Revenge

17-årige Miranda tager sammen med sin veninde, til One Direction koncert med backstage billetter. Men det er ikke første gang Mira, møder drengene og hun kan bestemt ikke lide dem mere. Hun bliver ved med at støde ind i Harry over alt, men hvad sker der når nogen får øjnene op for hendes talent for at danse? Og når hun bliver tilbudt et modeljob? Ja, det må tiden vise.

Dette er en ny version af Revenge, hvor jeg har lavet en masse ændringer. :)

2Likes
0Kommentarer
1219Visninger
AA

3. Kapitel 2.

Søndag d. 7 april, 2013

Jeg er glad for at jeg i dag, skal være alene. Min storebror og hans kæreste, tager min lillebror og lillesøster, med ud i dag. Jeg har nogle timer uden nogen andre. Jeg kigger hen på min væg, mens tårerne begyndte at trille ned af mine kinder. Jeg tager fat i den ene plakat, mens jeg rev ned ad og jeg hev dem alle ned og fandt en papkasse. Jeg smider alt den One Direction skrammel jeg har ud. Jeg skriver affald på kassen og sætter den ned i køkkenet. Jeg løber op af trappen og ind på mit værelse, jeg smider mig i sengen og begraver mit hoved i min pude. Hvordan kan det være, at jeg har gået fra at elske dem, til at jeg nu hader dem. Bare på grund af ham, har jeg ikke engang lyst til at sige deres navne, især ikke hans.

 

Mandag d. 8 April, 2013

Jeg åbner langsomt døren indtil skolen, den lukker langsomt og jeg går hen mod Cathrine. Hun står sammen med Laura og Kamilla, jeg smiler og stiller mig ved dem. Men da jeg høre dem snakke om One Direction, er jeg ved at brække mig. Cathrine tager fat om min skulder, hun smiler over hele hendes ansigt, men hun har jo ikke nogen idé om hvad, Harry sagde. Hvorfor jeg ikke kan lide dem mere, ”Harry var mega sød, er det ikke rigtigt Miranda?” Jeg ryster på hovedet og hun kigger forvirret på mig, samtidig med hun slipper mig. ”Hvad taler du om?” spørg hun og jeg ryster på hovedet. ”Jeg vil ikke tale om dem!!!” Siger jeg hårdt og hun kigger fornærmet på mig, som en eller anden bitch. ”Så skrid! Hvis du bare vil have opmærksomhed!” jeg vender mig om og løber mod toilettet, jeg låser mig inde i en bås og trækker benene op under mig. Jeg sidder og græder længe, ind til klokken ringer. Jeg tørrer hurtigt mine øjne og går ud fra toilettet, hun er ikke det værd.

 

Onsdag d. 22 juni, 2016

”Lukker du mig ind, jeg fryser!” hviner Molly ind i mikrofonen og jeg griner, jeg trykker på knappen og dermed åbner døren for hende. Jeg åbner døren og går ind i stuen, hun kommer ind og jeg kan tydelig høre at hun er begejstret. Hun vralter nærmest, hendes hår er drivvådt og hendes blå jeans er blevet endnu mørkere. Jeg rejser mig fra sofaen, jeg går ind på mit værelse og finder noget tøj, hun kan passe. Jeg går ind til hende og smider det i hovedet på hende, ”hey!” råber hun og jeg smiler. Hun går ud på badeværelset og vandet tænder, jeg tager min mobil op af lommen og tjekker de sociale medier. Jeg kigger mine billeder igennem, også de billeder, jeg altid er tæt på at græde over. Billeder af Emma og jeg, før hun døde. Jeg mærker tårerne presse sig på, så jeg skynder mig væk fra billederne. Jeg finder et billede, jeg troede jeg havde slettet, for længe siden. Et billede af Harry og jeg, jeg gik videre og så billeder med de andre. Jeg lukkede hurtigt kamerarullen, da jeg hører hende komme gående. Hun skal ikke se de billeder, hun elsker dem ligesom jeg gjorde og hun skal ikke vide, jeg før har mødt dem. Jeg lægger min mobil på bordet, og hun sætter sig ned. Hun tager fat i hendes våde læderjakke, hun finder nogle papirer op af lommen og vifter med dem. ”NEJ!!” det mener hun ikke. ”Jeg tager ikke med,” siger jeg og kigger stift på hende. Hun kigger på mig med hundeøjne, jeg ryster på hovedet og rejser mig. Jeg ved hvis hun først begynder at plage mig, giver jeg op. Hun har et eller andet kram på mig, der altid få mig med til alt. Hvorfor kunne det ikke have været Harry, der havde forladt bandet? Det var trods alt ham, der ødelagde mit liv.

”Hvornår er det?” spørg jeg, hun smiler og kigger ned i jorden. ”Fredag,” kan jeg hører hende sige, jeg gentager det og hun nikker. ”Det mener du ikke!!!” nærmest råber jeg vredt. Harry ødelagde ikke kun mit liv, men også Cathrine og mit venskab. ”Hvad tager du på?” spørg hun, og jeg kigger på hende. ”Noget,” siger jeg. Hun rejser sig og går ind på mit værelse, hvor hun sikkert har tænkt sig at finde noget tøj. Jeg går derind, hvor jeg finder hende med en af mine kjoler i hånden. Den flotte sorte jeg ikke kan tage at se, eftersom det var den. Den jeg havde på, da jeg var omkring 13, to år før jeg mødte One Direction. ”Ikke den der!” selvom jeg ved jeg kan passe den, skal det ikke være den. Jeg havde den på til en begravelse, jeg kigger væk og tørrer en tåre væk. Dengang min bedsteven og kusine i en, døde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...