Welcome to the Jungle

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2017
  • Opdateret: 13 jun. 2017
  • Status: Igang
Fem velhavende teenagere er godt i gang med deres sidste år på high school, men skolen er aldrig rigtig førsteprioriteten. Drama, intriger og kærlighed er på dagsordenen og hver gang deres liv virker til at være perfekte, vil der altid være nogen, der prøver at sætte en stopper for dem. Hannah, Simone, Harry, Danielle og Justin byder jer velkommen til junglen - New York City.

13Likes
2Kommentarer
3583Visninger
AA

11. 10 - Justin

Festen var godt i gang hjemme hos Simone, med en masse mennesker fra skolen, høj musik og alkohol. Jeg bevægede mig op til baren, hvor jeg så Danielle og en mørk fyr sidde sammen. Det der overraskede mig mest var, at de sad og delte en joint. Jeg gik op til Danielle og lagde en arm om hende.

 

"Hvor uhøfligt at sidde og holde jeres egen lille fest heroppe i baren," sagde jeg med et smil og hilste derefter på ham fyren, der viste sig at gå ved navnet 'Rocky'. Jeg bad bartenderen om en øl og bestilte herefter drinks til både Danielle og Rocky. "Har du egentlig snakket med hende Alicia?" spurgte jeg Danielle om. Hun rystede på hovedet.


"Nej, det er mega mærkeligt, fordi hver gang jeg har prøvet at komme i kontakt med hende har hun bare undgået mig."

 

"Måske er hun ikke klar på at konkurrere mod dig?" spurgte jeg med et skævt smil. Hun rynkede panden og spurgte: "Hvad mener du med det?"

 

"Ja jeg har hørt at hun er vestkystens Danielle Baldwin."

 

"Det er jo fuldkommen latterligt. Der er ingen som mig," svarede hun med et selvsikkert smil, hvilket fik Rocky til at grine. Jeg måtte dog indrømme, at jeg ikke var enig i hendes udtalelse, men jeg valgte ikke at kommentere på det.

 

"Hør, hvad er chancen for, at jeg kan score Hannah i aften?"

 

"Øh, ikkeeksisterende. Vågn op Bieber, hun gider dig simpelthen ikke. I hvert fald ikke på den måde."

 

Jeg himlede bare øjne af hende og valgte at forlade dem. Til mit held fandt jeg Hannah stående i gangen, hvor Simones værelse var og jeg drak resten af min øl i en tår, hvorefter jeg tog mig mod til at gå hen til hende. Hun sendte mig et smil, men jeg tog bare fat i hendes hånd og førte hende ind på Simones værelse. Derinde sad Harry allerede med den nye pige og kyssede hende op og ned af halsen. "Harry, skrid," sagde jeg. Han sendte mig et blik, der kunne dræbe. Ikke desto mindre rejste han sig og trak Alicia med ud. Jeg satte døren på klem og så derefter på Hannah.

 

"Hør, jeg bliver nødt til at få noget på det rene her. Du ved nok godt, at jeg er virkelig interesseret i dig, ikke sandt?" Mine øjne prøvede at få direkte kontakt med hendes, men det virkede til, at hun ikke rigtigt ville se mig i øjnene. Jeg satte en finger under hendes hage og fik endelig hendes honningbrune øjne til at se på mine. "Jeg ved det godt, " endte hun med at sige.

 

"Okay…, jeg har efterhånden prøvet virkelig mange gange at række hånden ud til dig, men hvis du ikke er interesseret i mig på nogen som helst måde, så sig det. For ligegyldig hvor meget jeg virkelig holder af dig, så kan jeg ikke blive ved med at spilde min tid med at løbe efter dig." Dette var noget jeg længe havde haft lyst til at fortælle hende.

 

"Hør Justin… Det er ikke fordi jeg ikke holder af dig, for det gør jeg virkelig. Og jeg elsker, at ligegyldig hvad så kan jeg altid ringe til dig og du er altid klar til at hjælpe på enhver måde du kan. Det er bare… Jeg er virkelig bange for kærlighed," indrømmede hun og det fik mig til at se overrasket på hende. Det var virkelig ikke, hvad jeg havde regnet med. Hannah Vanderbilt var nok den mest fattede, selvsikre og sejeste jeg kendte og at hun skulle være bange for noget så enkelt som kærlighed i sig selv, kom helt bag på mig.

 

"Jeg forstår ikke hvad du mener?"

 

"Jeg har aldrig elsket nogen Justin. Ikke på den måde i hvert fald. Jeg elsker min mor og min søster og jeg elsker alle jer - mine venner. Men jeg så hvor knust min mor blev, da min far forlod hende for en anden kvinde. Nogle aftener finder jeg hende stadig liggende grædende i sin seng. Vi så begge, hvor ødelagt Simone var da Tyler rejste for to år siden, og efter at have set fyre komme og gå i så mange år hos min søster, så har jeg bare ikke et særlig godt forhold til kærlighed."

 

"Men jeg ville aldrig gøre noget for at såre dig," prøvede jeg at forklare hende, men det så ikke ud til at virke.

 

"Tror du ikke også alle dem i de eksempler jeg lige brugte sagde det samme? Jeg er bare så bange for at få mit hjerte knust, så undskyld mig, hvis det ikke er noget jeg lige har lyst til at springe ud i," forklarede hun mig, og tog derefter min hånd, "hør hvis det på nogen måde får dig til at få det bedre, så er det ikke fordi jeg ikke er interesseret i dig. Nogle gange har det faktisk været virkelig svært at afvise dig, men Justin jeg er bare ikke klar."

 

Jeg nikkede stille og blev egentlig bare stående i nogle øjeblikke. Vi stod her rent faktisk i lidt tid uden at sige noget til hinanden, og jeg besluttede mig til sidst for at trække hende ind i et kram. "Jeg vil stadig være her, når du er klar," hviskede jeg i hendes øre og plantede herefter et blidt kys på hendes kind. Herefter smuttede jeg ud af værelset og den første jeg stødte ind i var Simone. Hun havde tydeligvis fået meget og drikke, for hun snublede ind i mig og jeg nåede lige med nød og næppe at gribe hende, så ingen af os faldt på gulvet.

 

"Ej undskyld Justin! Hey har du lige været derinde med Hannah? Der er ikke kommet pletter på min seng vel, for det er virkelig klamt når det sker," sagde hun og jeg kunne ikke lade være med at grine af hende. "Vi har ikke lavet noget, det lover jeg."

 

"Godt! Hey har du set Alicias bror Zac? Han er fucking lækker, og jeg hørte fra nogle af pigerne at han havde sagt han godt kunne lave noget med mig. Jeg tænkte bare 'yas boy, kom til mama!'" fortalte hun grinende og jeg kunne se at han stod for enden af gangen og snakkede med Hannahs søster Esther. Hvis jeg ikke skulle tage meget fejl, havde Simone snakket så højt at både Zac og Esther sagtens kunne have hørt det. Og ud fra blikket på begges ansigter, vidste jeg at de havde. Jeg trak Simone hen mod køkkenet og fik hende til at drikke et glas vand. Eller i hvert fald et par mundfulde af den, for hun var hurtig af sted igen og så stod jeg tilbage i køkkenet.

 

"Øh Justin, har du set hvad der lige er blevet lagt op på Hannahs Facebookvæg?" Jeg så på Harry da han kom ind i køkkenet og rakte mig sin telefon. Han lignede en, der havde set et spøgelse. Det fik mig til at undre mig over, hvad pokker der har fået ham til at reagere sådan. Han var ellers altid så ligeglad med alting. Derfor tog jeg hurtigt imod telefonen og en video af Hannah og mig selv mødte mine øjne, da jeg så på skærmen. Det var en anonym profil, der havde lagt en video af den samtale hende og jeg lige havde haft, op på Facebook for hele verden til at se.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...