Welcome to the Jungle

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2017
  • Opdateret: 13 jun. 2017
  • Status: Igang
Fem velhavende teenagere er godt i gang med deres sidste år på high school, men skolen er aldrig rigtig førsteprioriteten. Drama, intriger og kærlighed er på dagsordenen og hver gang deres liv virker til at være perfekte, vil der altid være nogen, der prøver at sætte en stopper for dem. Hannah, Simone, Harry, Danielle og Justin byder jer velkommen til junglen - New York City.

13Likes
2Kommentarer
4717Visninger
AA

4. 3 - Simone

Efter en lang shoppetur sammen med Danielle, der havde insisterer på, at jeg var den eneste rigtige at have med ud og shoppe hende efterårsgarderobe, nåede jeg endelig hjem til min bygning, der kun lå et par blokke fra central park. Hun gav mig et hurtigt farvelkram, for hun skulle nå hjem med sit tøj inden hun skulle møde til eftersidning på skolen klokken halv fem.

Mine forældre var i fuld gang med at planlægge en fest på fredag til ære for mig og den pladekontrakt jeg havde fået mig i løbet af weekenden. Jeg prøvede lige så stille at uset ovenpå, men min mor har øjne og ører som en ørn og selvfølgelig lod hun mig ikke gå derfra.

"Simone, kom lige herover!" Med et langt og højlydt suk vendte jeg mig rundt og gik ned af de to trappetrin jeg var nået op ad.

"Du skal lige komme og hjælpe med et par ting til din fest på fredag. Vi har forkortet temaerne ned til to ting. Enten skal det være 'En aften med stjernene' eller 'hvidt og sølv'. Og så skal du lige bestemme dig for om der skal serveres sushi, eller en mere varieret menu, hvor folk selv kan vælge."

"Øh... Det skal i hvert fald ikke være 'En aften med stjernene', og bare vælg sushi. Alle har alligevel spist hjemmefra, så de behøver ikke en hel buffet," svarede jeg hende, mens mine øjne flakker hen over planlægningspapirerne.

"Men forestil dig lige 'En aften med stjernerne'. Folk kunne klæde sig ud som deres idoler," hun vender blikket mod far, "og vi to kunne klæde os ud som vores karakterer i den allerførste musical vi spillede sammen."

Jeg kunne allerede se på mor hvor langt væk i hendes fantasi hun var henne og at det ville være umuligt at tale hende til fornuft. Derfor vendte jeg mig mod far og spurgte: "vil du ikke være sød at tale hende fra det?"

"Selvfølgelig. Og jeg skal også nok afbestille de isskulpturer hun allerede har haft i telefonen." Jeg sendte ham et taknemmeligt smil og efterlod dem derefter.

Da jeg kom ovenpå smed jeg mine tasker og poser på min seng, kastede mig ned ved siden af og hev min mobil frem. Hannahs nummer var et af de første der poppede op på min opkaldsliste og det var også lige den person jeg ville have fat i. Der lød tre ring inden hun tog telefonen.

"Simone jeg har virkelig travlt med noget papirarbejde min mor har sat mig til, så kan du gøre det hurtigt?" Hun lød også en smule stresset.

"Jeg har mere arbejde til dig," grinede jeg.

"Simone jeg sværger, hvis jeg skal hjælpe dig med flere matematikafleveringer, så kan det godt være jeg snart kaster en lommeregner i hovedet på dig."

Jeg kunne næsten forestille mig, hvordan hun sad og skriblede på alle de papirer, der lå spredt ud foran hende. Hannah var helt klart den ultimativt bedste multitasker jeg nogensinde havde kendt. Hun kunne sidde og følge med i nyhederne, som hun kunne bruge til samfundsfagstimerne samtidig med, at hun regnede fysikopgaver og løste ligninger.

"Bare rolig, det er ikke skolerelateret. Mine forældre holder en fest for mig på fredag på grund af pladekontrakten. Og der kommer nogle folk fra selskabet, noget familie og nogle af mine forældres venner. Så vil du ikke invitere  folk fra skolen, der ikke laver helt rav i den?"

"I got you, S. Jeg laver lige de her 10 aftaler færdige og så skriver jeg rundt til folk. Er der tema?" Jeg vidste hun ville være villig til at gøre det. Hannah og jeg var temmelig indforståede med, at det var bedre, at en anden sendte invitationer ud til en fest for sig selv.

"Hvidt og sølv."

"Klassiker. Vi ses i morgen babe," sagde hun og jeg siger farvel inden vi begge lægger røret på.

 Jeg ligger et par minutter og bare stirrer op i loftet inden jeg endelig får taget mig sammen til at rejse mig og hænge mit nye tøj på plads i mit store klædeskab. Min mor insisterede på, at jeg trængte til en walk-in closet, men jeg havde overbevist hende om, at jeg ikke ville få brug for så meget plads. Vi gav alligevel meget af det til velgørenhed når det var blevet brugt et par gange, og så gik vi ud og købte nyt. Mor og far smider derimod aldrig noget ud, og jeg er sikker på at jeg spottede en kjole fra 80'erne hængende bagerst i min mors walk-in closet. Den var dog ret hæslig at se på, så end ikke den nærmeste Røde Kors ville få meget ud af den.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...