Welcome to the Jungle

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2017
  • Opdateret: 13 jun. 2017
  • Status: Igang
Fem velhavende teenagere er godt i gang med deres sidste år på high school, men skolen er aldrig rigtig førsteprioriteten. Drama, intriger og kærlighed er på dagsordenen og hver gang deres liv virker til at være perfekte, vil der altid være nogen, der prøver at sætte en stopper for dem. Hannah, Simone, Harry, Danielle og Justin byder jer velkommen til junglen - New York City.

12Likes
2Kommentarer
3366Visninger
AA

12. 11 - Hannah

Notifikationerne blev ved med at tikke ind på min telefon, men jeg holdte hovedet højt og gjorde alt for at ignorere alle de mennesker. Efter Justins og min snak var jeg blevet inde på værelset, så jeg havde endnu ikke set reaktionen fra gæsterne i lejligheden, men efter lidt tid åbnede døren og Danielle trådte ind. Uden et ord satte hun sig ved siden af mig på Simones silkesengetøj. Hun tog min telefon fra mig, satte den på lydløs og lagde den bag os, så jeg ikke kunne se den lyse op, hver gang en ny notifikation kom frem. I det øjeblik brugte jeg alle de kræfter jeg havde på at lade være med at lade tårerne løbe.

 

"Jeg har bedt drengene om at få folk ud, så lad os bare blive herinde til der er blevet stille derude, okay?" sagde hun stille og jeg gav hende bare et lille nik som svar. Meget kunne man sige om Danielle, men hun var en utrolig god veninde når det virkelig gjaldt og i dette øjeblik var jeg så taknemmelig for at have hende. Jeg sad i en tilstand af chok, forargelse og ydmygelse. Aldrig i mit liv havde jeg oplevet noget så ydmygende som dette. Hvem i alverden kunne få sig selv til at skabe den slags drama?

 

"Vi skal nok komme til bunds i, hvem der står bag det her okay? Min fætter arbejder med IT og jeg ved han sagtens kan knække sådan nogle koder. Og personen slipper ikke godt fra det her, det kan jeg godt love dig for Hannah." Danielle prøvede at trøste mig og selvom hendes ord ikke rigtig virkede i øjeblikket, satte jeg stadig stor pris på det.

 

"Er Justin der stadig?" Det var det eneste jeg ville vide lige nu. Det måtte have været mindst lige så ydmygende for ham som for mig, og her sidder jeg og kun tænker på mig selv.

 

"Jeg går lige ud og tjekker. Er du okay med lige at være alene et øjeblik?"

 

Efter at have informeret hende to gange, at hun sagtens kunne forlade mig i et par sekunder. Jeg blev stadig siddende på Simones behagelige seng og endte med at se op på hendes billedvæg. Der var en del med os på og hver af billederne bragte gode minder frem. Det er utroligt så meget vi alle har været i gennem sammen. Og selvom Harry er forholdsvis nyankommet, betyder de alle så meget for mig. De får mig til at indse, hvorfor min mor bruger det meste af hendes tid til events med hendes veninder og hvorfor min søster foretrækker venner fremfor kærester.

 

Døren blev åbnet igen og Danielle stikker hovedet frem. "Der er fri bane."

 

Med et nik rejser jeg mig fra sengen og går med hende ud og ind i stuen, der ser helt smadret ud. Skodder, flasker og snavs var over det hele. Simone, Esther, Harry og Justin sidder i sofaerne og venter på os. Simones tilstand er lige så smadret som stuen og hun har sit hoved liggende på Harrys skulder og prøver mest af alt på ikke at falde i søvn. Esther rejser sig med det samme og kommer hen for at give mig et kæmpe knus. Jeg tager imod min søsters trøst og krammer igen.

 

"Hvad fanden er det for nogle venner i har, der ville lægge sådan noget op. Og i det hele taget bare overlytte og optage det?" Esther lyder super frustreret og vi trækker os ud af krammet, kan jeg se hendes ansigt er blevet helt stramt. Hendes sorgløse attitude hun normalt render rundt med er ikke til at finde.

 

"For at være ærlig, kan vi så ikke lade være med at snakke om det? Jeg vil egentlig bare gerne have lidt søvn og glemme det hele for en stund," indrømmede jeg og Simone åbnede øjnene og så på mig. "Jeg kunne faktisk også godt bruge nogle timers søvn. Jeg har det ikke så godt…," sagde hun og jeg kunne fornemme en lille frygt hos alle for, om hun kunne finde på at kaste op ud over det hele. Esther gik hen og hev hendes slaskede krop op fra sofaen, og begyndte at gå mod Simones værelse. "Jeg får hende her i seng. Jeg regner med vi alle bare kan sove her."

 

"Jeg smutter hen til min fætter. Han sover nok, men han vil hundrede procent hjælpe med det her, ligegyldigt hvilken tid på døgnet det er. Vi ses på mandag, okay?" Jeg sender et smil og trækker hende ind i et kram.

 

"Tusind tak, Danielle."

 

Hun sagde farvel til drengene og smuttede herefter hen til elevatoren og forsvandt ind i den. Harry meddelte at han ville crashe gæsteværelset og efterlod Justin og jeg alene. Vi så på hinanden i et lille styk tid før han trak mig ind i et kram. I det øjeblik havde jeg simpelthen ingen kræfter tilbage, og jeg mærkede tårerne presse sig på og en enkelte, der løb ned af min kind.

 

"Undskyld, Justin."

 

"Du har intet at undskylde for. Lad os bare få noget søvn og så face reality i morgen, okay?" trøstede han og jeg nikkede i hans favn. Jeg sagde godnat til ham og fik gjort mig klar til at gå i seng. Der kunne nemt være tre i Simones seng og det startede også med at hende, Esther og jeg lå der. Men efter en time i mørket med Simones snorken, Esther, der blev ved med at vikle sine ben ind i mine og mine egne tanker, som holdte mig vågen, rejste jeg mig fra sengen. Og herfra fandt jeg ind på gæsteværelset, hvor jeg gled under dynen og befandt mig liggende ved siden af Justin.

 

"Hannah?"

 

"Jeg har bare virkelig brug for at være sammen med dig lige nu," indrømmede jeg. Uden at være sikker på, at han havde hørt mig, faldt vi begge i søvn i hinandens arme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...