Facade

Hvad er det perfekte, og er det perfekte altid fejlfrit?

1Likes
0Kommentarer
104Visninger
AA

5. Overraskelsen

Kayla

22 september 2016.        

Liam var vred på Cleo, det vidste alle. Cleo havde dumpet ham, efter de havde snavet i en måneds tid, fordi han spurgte, om de skulle være kærester. Se Cleo var en player, hun var så også en A-pige, (hvilket på vores årgang var betegnelsen for en IQ på 10 eller derunder, det skifter mellem klasserne) og denne a-pige var endda en ”player”. Det vidste alle på vores årgang, men desværre var Liam altså lige kommet ind for en måned siden, og ingen havde fortalt ham, hvordan Cleo egentligt var, så nu var Liam sur. Cloe kom altid ind i vores klasse 7.57 præcis to min. efter skolebussen havde sat hende af, og hun lige kunne nå ind i sin egen klasse og smide tasken. Dette gjorde hun for at være der, når de lækre drenge kom. Det var noget jeg vidste. Så for at hjælpe Liam, (som jeg måske havde et lille crush på), gav jeg ham denne info, og hjalp ham med at lave en fælde. Præcis 7.56 satte vi en spand fyldt med maling, som Liam havde stjålet fra pedellerne oppe på døren, og ventede på at lyshårede solbrune Cleo kom ind af døren og fik en helt anden kulør. Bagsiden ved denne plan, var at ikke alle fik den info, det gjorde Melissa i hvert fald ikke.

Melissa

En ny mobil, jay… eller noget… tænkte jeg på vejen ind af døren til skolen. Det var den nyeste iPhone, der ikke fandtes i kedelige Danmark endnu. Mor havde givet mig den i bilen og havde sagt: ”Beklager jeg ikke har haft tid til at fortælle dig overraskelsen endnu, men her, far syntes du trængte til en ny.” Jeg havde smilet og svaret: ”Jamen min anden mobil er jo kun en måned gammel.” ”Ja” svarede mor og skiftede emne: ”Jeg er ked af, at jeg ikke fik fortalt dig overraskelsen i forgårs eller i går, men du ved arbejde, det forstår du vel. Nåh jeg skriver overraskelsen til dig på din nye mobil.” Bilen stoppede, der var allerede nogle 0.klasser der var kommet herhen og stod, og savlede over den blank røde sportsvogn. Jeg steg ud af bilen og kiggede på uret: 7.55, så tidligt plejede jeg ikke at komme, jeg var der normalt først 8.07.” Vi  ses min perfekte pige” råbte min mor, imens hun startede motoren og kørte sin vej. 7.56 var jeg på vej ind af døren til klassen. Den første følelse var våd kulde, og fornemmelsen af at drukne. Efter det kom stanken og svien i mine øjne.  Jeg prøvede at tørre den tyktflydende substans væk, men det virkede ikke, det blev bare ved med at løbe ned i mine øjne. Jeg kunne høre Liam råbe fra den anden ende af klassen: ”Oh shit” lød det igen og igen, mens hans tunge fodspor kom hen imod mig. ”Melissa, det var.. ” Kaylas stemme stammede. Men hendes lette fodspor kom hastigt mod mig. ”Please hjælp mig,” sagde jeg, og fik nu væsken der nok var maling at dømme efter lugten på læberne. ”Ja selvfølgelig, men jeg er virkelig ked af det,” sagde Liam. ”Undskyldning accepteret bare hjælp mig nu!” Kayla hentede en klud og tørrede malingen væk fra mit ansigt. Vreden boblede højere og højere inde i mig, mens mit smil blev mere og mere anstrengt. ”Min mund” sagde jeg med sammenbidte tænder. Liam tørrede mine læber af med hans håndryg. ”Tak” sagde jeg, mens jeg knyttede mine hænder. ”Kayla vil du række mig mit idrætstøj?” ”Ja selvfølelig, men du må bare ikke være vred vel, vi ville jo ikke ramme dig” Hun tog fat i min hånd, der holdt den nu overmalede telefon. ”Kayla vær sød at give slip på min telefon, vi er okay” Inde i mit hoved var jeg ved at flippe ud, jeg kunne ikke holde til det. ”Jamen Melissa, jeg mener det, hvis der er noget,” hun hev Liam, der havde prøvet at snige sig væk tilbage:  ”Hvis der er noget, vi kan gøre, så siger du bare til.” (Hun gav ikke slip) Nu kunne jeg ikke styre det mere, ”Giv slip!” Sagde jeg vredt ud mellem mine tænder. ”Men Melissa er du sikker på, du er okay?” ”Giv slip!” hvæsede sig og træk min hånd til mig. Min mobil røg ud af hånden på mig, og faldt ned på gulvet. Der poppede en besked op: Hej min dejlige pige, overraskelsen er… Swip til højre for at læse resten af beskeden. Overraskelsen yes! Tænkte jeg. Langsomt blev min vrede lige så stile mindre. Jeg bøjede mig ned, og tørrede mobilen af med det eneste tørre sted på mit tøj. Swipp til højre, swipp til højre stod der, jeg prøvede at trække fingeren over skærmen, det virkede ikke. Jeg prøvede igen mere desperat, og igen, og igen, og igen, intet virkede ”Den virker ikke, i har smadret den!” Nu var vreden steget hele vejen op til mit hoved, og jeg sydede. ”Det er jeg så ked af” sagde Liam ”Lad mig være nu!” hvæsede jeg. Kyla og Liam så forskrækkede ud ”Melissa er du okay? Du plejer ikke at lyde sådan” Jeg panikkede, frygten begyndte at stige, da jeg så dem stirre på mig. Jeg lukkede øjne og løb ind i rummet, så hurtigt jeg kunne.

Inde i rummet løb tårerne ned af mine kinder og blandede sig med den røde maling. ”Hvorfor hvorfor, hvorfor?” Lød min stemme, ”ikke græde, ikke græde, ikke græde.” Pigen mødte mit blik med bekymring: ”Melissa perfekte piger græder ikke vel?” Hun smilede normalt mens hun nysgerrigt kiggede på mig. ”De ødelagde mit tøj, min mobil, mit hår” alt! Hulkede jeg, og kiggede ned af min nye trøje der mere lignede en klat, end noget fra Tommy Hillfinger. ”Søde Melissa… det skal nok gå, jeg er her,” hun rakte hånden ud, og drejede pegefingeren rundt. Den grå tåge strakte sløvt lange tågerør mod mig, der formede sig som store hænder, og tørrede mine mange tårer væk. ”Melissa,” sagde hun sødt, ”her:” Hun trak 3 kasser hen til mig tårer, anger og vrede. ”Melissa” blev hun ved med at sige, ”vi skal være perfekte.” Hun smilede og begyndte at grine igen dejligt og rart, mens jeg lod vreden og angeren sive ud, og de sidste tårer løb af min kind. Kasserne pilede afsted til resten af det sørgmodige kassetårn. ”Ha ha ha” grinede hun, mens tågen igen tog mig væk.

”Melissa, Melissa du plejer ikke at hvæse, er du sikker på at du er helt okay?” Langsomt vendte jeg tilbage, og påsatte mit neutrale ansigt:” Hvæsede? Jeg hvæsede da ikke, du kender mig da,” sagde jeg, og smilede det største smil jeg kunne. ”Er du helt sikker?” Spurgte Liam forvirret. ”Ej Liam, du kender mig da godt nok til at vide, at jeg aldrig ville hvæse af mine dejlige venner” ”Okay” sagde Liam, mens hans øjne flakkede frem og tilbage over mit ansigt. ”Hvis du siger det.” ”Hvis I vil ha mig undskyldt, går jeg ud og vasker malingen af, hej hej,” så vinkedede jeg til dem og gik ned af gangen mod idrætshallen og bruserne, mens malingen dryppede af mig i store sjaskende klatter.

 

Kayla

Melissa havde fritime de sidste to timer, som den eneste i vores klasse i denne valgfags periode. Fordi hun gik til dans om onsdagen. Resten af klassen havde alle valgt madlavning, og da vi sad og spiste, havde hele klassen rykket sig sammen om 3 af de små brogede borde. ”Okay hvad sker der for Melissa?” sagde Sara og Malene i kor, (Det er de to der gerne vil være de populæreste i klassen.) i mens de lavede meget store håndbevægelser. ”Jeg mener, er det bare mig, eller opfører hun sig ligesom lidt mærkeligt? ””Øh lidt mærkeligt, jeg ville sige ligesom totalt mærkeligt!” afbrød Sara Malene. ”Prøv lige at tænke over det,” sagde Liam tænksomt, ”har i nogen sinde set hende blive vred?” Hele forsamlingen lavede en bekymret mumlen, mens nogen rystede på hovedet.  ”Jeg mener, ræk hånden op, hvis i har set hende blive vred,” sagde han igen. Ingen gjorde det, i stedet begyndte folk at få forundrede eller nærmest skræmte blikke i øjnene. ”Hun smiler altid,” sagde Isa og snorede fingeren rundt om en tot hår.” ”Ja den anden dag kom jeg til at smide hendes mad på gulvet, og hun grinede bare, er det normalt?” Spurgte Nicolai. ”Jeg kom til at spænde ben for hende for en uge siden, og hun blev helt tom i blikket i et sekund, hvorefter hun spurgte, hvorfor der var grund til at være vred?” sagde Patrick, mens han gnaskede maden i sig, hvilket gjorde at småkrummer fløj til alle sider. ”Det mærkeligste var i dag,” sagde Liam, og kiggede ned i bordet. ”Hun hvæsede af Kayla, jeg har aldrig hørt hende gøre noget ligesom det før, og bagefter benægtede hun, at hun nogen sinde havde gjort det.” Folk gloede sært på hinanden. ”Jeg har en ide sagde Theodor, jeg gir’ en 10’er til den, der får hende til at knække.” ”Knække?” Sagde Linda forvirret. ”Han mener, hvem der først får hende til at flippe ud,” sukkede Patrick, og prikkede sig selv på tindingen. ”Nårhhh- ahaha, min hjerne var vist lige på pause.” Der var en akavet pause, hvor det kun var hende, der grinede, mens nogen af pigerne himlede med øjnene.

”Nåh gør vi det eller hvad?” spurgte Theodor. ”Det synes jeg altså ikke,” svarede jeg, hvilket fik de fleste hal-trætte elever til at live op, og stirre på mig, som om jeg havde sagt, vi lige skulle løbe nøgne ud på gaden. Der gik lidt tid hvor folk bare sendte hinanden mærkelige blikke, før Tobias råbte: Hvorfor-du-så-nedern! Og alle brød ud i latter. ”Jeg synes, er det ikke lidt mærkeligt, eller lidt ondt, hvis vi gør det?” spurgte Liam lavt.  ”Jo… ” udbrød Tobias, ”men det er sjovt!” Desværre, du er blevet nedstemt Kayla, vi gør det. Alle jublede undtagen mig, der bare sad og trommede mine negle mod bordkanten, hvorefter folk begyndte at tale om deres ”planer”.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...