★ More than a Meet & Greet ★

Da Nanna får eksklusive Meet & Greet billetter til Justin Biebers udsolgte koncert i København, har hun ingen forventninger om, hvad der går hende i møde. Justin er netop kommet op igen efter sit noget så omtalte breakdown, Selena og ham er stadig en usikker ting og generelt har Justin meget at se til, i og med at hans tour lige er skudt i gang, og han har mange shows foran sig de næste mange måneder.
Men da Nanna endelig møder hendes store idol, er han alt andet, end hvad han var før, og hvad hun praktisk talt måske lidt havde regnet med. Eller måske er det bare overfor hende?

29Likes
22Kommentarer
3438Visninger
AA

2. En uventet overraskelse

 

Hjemme hos Nanna, København, d. 24 december 2014 - Juleaften, kl. 20.46

Nannas synsvinkel

 

Endelig er det gaveåbningstid. Godt nok er jeg 18 år og hvad mange vil kalde "voksen", men det ændrer ikke på, at det at åbne gaver er en af de bedste ting i verden, og at jeg stadig elsker det ligeså meget, som da jeg var en lillebitte pige, der gik fuldstændig i spåner over at få dén Barbie, jeg havde ønsket mig allermest. 

Godt nok ser min ønskeliste noget anderledes ud i forhold til dengang, i og med at jeg jo ligesom er vokset fra de ting, som hører barndommen til.

Denne juleaften har jeg dog til gengæld ingen forventninger om, hvad der venter mig inde i de umiddelbart få gaver, der pænt er blevet lagt i en stak af min lillebror foran mig på gulvet her i stuen. De er pakket fint ind som altid, med rødt og sølv julegavepapir og gavebånd. 

Mor sidder og kigger meget smilende, faktisk lidt nervøst smilende over på mig, med det ene ben krydset over det andet og hænderne liggende på skødet, fra stolen ved vinduet. Jeg fornemmer lidt, at der måske venter mig noget i gaverne, som jeg vist ikke lige har regnet med, hvilket får mig til at sende hende et skummelt blik, så hun slår over i et lille fnis, hvorefter hun vender blikket over mod min lillebror, Oliver, som så småt er ved at have fået pakket alle sine gaver op. 

Det gør mig faktisk lidt nervøs at min mor opfører sig sådan, for jeg mindes ikke at have skrevet nogle specielle store ønsker ned i år.

"Hvad venter du på?", hører jeg en stemme komme ovre fra sofaen, hvorefter jeg kigger flygtigt derover og ser min storesøster kigge på mig med en smørret smil imens hun er i færd med at pakke sine egne gaver op. Jeg fniser lidt og kigger hurtigt ned på mine gaver.

"Ikke noget..", svarer jeg med et svagt, sammenbidt smil uden at kigge på hende. Det er så typisk mig at blive nervøs over sådanne ting her. Men jeg kan ikke bare tænke det er ligegyldigt. Lige så snart sommerferien er ovre, går jeg og tænker på, at det snart er jul, så det er ligesom ikke noget at sige til, at jeg er lidt nervøs i og med, at jeg har ventet så lang tid på, at denne aften skulle komme igen. Jeg hiver fat i en tilfældig gave med gråt gavepapir og rødt bånd.

'Til Nanna-musen
Fra Christel'

- Står der på gavemærket efterfulgt af et lille hjerte, som hænger løst i båndet. Den er tydeligvis fra min bedste veninde. I går byttede vi gaver, som vi plejer og har gjort i flere år nu.
Vi er altid sammen - jeg er tæt på at sige, at vi ses hver dag, for det gør vi nærmest. Vi kan lave alt sammen, og jeg har aldrig nogensinde haft det sådan med nogen anden før. Jeg bliver ikke træt af hende på samme måde, som jeg måske lidt kan blive med mine andre veninder. Hun er virkelig noget helt specielt, og vi snakker tit om, at det ikke må være helt tilfældigt, at vi er endt sammen som bedste veninder, for vi er ligesom én enhed, når vi er sammen. Vi hører sammen!

"Husk nu at gemme gavepapiret til mig. - Det kan jeg godt bruge igen!", kommer det ovre fra min mormor af. Det er virkelig typisk hende, og hver eneste år samler hun rester af gavepapir ind, som hun så bruger til næste jul. Det er som sådan også til at se på hendes gaver. Jeg er lige ved at tro, at det er 3-4 år gammelt papir, de gaver fra hende er pakket ind i. Men fuck nu det. Min mormor er noget af det dejligste i verden og vil alle det bedste. Hun er virkelig et af mine yndlings mennesker, uden tvivl!

Jeg sender et drillende smil tilbage til hende, hvorefter jeg begynder at rive papiret af gaven fra Christel af. Inde i den gemmer sig et fint indrammet billede af mig og hende med citatet: 'You're my Nemo. If you get lost in the big, great ocean, I'll find you.'
Jeg smiler stort for mig selv, da jeg læser det. Det rører mig faktisk utroligt meget, for hun betyder virkelig alverdens for mig, og samtidig ved hun lige hvad hun skal sige og gøre, for at få mig til at føle mig helt unik og speciel. Hold nu op hvor jeg elsker den pige!

Efter at hav kigget grundigt på det i noget tid, bevæger jeg mig videre i den forholdsvis lille bunke af gaver foran mig, og fisker én op med rødt papir. 

'Til Nanna
Fra mor og far'

Jeg kigger hurtigt over på min far og mor, hvor jeg tydeligt bemærker alle blikkene sat lige på mig. Og med alle mener jeg alle her i stuen. Jeg aner ikke hvad der sker, ærlig talt, og jeg får da vist også fremstammet noget med, at jeg ikke lige forstår, hvad der foregår. Gaven er mellem-stor og ligner umiddelbart en sko æske, af hvad jeg kan se og mærke. 

Lidt nervøst får jeg hevet gavebåndet af, og skuler flygtigt udover stuen i håb om, at de er stoppet med direkte at glo på mig, men næh nej. Vi fortsætter da bare sådan. Jeg river let papiret af med tanken på mormors ønske, og der venter mig en orange Nike æske. Jeg husker ikke ligefrem, at jeg har snakket om nogle sko, jeg godt kunne tænke mig, og har da heller ikke sat nogle på ønskelisten, så det undrer mig da faktisk ret meget. Den vejer heller ikke særlig meget, så jeg er ærlig talt meget confused.
Jeg kigger forvirret op og får igen øjenkontakt med min mor, som ser ud til spændt at følge med i, hvad jeg laver med dén gave her. 

"Hvad sker deeeer?", siger jeg med et svagt og undrende smil, men hun kigger bare med et smørret smil, så jeg fortsætter og åbner sko æsken. 
Deri ligger så en aflang konvolut, hvor jeg bliver endnu mere forvirret, og er faktisk så småt ved at være en smule bange for at åbne den, for jeg har absolut ingen anelse om, hvad der kan tænke sig at være i den! Jeg overhører min lillebrors begejstring ovre fra sofaen, og kigger hurtigt derover, hvorefter han flygtigt tager hånden op til munden og fniser. 

Jeg får med lidt besvær flået konvolutten op, og skimter et stykke papir ligge deri. Imens jeg kigger på min mor, hiver jeg papiret op, og kigger med det samme på det. Jeg læser, hvad der står med store bogstaver.

'Justin Bieber - Backstage Pass VIP Meet and Greet'

"Er det her en fucking joke?!", ryger det med det samme ud af mig, hvorefter jeg med en hurtig hjertebanken flyver op af min stol og kigger uforstående men samtidig begejstret på skiftevis min far og mor. 

"Nej, det er skam ikke en joke!", siger min far glad, hvorefter jeg uden at fatte noget som helst kigger med rystende hænder en ekstra gang på papiret. Jo, det står der fandeme. Det er helt rigtigt. - Jeg skal møde Justin Bieber!

                                                                                                                                                           

Så det her er altså det første rigtige kapitel af min nye historie. Det blev lidt kort, men jeg håber I kan lide det og kan tænke jer at følge med i, hvordan historien kommer til at forløbe sig. Skriv gerne hvad I synes!

Xoxo, Juestinbieber <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...