Facade

Hvad er det perfekte, og er det perfekte altid fejlfrit?

1Likes
0Kommentarer
103Visninger
AA

2. Døren

Melissa

19. september 2016.                                                                                                                               Min mor satte mig af ved skolen den dag, jeg plejede ellers at cykle, men det havde regnet så meget, at der var kommet små oversvømmelser nogle steder. ”Vi ses min perfekte pige” sagde min mor, mens jeg svingede tasken over skulderen. Jeg vendte mig om for at sige farvel, men hun havde allerede tændt for motoren og begyndte at køre, sådan var det altid. Jeg begyndte at gå, jeg tog stien, selvom alle andre brugte vejen.  Stien var drivvåd, og bestod mest af mudderpøle, men det var meningen at du skulle bruge den hvis du gik, og det gjorde jeg jo. Efter 20 skridt kunne jeg høre, de hurtige lette fodtrin der nærmede sig. ”Melissa, Melissa!” Jeg stoppede, det var Signe. ”Hey, hvordan var festen?” Jeg smilede ”god” ”Jeg ville gerne havde været med” ”Men du må ikke for dine forældre” tænkte jeg. ”Men du ved, jeg havde ret travlt med andre, vigtige ting.” Jeg smilede igen ”Selvfølgelig.” Vi gik op af skolevejen, Signe snakkede videre, mens jeg bare smilede, og sagde små bemærkninger som: Ih, åh, nej, ja, hvor godt. En fyr fra overklassen stod allerede klar med at holde døren åben, 20 skridt før vi var derhenne. ”Tak, hvor er du sød,” sagde jeg og beholdt smilet. Hans øjne strålede, mens han holdt den, som sædvanligt.  

Inde i klassen, var der altid den lidt tunge luft, vores skole var en fin privatskole, men ikke ligefrem hvad man kalder en ny moderne skole. Den var bygget af en gul-beige nuance mursten, der hele tiden krakelerede og småstykker faldt af, hvilket gjorde af en enkelt edderkop eller sølvfisk, nemt kunne komme ind. (Jeg er beklageligvis hunderæd for sølvfisk og edderkopper og kryb.) Vores klasse bestod af: En rød mat dør, røde matchende skabe og en rød opslagstavle med alle de små smileyer af knappenåle og tegnestifter, folk havde taget fra de tegninger og opgave lister der nu lå og flød på gulvet, og højst sandsynligt havde fået tilføjet et fodspor eller to. Vores tavle var det mest moderne, den var blevet udskiftet fra den gamle kridt tavle i militær-grøn til en hvid tavle hvor man skulle tegne med tusser på. Jeg kunne egentligt bedst lide den gamle, jeg elskede at komme ind af døren til lugten af kridt, og se folk puste kridt støv på et papir som et helt lille mesterværk.  Udover det havde vi mikrobølgeovn, el kedel, de brune grimme lamper hvis skærme altid faldt ned, og så var der døren.  

Vi havde Villads, en af vores unge års vikarer som en af pigerne (Isa) altid savlede over. Villads var egentligt ligeglad med, hvad vi lavede, normalt sad han bare og gloede på mobilen, hvilket resulterede i, at man kunne lave, hvad man ville. De fleste piger delte sladder med hinanden, og man kunne hele tiden høre deres hånende fnis. Jeg var på vej derhen, da en bold hurtigt fløj forbi mit ansigt. ”Heldigt” Det tænkte jeg desværre for hurtigt. Bolden ramte muren, fløj videre ned på det grønne brogede gulv og lige ind i mit hoved. Følelsen af svimmelhed ramte mig som en bølge, og jeg faldt ned på gulvet. Alt snorede rundt for mig, og kvalmen blev større og større. ”Pas på!” Sagde Theodor (sikkert ham der ramte mig). ”Hun skal til at eksplodere.” Men i stedet for at eksplodere rejste jeg mig op, og gik ind af døren. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...