Nattevagten

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2017
  • Opdateret: 20 maj 2017
  • Status: Igang
Det her er en historie om den gang jeg gik på efterskole, det er min første historie så vær god ved mig ;)

OBS: de oprindelige navne er ændret, og jeg oplyser heller ikke skolens navn af hensyn til personernes privatliv.

0Likes
0Kommentarer
121Visninger
AA

10. Lægen

Weekenden gik alt for hurtigt, og inden vi fik set os om var det hverdag igen. Emil og jeg var nu ikke kun bedste venner, vi var også blevet kærster, og vi elskede hinanden rigtig højt. Hans “problem” var blevet lidt bedre,mens mit var blevet lidt værre, på grund af stress, var jeg nu også begyndt, at tisse lidt om dagen. Ikke meget, men nok til at det kunne ses, og jeg skulle skifte bukser hvis det skete. Det forholdt sig nemlig sådan at vi, for en uges tid siden blev introduceret for vores kommende skoletur, og jeg kan tydeligt huske den dag til formiddagsmødet:

 

Min dansklærer, Karin, tog ordet og sagde: ja nu er det jo ved at være tid til vores årlige skoletur, og i år skal vi til på kanotur i Sverige.” Sagde hun glad. “Det betyder at i skal have nogle gode sko med og varm tøj, og ikke mindst en god rygsæk til at pakke det hele i. Vi skal nemlig sove i shelters”. “Jaay det er lige sådan noget jeg elsker!” Tænkte jeg. Jeg er nemlig et friluftsmenneske, og har været på en masse “overlevelsesture” sammen med min far. Men det var med blandede følelser, for jeg har aldrig været på sådan en skoletur før, og jeg er altså bare ikke vild med at være væk hjemmefra, og som om det ikke var slemt nok, så havde jeg jo også “problemet” at tage mig af. Jo mere jeg tænkte over det, jo mere bekymret blev jeg. Jeg var ved at gå i panik, jeg blev simpelthen nødt til at gøre noget ved det, jeg kunne jo ikke have så mange par bukser med i min rygsæk, og jeg vidste jo heller ikke hvornår jeg lige kunne komme til at skifte. Jeg besluttede mig for at fortælle det til Emil samme aften.

“Ehm… Emil…. jeg er nødt til at fortælle dig noget”. Sagde jeg. “Jaaa?....” Spurgte han afventende. “Det er bare fordi at jeg…. jeg er…” Kom nu Silas skat du ved du kan fortælle mig alt”. “Okay…… Jeg er begyndt at have små uheld om dagen også. Det kom bare fra den ene dag til den anden, jeg ved ikke hvad der er galt med mig”. Siger jeg. “ååårh hvorfor sagde du ikke bare det, jeg tror ikke der er noget galt med dig, men jeg tror du har brug for noget hjælp til at finde ud af hvorfor det sker” Siger Emil “og jeg ved lige hvem der kan hjælpe os”. “Nej det tør jeg ikke” siger jeg. “Ååårh kom nu, han bider jo ikke” griner han. Han skubber mig nærmest ind af døren til lærerværelset. “Carstøøøøn….. Silas har noget han gerne vil fortælle dig, vi har brug for din hjælp” siger han. “jamen kom indenfor unger” siger Carsten, “hvad kan jeg så gøre for dig Silas?” “Jov altså… det er bare fordi at jeg…. øøøh…jeg” “Silas er begyndt at have små uheld om dagen også” siger Emil. “Jamen Silas hvorfor har du ikke sagt det, hvornår er det begyndt?” Spørger han. “Ehm… jeg tror det begyndte for ca. en uge siden, bare sådan lige pludselig, jeg ved ikke hvad der er galt med mig”. “Jamen det lyder da ikke godt, jeg tænker du måske skal en tur til lægen”. Siger han. “Nej jeg vil ik, du må ikke tvinge mig, så finder mine forældre jo ud af det”. Siger jeg. “Jamen Silas, det kan jo være noget farligt. Nu bestiller jeg en tid til lægen, og så skal jeg nok tage med”. “Kun hvis du ikke siger noget til mine forældre!”. “okay. Jeg skal nok lade være med at sige noget til dine forældre, det skal være op til dig selv”. “Tak  Carsten du er min yndlingslærer” siger jeg. “Ja tak så siger vi det” griner han “ og gå så ned og få skiftet og kom i seng”.

vi går ned i kælderen, og skifter. “Se det var da ikke så slemt” siger Emil. “Det synes jeg” siger jeg og griner. “Ja men du er også en tøsedreng” siger han.

 

Næste morgen da jeg går ned for at skifte, kommer Carsten hen og sætter sig ved siden af mig. “Nu skal du bare høre Silas, jeg har bestilt en tid i dag kl. 13. Så vi kører lige efter middag, er det okay?” “Jae det er okay, men Carsten?.... Tror du det er farligt, hvad nu hvis det aldrig går væk igen?” “Jeg tror ikke det er farligt, men det er i hvert fald vigtigt at få undersøgt, og det er ikke sikkert at det holder op lige med det samme, men så finder vi nok også en løsning på det. Ligesom med Emil” svarer Carsten. “Men kom lad os gå op og få noget morgenmad”

 

“Det tog da lang tid at skifte i dag” siger Emil da vi kommer op igen. “Jae…. jeg snakkede lige med Carsten, jeg skal til læge kl. 13 i dag.” Hvisker jeg. “Wow det var hurtigt. Jeg håber lægen kan sige hvad der er galt”. Hvisker han tilbage. “uuuuhhh….. Hvad sidder i og hvisker om?” Spørger Lasse. “Øøøøhhh….. Bare om hvad vi skal lave i weekenden” siger jeg. “Ja jeg skal hjem og pakke til turen til Sverige” Siger Emil. “Glæder i jer ikke også bare helt vildt meget til vi skal afsted?” Spørger Lasse. “Jooee... “ Svarer jeg stille. Emil kigger på mig “vi skal nok få det sjovt” siger han.

 

Dansktimen går i gang vi skal have dansk hele dagen, hvor vi skal analysere noveller, det er noget af det mest kedelige man kan lave i dansk, men jeg kan nu heller ikke koncentrer mig særlig meget. jeg kan se at Karin kigger underligt på mig, og jeg prøver at fokusere på opgaven. I pausen ser jeg at Carsten står og snakker med Karin, “hmmm… hvad mon de snakker om?” Tænker jeg. Karin kigger over på mig, mens hun snakker, “Fuck!... De snakker om mig.” Jeg skynder mig at kigge ned i bogen. Karin kommer over og hvisker “det er helt okay Silas, jeg skriver bare i bogen at du har fri fordi du skal til læge, jeg skal nok lade være med at skrive hvorfor”. “Tak” siger jeg stille, og smiler.

 

Da vi spiser middag spørger Emil, “hvorfor har du ikke spist noget, er du ikke sulten?” “Jooee… jeg er bare så nervøs for at komme til lægen” svarer jeg. “Det skal nok gå godt” Siger Emil. “Nå Silas, skal vi se at komme afsted?” Siger Carsten. “Husk nu.. det skal nok gå” siger Emil og kysser mig.

 

På vej hen til lægen får jeg det pludselig dårligt, “Carsten jeg kan ik… kan vi ikke godt køre hjem igen?” Siger jeg. “Pjat med dig, nu er vi på vej, der er ikke noget at være bange for”.

Inde hos lægen, får Carsten fortalt hende hele historien. Jeg sad selvfølgelig bare helt panisk som den tøsedreng jeg er. “Jeg tror det er stress” Siger hun “Er du meget stresset Silas?”. “Jae..” Svarer jeg bare. “Det virker i hvert fald som om du har en hel del symptomer på stress, men bare rolig, dine små uheld vil forsvinde når stressen har lagt sig lidt”. “Men… Men… hvad skal jeg så gøre indtil det går væk?” Spørger jeg. “Jov nu skal du se” siger hun “Jeg har fundet sådan nogle bind til dig. det er ikke ligesom almindelige bind, de kan suge meget mere, og man kan næsten ikke se dem”. “Hvad! skal jeg til at gå med bind!?” Tænker jeg, “men Carsten siger “super det vil vi gå hjem og prøve, Mange tak”. “Ja...ehm.. tak” siger jeg mens vi går ud af døren.            

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...