Nattevagten

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 maj 2017
  • Opdateret: 20 maj 2017
  • Status: Igang
Det her er en historie om den gang jeg gik på efterskole, det er min første historie så vær god ved mig ;)

OBS: de oprindelige navne er ændret, og jeg oplyser heller ikke skolens navn af hensyn til personernes privatliv.

0Likes
0Kommentarer
152Visninger
AA

5. Emil

Om eftermiddagen har vi matematik. Jeg sidder igen sammen med Emil, og vi snakker om at blive i weekenden “hva så har du tænkt over det” spørger han “tjaaa…. Jeg ved ikke rigtig jeg har aldrig prøvet at være væk hjemmefra en hel weekend”. “Kom nu” siger han, “det bliver sjovt, eller er du måske en tøsedreng??” “Vel er jeg ej” råber jeg.

“Hvad sidder i to og snakker om?” Spørger Carsten pludselig. “Vi snakker om at blive her på skolen i weekenden, men Silas tør ikke”. “Jov jeg gør!” Siger jeg. “Jeg ved bare ikke lige om jeg har lyst”.

Jeg kigger over på Carsten for at få ham til at forstå hvad jeg mener. “Aha.. javel ja, men hvis silas ikke har lyst, så skal han da heller ikke” siger han  “nåeh.. nej.. men jeg vil ikke medmindre Silas også vil” siger Emil. “Jeg vil overveje det” siger Jeg.

 

Efter timen står mig og Emil, og spiller bordfodbold, det er vi begge to rigtig gode til, og vi har altid en konkurrence om hvem der kan vinde flest gange på en dag. “Jaaay jeg vandt!” Råber jeg “Haha nahaaaj du snyder” griner han og skubber til mig, jeg skubber tilbage. Vi tumler lidt frem og tilbage, og jeg begynder at kilde ham. Pludselig stivner han, og skynder sig at løbe uden at sige et ord. “Emil er du okay? Undskyld det var ikke sådan ment” råber jeg efter ham. Carsten kommer hen til mig og spørger hvad der er sket, “jeg ved det ikke” svarede jeg, “vi tumlede bare lidt og så lige pludselig stod han helt stille og så løb han. Tror du han er sur på mig?” “nej” siger Carsten “jeg ved godt hvad der er galt. Jeg går lige op og snakker med ham” “okay men sig Undskyld fra mig af” siger jeg.

 

Jeg går ned i musiklokalet, og øver lidt på min bas, men jeg kan ikke lade være med at tænke på Emil, jeg håber ikke at han er sur på mig, men hvorfor løb han så væk uden at sige noget? Er det fordi jeg ikke vil blive her i weekenden?

Så kommer Lasse og hans kærste Line gående. “Hej” råber jeg, inde fra musiklokalet. “Hey, ved du hvad der er galt med Emil?” Spørger Lasse. “Jeg så ham komme løbende op ad trappen, jeg tror han græd”. Emil…. græde!?, så må det være slemt, Emil græder aldrig. Jeg derimod, jeg græder hele tiden. “Jeg ved ikke hvad der er galt med ham, vi begyndte at tumle lidt rundt, og så pludselig løb han sin vej”. Siger jeg. “Åårh jeg håber han er okay, var det ikke noget med at han skulle på hospitalet i næste uge?” Svarer Line.

“Nå nu ikke mere snak om Emil, han bliver nok god igen” siger Lasse. “Ræk mig lige den guitar der Silas, og lad os spille!” “Fedt mand! Line du synger” råber jeg.

 

Sådan sidder vi længe. Lasse er vildt god til at spille guitar, og Line er en rigtig god sanger, og hvis Emil havde været her, så ville han have taget trommerne.

“Der er mad” råber Carsten. jeg løber ud på gangen for at fange ham. “Carsten vent lige” råber jeg. “Er Emil okay, var det min skyld at han blev ked af det?” “Nej det er overhovedet ikke din skyld Silas, han har bare nogle ting der er svært for ham” siger han. “Men jeg har lovet ham at fortælle dig det i aften, når vi taler sammen. Jeg har også fundet en løsning til dig, i hvert fald til i nat”.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...