Welcome to the Jungle

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2017
  • Opdateret: 13 jun. 2017
  • Status: Igang
Fem velhavende teenagere er godt i gang med deres sidste år på high school, men skolen er aldrig rigtig førsteprioriteten. Drama, intriger og kærlighed er på dagsordenen og hver gang deres liv virker til at være perfekte, vil der altid være nogen, der prøver at sætte en stopper for dem. Hannah, Simone, Harry, Danielle og Justin byder jer velkommen til junglen - New York City.

13Likes
2Kommentarer
4043Visninger
AA

2. 1 - Hannah

Stemningen på Chilton summede af spænding over dagens aktiviteter, der bestod af udforskning af landets bedste og fineste universiteter. Store boder med universiteternes farver og logoer fyldte skolegården, og mit eget blik var rettet mod Harvard stand. Det havde været min drøm så længe jeg kunne huske - at gå på Harvard. En drøm jeg målrettet har fulgt ved at opretholde et perfekt gennemsnit, være medlem af en masse skoleaktiviteter og lede en masse projekter. Blandt andet havde jeg stået for en indsamling til flygtninge i nærområder omkring Syrien og sidste år var jeg leder for sidste årselevernes gallafest. Jeg vidste udmærket, at man havde brug for mere end et perfekt gennemsnit for at komme ind på Harvard.

"Går du nu og dagdrømmer om Harvard igen?" lyder en stemme bag mig. Jeg vender mig rundt og får øjenkontakt med Justin, der havde sneget sig ind på mig.

"Jeg ville nu ikke kalde det dagdrømme..," svarer jeg tilbage med et lille glimt i øjet. Han stiller sig hen ved siden af mig og tager en af brochurerne op og bladrer rundt i den.

"Du behøver jo ikke tage på universitet. Du kan bogstaveligtalt blive hyret hvor end det skulle være, grundet hvem du er."

"Men hvad ville det sjove være i det? At folk kunne pege fingre og hviske til deres ven ved siden af, at hende pigen med en mor, der er diamanthandler og en far, der er ejendomsmægler, ikke behøver en uddannelse fordi hun bare får det hele foræret?"

"Nah, du kunne bare blive min wifey og så behøver du ikke lave noget," griner han og lægger brochuren fra sig. Jeg ryster på hovedet af ham.

"Hvornår stopper du med at prøve?"

"Når du siger ja til at gå ud med mig," svarer han kækt igen og jeg himler med øjnene. Jeg havde hverken lyst eller tid til at gå ud med Justin.

"Nå, men så må jeg jo holde dit plageri ud lidt endnu," svarer jeg med et drillende smil og vender mig om og går, for at efterlade ham alene, stirrende på min bagdel. 

"Damn," hører jeg ham mumle inden jeg smutter indenfor til time, der alligevel først starter om et kvarters tid.

Gangene på Chilton har kridhvide vægge, og med lange rækker træskabe med graveringer i. Gulvene er af marmor og dørene til klasseværelserne er dyrere end mine Balmain kjoler. Ofte har der været journalister, freelancefotografer og nysgerrige unge tilflyttere, der har stået med kæben hængende, når de så skolen. For os elever, der brugte det meste af vores hverdag her, var det ikke noget specielt.

Jeg brugte en halv time på at huske mit skema i hovedet for et par uger siden, og ved nu at jeg skal smutte til engelsk i lokale 27. Der sad allerede et par stykker i lokalet, de fleste af dem havde pjækket fra universitetsmorgenen, sovet længe og først dukket op nu. Jeg valgte at tage plads foran, en vane jeg havde tillagt mig i mit andet år. Jeg mener personligt, at det viser engagement og lærevillighed. To evner, der hjælper til at score gode karakterer.

Justin træder ind et par minutter efter jeg har sat mig. Han styrer direkte mod sin sædvanlige plads bagi, og giver mig et hurtigt smil inden. Jeg vifter bare min hånd af ham, og kigger væk, dog med et lille smil på læben. Simone kommer ind og sætter sig på pladsen ved siden af mig. "Hey H, jeg var ikke sikker på, om du havde været ude ved boderne så jeg tog en brochure med til dig," sagde hun og rakte mig en rød brochure med 'Harvard' skrevet på. Jeg sender min bedste veninde et stort smil og tager imod brochuren, på trods af det faktum, at jeg allerede havde to liggende i min taske.

"Tak babe."

"No problem. Hey kan du huske da jeg fortalte, at jeg skulle mødes med det der pladeselskab i weekenden?" spurgte hun.

"Ja selvfølgelig! Hvad sagde de til dig?"

"I got it! De elskede mine demoer og de ved jo hvor gode mine forældre er, så de hev bare den tykke bunke frem og jeg skrev under," forklarede hun i en hvinende tone og jeg kunne ikke lade være med selv at blive fyldt med glæde på Simones vegne.

"Wauw… Tillykke S!"

Hun når ikke at sige noget før jeg mærker en hånd i mit hår og jeg ser Harry ved siden af mig. Glæden der fyldte mig blev erstattet af irritation og jeg skubber hurtigt hans hånd væk. "Du er en idiot Styles," sagde jeg til ham, og sender derefter Justin et par himlende øjne i det jeg kan høre, at drengen griner af det. Det er utroligt, at de kan blive ved med at tro, at det er sjovt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...