Welcome to the Jungle

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2017
  • Opdateret: 13 jun. 2017
  • Status: Igang
Fem velhavende teenagere er godt i gang med deres sidste år på high school, men skolen er aldrig rigtig førsteprioriteten. Drama, intriger og kærlighed er på dagsordenen og hver gang deres liv virker til at være perfekte, vil der altid være nogen, der prøver at sætte en stopper for dem. Hannah, Simone, Harry, Danielle og Justin byder jer velkommen til junglen - New York City.

12Likes
2Kommentarer
3321Visninger
AA

10. 9 - Danielle

 

Harry, Justin og jeg ankom til festen omkring klokken otte. Der var allerede en masse gæster til stede, alle stod og snakkede med en velkomstdrink i hånden. Man kunne dog tydeligt se forskel på Sanders familiens rige og famøse venner og Simones mere jordnære og ydmyge kollegaer fra hendes pladeselskab. Vi blev med det samme tilbudt en drink og at få taget vores jakker og vi smuttede herefter ind og blandede os med mængden. Justin og Harry hilste hurtigt på nogle fyre fra skolen som jeg simpelthen ikke magtede at spilde min tid på. Jeg blev nødt til at finde Simone og Hannah.

 

"Danielle, Justin, Harry! Hvor er vi glade for at i kunne komme. Har i fået hilst på Simone endnu?" Vi blev mødt af Simones mor, der altid er en god værtinde, men jeg ryster på hovedet af hendes spørgsmål.

 

"Sidst jeg så hende stod hun henne ved maden og snakkede med en fra pladeselskabet. Hvis i vil have mig undskyldt..," sagde hun og smuttede hurtigt igen, for at skynde sig hen og tage imod nogle nyankomne gæster.

 

Drengene og jeg gik hen mod maden, hvor Simone stadig stod og snakkede med en mand, der lignede at være i midttrediverne. Justin smuttede hurtigt da han så Hannah stå ovre i et hjørne og mingle med en fyr og jeg kunne ikke lade være med at smile lidt af ham.

 

"Årh hej i to! Mark, det her er mine venner fra skolen Danielle og Harry. Det her er Mark, han der skaffede mig den her pladekontrakt."

 

Jeg rakte han hånden som han tog imod og rystede. "Hyggeligt at møde jer," sagde han høfligt og så herefter rundt i lokalet, som om han ledte efter nogle. "Åh der var Rocky, jeg smutter lige hen og henter ham." Mark forsvandt i menneskemængden og Simone gav både Harry og jeg en krammer. Hun var iført en mellemlang, nedringet, hvid kjole, med en sammenhængende choker om halsen. Jeg lagde godt mærke til, hvordan Harry havde svært ved at holde fokus væk fra hendes bryster.

 

"Kan i huske jeg fortalte jer om min samfundstjeneste i mandags?" spurgte jeg pludseligt, da jeg ikke kunne holde det inde mere. De nikkede begge to. "Ham fyren jeg var sammen med ansøgte mig på Facebook igår og followede mig på Instagram, bare sådan uden videre. Og selvfølgelig gik jeg ind og tjekkede hans profil, og det viser dig rent faktisk at han arbejder -"

 

"Så er vi tilbage! Jeg fik endelig Rocky løsrevet sig fra sit fritidsarbejde!" Jeg blev afbrudt af Mark, der var kommet tilbage med ingen ringere end ham jeg lavede samfundstjeneste med. Jeg mærkede Harrys fingre under min hage og det var først der jeg opdagede, at jeg stod og måbede. Hvad fanden lavede han her? Skulle han ikke være i fængsel eller noget lignende? Og hvorfor i alverden så Simone ud til at kende ham så godt, at hun gav ham et kram.

 

"Hvad fanden, det er jo Dani!" udbrød han og kiggede på mig, på nogenlunde samme måde som jeg havde set på ham for et øjeblik siden. Han var iført et par hvide bukser og en hvid skjorte, så dresscoden havde han da overholdt.

 

"Hvor kender du Rocky fra?" spurgte Simone og så spørgende på mig. Hun så lige så forvirret ud som jeg følte mig.

 

"Jeg mødte hende bare der på mit andet arbejde for et par dage siden, og vi faldt i snak," nåede han at forklare før jeg overhovedet får åbnet munden. Vidste folk ikke, at han var blevet dømt til at lave samfundstjeneste? Jeg sender ham et forvirret blik, men han undgår det. "Men hvor kender i to hinanden fra?" spurgte jeg Simone, som jeg var sikker på at få et ærligt svar ud af.

 

"Vi arbejder nogle gange sammen i studiet. Vi må egentlig ikke afsløre så meget, men vi er i gang med noget helt specielt," svarede hun med et stort smil, "Rocky er en virkelig fed rapper!"

 

"Whatever, skal vi drikke os fulde eller skal vi kede os?" afbrød Harry, der tydeligvis var begyndt at blive utålmodig. Simone himlede med øjnene af ham og svarede: "Jeg er sikker på, at du har masser af tid til at blive fuld senere til det Hannah har planlagt, men mine forældre og deres venner er her, og jeg tror ikke de vil sætte pris på at du brækker dig i flere af vores planter. I hvert fald ikke mens de er her. Så kan du ikke spise noget mad indtil da eller finde en tøs du kan hygge dig lidt med?"

 

"Du kender mig så godt Simone, hvorfor spurgte du ikke bare før?" Harry sender hende et smørret smil og jeg ved, at netop det smil ville få mange andre piger til at dåne.

 

"Jeg mente ikke mig, din spade. Hey Danielle, vil du ikke hjælpe mig med at tage imod Alicia i døren?" spurgte Simone og jeg sender hende et mærkeligt blik. Havde hun inviteret Alicia, uden at vide hvilken type hun var? Jeg valgte ikke at stille spørgsmål, men fulgte bare med hende. Det føltes som om et par øjne fulgte mig hele vejen væk, og da jeg drejede hovedet stod Rocky og så på mig med et skævt smil.

 

"Tusind tak fordi jeg måtte komme, Simone! Jeg håber ikke det gør noget, men min storebror kender ikke rigtig nogen her i byen, så jeg tog han med." Og rigtigt nok kommer en fyr gående bag hende, efter at have givet sin jakke til personalet. Han er en normalhøjde, med mørkebrunt hår og store arme. Dem kunne man se, selvom han havde en hvid skjorte på. Jeg kunne se på Simones ansigt, at hun blev lidt chokeret over ham. Både fordi hun ikke havde forventet en plus-one til Alicia, men nok også fordi han så så godt ud.

 

"Jeg håber ikke jeg trænger mig på, jeg hedder Zac," sagde han og med et blik på Simone kunne jeg se, at hun var ved at falde om over ham. Jeg gav hende et lille puf i siden og hun kom heldigvis til sig selv. "Simone, og det er helt fint. Jo flere, jo bedre."

 

-

 

De sidste gæster var smuttet for en halv time siden og de første fra skolen var begyndt at melde deres ankomst. Der var et par stykker, der deltog i familiefesten som også blev til efterfesten. Blandt andre Rocky og Zac. Inden længe var festen godt i gang og jeg havde fået placeret mig selv på en af barstolene ved siden af Rocky. Jeg sad og nippede til en cosmopolitan og besluttede mig for at få alle mine spørgsmål besvaret inden folk kom hen til os.

 

"Okay, jeg springer bare lige ud i det.. Hvorfor lyver du om, at du har et fritidsjob i stedet for bare at fortælle, at du er i gang med samfundstjeneste?"

 

Han ser på mig i et øjeblikke og jeg forestiller mig, at han går gennem de fordele og ulemper der kan være ved at fortælle mig det.

 

"Fordi at Mark har nogle helt klare regler i forhold til sine musikere. Ingen kriminalitet er en af dem, og fordi jeg brød den, stod jeg til at miste mit samarbejde med pladeselskabet," forklarede han, "og så er det bare nemmest når der er ingen der ved det, i stedet for at det kun er Mark jeg holder det skjult for."

 

"Men du må vel have en eller anden form for kontrakt, han kan vel ikke bare droppe dig?" spurgte jeg, oprigtig nysgerrigt.

 

Han trak på skuldrene og hiver en lille pose op af lommen. Jeg har været til for mange fester til at vide, at det var hash. "Bare rolig, du er ikke den første i det her hus der har røget det."

 

Han ser på mig med et hævet øjenbryn efter han har fået ordnet sin joint. "Hvorfor har du da prøvet det?" Her måtte det være min tur til at trække på skuldrene, selvom vi begge godt vidste, at jeg havde prøvet det. Han tilbød mig et hvæs af den og jeg tog imod.

 

"Okay, hvorfor kalder du mig egentlig Dani? Og du kan da ikke helt ærligt få mig til at tro, at Rocky er dit rigtige navn..," sagde jeg.

 

"Du har godt nok mange spørgsmål, der skal besvares hva? Slap nu bare af en gang," svarede han med et smil.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...