Vi er på vej hen til en sangkonkurrence, hvor jeg skal synge. Jeg har altid elsket det, efter jeg lærte mig selv at spille guitar og derefter begyndte at synge. Jeg kan huske mine forældre altid fortalte mig, hvor god jeg var til at spille og synge. Men de havde aldrig tid, jeg kan huske den allerførste gang, jeg skulle optræde foran nogen, det var på skolen, jeg glædede mig så meget. Da dagen endelig kom, dukkede de aldrig op, jeg sang min sang og gik af scenen, før jeg gik ud i den store mængde, der fortalte mig, hvor god jeg var. Men jeg kunne ikke finde dem, da jeg senere fik at vide hvorfor, blev jeg skuffet. De havde åbenbart for travlt på arbejdet, og de kunne derfor ikke komme. Resten af dagen tilbrang jeg med min storebror. Jeg var selv 8, mens han selv var 12, jeg kan huske det var en kold november dag. Jeg var helt knust over det, efter det snakkede jeg nærmest aldrig med dem, det var først for et år siden, jeg begyndte at snakke med dem igen. Jeg bliver revet ud af mine tanker, da bilen stopper, og de har fundet en parkeringsplads. Jeg hiver nærmest Emma ud af bilen, og vi går op mod indgangen. Vi træder ind, og jeg kigger rundt, der er højt til loftet og akkustikken virker god. Jeg smiler og drejer rundt, min grønne kjole flagrer rundt om mig, sammen med mit glatte hår.

Vi går hen og tjekker ind, Emmas mor giver mig guitaren, hun bar fra bilen og ind. Vi går om bag scenen, og jeg kigger ud på scenen. Der er højst ti minutter til, jeg skal på. Jeg skal på som nummer tre og pigen, der er på nu, er den første. Jeg smiler til Emma og kigger på scenen, den første person er på vej ned fra scenen, efter han havde danset hiphop. Jeg tager min jakke af og giver den til Emma, jeg er nervøs lige nu. Drengen, der var på før, går hen til en pige. Han ser ud til at være nogle år ældre end jeg. Jeg kigger op på scenen, hvor pigen der gik på lige før, er i gang med at danse. Hun går af scenen, og jeg går på. Jeg tager en dyb indånding og sætter mig på den stol, der blev sat frem til mig. Jeg har min guitar i hånden og sætter mig til rette. Jeg begynder at spille og åbner min mund på det rette tidspunkt.

Say you're sorry
That face of an angel
Comes out just when you need it to
As I paced back and forth all this time
'Cause I honestly believed in you
Holding on
The days drag on
Stupid girl,
I should have known, I should have known

That I'm not a princess, this ain't a fairy tale,
I'm not the one you'll sweep off her feet,
Lead her up the stairwell
This ain't Hollywood, this is a small town,
I was a dreamer before you went and let me down,
Now it's too late for you and your white horse to come around

Maybe I was naive,
Got lost in your eyes
And never really had a chance
My mistake, I didn't know to be in love
You had to fight to have the upper hand
I had so many dreams
About you and me
Happy endings
Now I know

That I'm not a princess, this ain't a fairy tale,
I'm not the one you'll sweep off her feet,
Lead her up the stairwell
This ain't Hollywood, this is a small town,
I was a dreamer before you went and let me down,
Now it's too late for you and your white horse to come around

And there you are on your knees,
Begging for forgiveness, begging for me
Just like I always wanted but I'm so sorry

'Cause I'm not your princess, this ain't a fairytale,
I'm gonna find someone someday who might actually treat me well
This is a big world, that was a small town
They're in my rear view mirror disappearing now
And it's too late for you and your white horse
Now it's too late for you and your white horse to catch me now

Oh, whoa, whoa, whoa
Try and catch me now
Oh, it's too late
To catch me now

 

Jeg stopper med at synge og kigger ud på publikum, der sidder og klapper. Jeg smiler og rejser mig, jeg går væk fra scenen med guitaren og hen til Emma. Hun smiler og krammer mig, jeg kan ikke stoppe med at smile. Vi finder et sted omme foran, så jeg kan se de andre, der optræder. De er næsten alle sammen mega gode. ”Skal du med ud og se mig danse i næste weekend?” spørg jeg spændt. Hun nikker og svarer ja. Jeg skal til en opvisning, jeg glæder mig meget, fordi mine forældre for en gangs skyld skal med. Jeg glæder mig så meget, det er to år siden, og jeg er blevet så meget bedre. Men det ved de ikke, jeg glæder mig så meget, også fordi jeg har min helt egen rutine. Da alle folk har været på scenen, bliver vi igen kaldt op, jeg stiller mig ved siden af pigen, der var på før mig. Hun vender sig kort om mod mig og smiler så, jeg smiler tilbage til hende og kigger ned på Emma. En mand kommer op på scenen med nogle kort i hånden, han åbner konvelutten og læser den første op. ”Tredje pladsen går til, Laura.” En pige griner og går frem på scenen, hun får et lille trofæ og går tilbage, hvor hun stod før. ”Anden pladsen går til, Camilla!” pigen, der står ved siden af mig tager sig til munden. Hun går fremad og får overrakt sit trofæ. Hun smiler til mig, da hun stiller sig tilbage på pladsen ved siden af mig. ”Og førstepladsen går til Miranda!” je-jeg har vundet. Jeg går frem på scenen og kigger ned på Emma, der sidder og smiler. Jeg smiler til hende, og hun smiler tilbage. Vi går alle af scenen, og jeg løber hen til hende. Vi krammer længe, før vi nærmest bliver hevet væk fra hinanden. Jeg krammer hurtigt min moster og onkel, før vi bevæger os ud mod bilen. Jeg har mit trofæ i hånden, da jeg sætter mig ind og spænder mig. Mens min moster lægger guitaren i bagagerummet. Regnen siler ned udenfor bilen, da vi kører hen af vejen. Jeg sidder og kigger ud af vinduet, inden Emmas stemme bryder igennem bilen. ”Mor pas på!” jeg kigger forvirret på hende, hun stirrer skræmt ud af forruden, foran hende. Jeg vender mit blik på vejen, det vælter ned udenfor og en bil kører direkte mod os. Jeg knuger om trofæet og tager Emma’s hånd. Før jeg ved af det, vender vi på hovedet og derefter igen den rigtige vej. Alt blev sort. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...