Welcome to the Jungle

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2017
  • Opdateret: 13 jun. 2017
  • Status: Igang
Fem velhavende teenagere er godt i gang med deres sidste år på high school, men skolen er aldrig rigtig førsteprioriteten. Drama, intriger og kærlighed er på dagsordenen og hver gang deres liv virker til at være perfekte, vil der altid være nogen, der prøver at sætte en stopper for dem. Hannah, Simone, Harry, Danielle og Justin byder jer velkommen til junglen - New York City.

12Likes
2Kommentarer
3317Visninger
AA

3. 2 - Harry

Først da det ringede ind til første time gik jeg fra mit skab og den pige, der stod lænet op af det. Mandag morgen plejede som regel at være en dræber, men heldigvis var den første blevet aflyst på grund af universitetsmessen som skolen forventede man dukkede op til. Der var selvfølgelig ikke nogen, der forventede at jeg dukkede op til den.

Jeg nåede lige ind af døren inden den blev lukket af vores engelsklærer og jeg smuttede forbi Hannah, der havde placeret sig på forreste række. Jeg rodede hurtigt i hendes hår i det jeg gik forbi. Hun havde sikkert brugt halvdelen af sin morgen på at få det til at sidde ordentligt, så jeg nød at se hende blive irriteret over det.

Mange forældre fortæller deres døtre, at drenge driller dem fordi de godt kan lide dem. Det var dog ikke tilfældet her. Jeg elskede bare at se Hannah frustreret, da hun er den eneste person jeg kender, der hele tiden er ordentlig og organiseret. I hvert fald når hun var ædru.

Min handling fik et lille grin ud af Justin, der sad placeret bagved og som havde reserveret en plads til mig ved siden af. Min engelsklærer valgte at ignorere hele situationen og sætte gang i undervisningen.

Jeg valgte at lade være med at følge med, og før jeg vidste af det var de 60 minutter gået og den højlydte klokke ringede igen.

Jeg valgte at følges med Simone til vores historie time. På vejen derhen kunne hun ikke lade være med at snakke om den pladekontrakt hendes forældre havde skaffet hende.

"Men Harry, jeg kommer til at arbejde med de største producere der findes. Pladeselskabet har endda lovet features fra store stjerner på mit første album." Hun har et kæmpe smil  plastret på hendes ansigt mens hun fortæller mig alt, hvad der er sket hen over weekenden. Hun bliver ved og ved med at snakke, men jeg zoomer altid lidt ud når hun plaprer løs. Hun er den type, der kan blive ved med at snakke i flere timer om det samme emne, til man sidst bliver helt syg i hovedet. Man skulle bare høre når hende og pigerne begynder på deres sladre-sessioner.

Vi træder ind i historielokalet og det første, der møder os er Danielle, der står og skriver løs på sin nye iPhone. Danielles forældre er stinkende rige, men for hvad forstår jeg ikke helt. Alt jeg ved er, at hun helt klart har arvet hendes forfængelighed og materialisme fra begge forældre. De har altid en grund til at holde en kæmpe fest for hele overklassen på Manhattan og hver fest skulle gerne overgå den forrige. Danielle er ikke den skarpeste kniv i skuffen og hendes forældre er (så vidt jeg har forstået) på en slags 'man-hunt' efter at finde en fyr med ligeså mange penge som dem selv, som Danielle kan giftes med. Ikke fordi de er særligt religiøse og vil gifte hende bort, men Danielle er ikke den skarpeste kniv i skuffen og hun kan lige knap holde hovedet over vandet når det kommer til skolearbejde.

"Hey Elle, hvad sker der?" spørger Simone hende. Danielle ser temmelig frustreret ud og rækker os et stykke papir uden forklare noget. Simone tager imod det og vender det mod mig så vi begge kan læse.

"Shit Danielle, har du fået eftersidning? For hvad dog?" Et grin undslipper mine læber, da jeg egentlig finder situationen ret sjov. Hun har vel kun været i skole én time, hvad fanden kunne nå at gå galt på den tid?

"Jeg kom for sent til Smiths matematiktime her til morgen. Ti minutter for sent, og så vælger hun at give mig eftersidning. Det er bare for meget!" udbryder hun og kaster armene dramatisk i vejret.

"Kan man overhovedet give eftersidning for at komme ti minutter for sent? Var din chauffør syg eller noget?"

"Nej, jeg måtte ud og shoppe noget nyt tøj for alt det jeg havde var ude af sæson," forklarede hun som var det, det mest åbenlyse i hele verden.

"Det var vel forhåbentlig ikke det du fortalte Fru Smith?" spørger Simone.

"Jo, for jeg kunne ikke komme op med en løgn på stedet og så kom det altså bare ud," indrømmede hun.

Jeg måbede. Så var man da også det dummeste menneske i verden.

"Så nu skal jeg bruge min eftermiddag på at hjælpe en eller anden, der skal lave noget samfundstjeneste her på skolen. Det er bare for meget."

Jeg skulle til at fortælle hende, hvor stor en idiot hun egentlig var, men vores historielærer kom ind og vi blev bedt om sætte os og være stille.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...