Nattevagten

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2017
  • Opdateret: 20 maj 2017
  • Status: Igang
Det her er en historie om den gang jeg gik på efterskole, det er min første historie så vær god ved mig ;)

OBS: de oprindelige navne er ændret, og jeg oplyser heller ikke skolens navn af hensyn til personernes privatliv.

0Likes
0Kommentarer
116Visninger
AA

4. The Talk

Næste morgen vågner jeg igen i en våd seng, jeg begynder næsten at græde. “hvorfor sker det her for mig?” tænker jeg. så går det op for mig at jeg jo havde snakkede med Carsten i nat. “jeg har endelig fået fortalt det til nogen!” jeg når lige at blive helt stolt af mig selv, før jeg igen bliver bange og ked af det,”hvad nu hvis han siger det til alle lærerne, eller mine forældre. det måtte bare ikke ske!”

 

Jeg går i bad og får det våde sengetøj af, så går jeg ned til de andre og spiser morgenmad. spisesalen er godt fyldt da jeg kommer derned, der er kun en plads tilbage, og det er det samme bord som Carsten sidder ved. jeg overvejer om jeg skal gå igen, men så får han øje på mig. “hej Silas, godt du er stået op, jeg var lige ved at gå op og vække dig” *Gisp* tænk hvis han var kommet op for at vække mig igen!! det havde overhovedet ikke lyst til.

 

Jeg går hen og sætter mig ved bordet, og prøver at undgå at kigge på nogen, mens jeg spiser mine havregryn. da jeg har spist færdig skynder jeg mig ud for at finde Emil. Emil og jeg er blevet bedste venner, efter vi er startet på efterskolen. da jeg ser ham råber jeg “hey Emil, skal vi følges ad på gåturen?” “det kan vi godt” råber han tilbage, “men jeg skal altså lige på toilet”. Han skynder sig at løbe afsted, og før jeg når at sige noget er han væk igen.

 

På gåturen snakker vi om hvor fedt det er at være på efterskole, det er vores første år. “Skal vi ikke blive på skolen i weekenden?” spørger Emil. “eehm… jeg tror altså jeg skal noget sammen med min mor i weekenden”. “Savner du din mor så meget?” griner han “Nej vel gør jeg da ej” råber jeg “gør du måske det hva?” “nahaaaj det gør jeg i hvert fald ikke!” råber han, og så griner vi næsten så meget at vi er ved at tisse i bukserne.

Pludselig stopper Emil med at grine, og ser meget alvorlig ud “er du okay?” spørge jeg  “jaja jeg har det fint” siger han “gør vi det eller hvad?” spørge han så “øøøøh gør hvad?” siger jeg “ja bliver her i weekenden” siger han “jeg ved ikke rigtig, Jeg skal lige tænke lidt over det” “okay det er i orden” siger han, og vi går videre.

 

Da vi kommer hjem fra gåturen går de fleste i bad, “skal du ikke op i bad?” spørger Emil “nææ.. jeg var i bad i morges” svarer jeg. “Hvorfor var du i bad i morges, havde du glemt at vi skulle ud og gå?” “Øøøh jeg…. jeg vågnede tidligt, og kunne ikke sove mere”. Sådan godt reddet tænker jeg, det var tæt på. Emil må ikke finde ud af at jeg tisser i sengen, han vil aldrig være min ven mere så. “Okay vi ses til dansk” siger Emil, og går op ad trappen, jeg går ned til spisesalen og sætter noget musik på min ipod.

 

Vi skal se film i dansk, en eller anden vildt kedelig dokumentar. Emil og jeg sidder og småsnakker. Pludselig banker det på døren, og Karin, min dansklære, sætter filmen på pause. “Kom ind” siger hun. “Hej Carsten!” “Hej Karin, jeg ville høre om jeg kunne få lov til at låne Silas i den sidste time” “ja selvfølgelig! smut du bare ud Silas” siger hun.

 

Vi går ud på gangen og ind i et tomt lokale. Carsten kigger spørgende på mig. “Nå Silas, har du det bedre i dag?” “jae lidt” svarer jeg, “og hvordan er det gået i nat, er der sket noget” “tjaa… jeg øøøh…” jeg kigger flovt ned i gulvet, og er lige ved at begynde at græde igen. “Silas kig lige på mig” siger han og sænker stemmen “er det hver nat du har uheld?” “Ja” siger jeg stille. “Jamen det må da være forfærdeligt for dig, hvor længe har du gjort det?” “Ehm… jeg tror jeg var 12 år da det begyndte” nærmest hvisker jeg, jeg har ikke lyst til at snakke om det. “Hvorfor har dine forældre ikke sagt noget om det da du startede? spørger han “tjaa de… øøøh..” “du har ikke fortalt dem det, har du vel?” siger han så.

Nu begynder jeg at græde igen og fortæller det hele. “Jeg tør ikke at sige det til mine forældre, men jeg kan ikke blive ved med at skifte sengetøj hver morgen” græder jeg “hmm… jeg har måske en løsning, hvad siger du til at jeg fanger dig i aften inden vi skal sove, og så finder vi ud af hvad vi gør i nat?” “Okay” siger jeg. “Super, og gå så ned og få noget mad, der er middag om 5 minutter, siger han.  

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...