Facade

Hvad er det perfekte, og er det perfekte altid fejlfrit?

1Likes
3Kommentarer
164Visninger
AA

1. Den perfekte pige

Facade

Hver klasse har en, en alting: Der er sports-freakene, de snar kommende Einsteins, Pigerne med heste som deres bedste venner og folk med større makeuppunge end hjernekapacitet. Det er sådan en klasse fungerer, modsætninger der styrker hinanden på forskellige måder; Men i min normale klasse var der også en perfekt pige: Denne pige var så fejlfri, som om hun ikke var menneskelig, det kunne ikke være fysisk (eller psykisk) muligt at være som hende, hvis man tænkte over det en gang eller to. Tanken ville alligevel aldrig strejfe dig, at der var noget mærkeligt ved hende, noget skræmmende eller noget for perfekt. For denne pige hvis øjne strålede, hvis tankegang kunne forbavse, sportslighed og selve fysisk form ville blive misundt af enhver sportsfreak og idrætslærer. Denne person fik kun 12 taler og A’er, hvilket gjorde det til alle nørdernes specielle mission at slå hende. Hun elskede alle dyr og var selv blid som en då, og uanset hvad hestepigerne gjorde, vidste de, at de aldrig ville være kunne komme nær hendes måde, at passe alle de væsner der kom til hende.  Selve hendes udseende gjorde, at enhver dreng der så hende, ønskede at hun var deres og altid kredsede omkring hende som en flok høge, klar til at gribe hendes bøger, hjælpe hende hvis hun faldt, eller låne hende deres trøje. Alle bare for at få et sødt ord, de kunne fortælle til de andre og prale med resten af deres skoleår. Denne pige hvis lange hasselnød brune hår bølgede i vinden, hvis hud var silkeblød og nærmest en gylden brun farve. Hvis øjne strålede som safirer når solens stråler ramte dem. Denne pige smillede kun, hun blev aldrig vred eller ked af det og hendes smil kunne blænde enhver person, der vovede at kigge mod det. Pigens navn var Melissa, og hun var min bedste veninde. 

Melissa startede i femte, dengang det lige var gået op for drengene, at man ikke kunne smittes af de forfærdelige syndromer pigelus og fnat. Da hun trådte ind af døren, i sine designer jeans, Abercrombie top og de tilhørende Mickael Kors sko, blev klassen helt stille. Så smilede hun og sagde: ”Jeg hedder Melissa, jeg er ny, er der måske en af jer, der vil vise mig rundt?” Efter det sidste ord blev udtalt med hendes yndige bløde stemme, ville alle være hendes bedste ven. Rettelse: alle undtagen mig. Jeg kunne egentligt ikke lide hende i starten, jeg følte det som om, hun prøvede at blive ”dronning” eller sådan noget. Det skal så også siges, at jeg var en snar kommende Einstein, og alle ved at nørder og duller ikke er så glade for hinanden. Måske var det derfor, hun kom over til mig, mens de andre sukkede skuffede og længselsfulde.

Måske var det derfor at hun ikke blev fornærmet, da jeg sagde nej. Måske var det også derfor hun ihærdigt prøvede at få lige præcis mig til at være hendes bedste ven. Det kan være, det var et mål for hende, for hvem kan være perfekt, hvis ikke alle elsker en. Det kan også være jeg fascinerede hende, da jeg på mange måder var totalt anderledes, men på andre måder fuldstændig ens med hende. Måske var det derfor, jeg endte med at kunne lide hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...