Daughter of Poseidon ¤ Percy Jackson

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jun. 2017
  • Opdateret: 3 aug. 2017
  • Status: Igang
Poseidons datter er i farer. Percy Jackson bliver sendt ud for, at skulle redde hende. Men det bliver svære end han troede. Hun aner ikke hvem hun er eller noget som helst. Sammen med Grover og Annabeth tager han på den livsfarlige mission for, at redde hans halvsøster. Men som alle ved, når en ved at de er en demigod bliver deres lugt forstærket. Mange farer skal overleves bare for at finde hende. Men når de finder hende, hvad vil der så ske? Hvorfor er hun i farer? Hvad er hun i farer for? Vil deres mission lykkes eller vil nogle dø? Vil de nå at kunne finde hende inden det hele går galt? ¤ Deltager i Fandoms konkurrencen ¤

4Likes
10Kommentarer
284Visninger
AA

3. Kapitel 2 // "Besøge Annabell og Percy"

Gabriella Evans synsvinkel: 

”Mor jeg er hjemme!” råber jeg, da jeg kommer ind af døren. Jeg lukker døren efter mig, og smutter hurtigt ind på mit værelse med min taske. Jeg smider den for enden af døren, og smutter ud i køkkenet, hvor min mor råbte at hun var. Jeg kommer ud i køkkenet og ser at hun sidder ved køkkenet bordet med sin computer. Hun laver sikkert noget arbejde. Min stedfar er endnu ikke kommet hjem, hvilket er godt. Jeg kan virkelig ikke lide ham. Det kan godt være han er god nok når han har et arbejde, men det betyder ikke, at jeg kan lide ham. For det kan jeg virkelig ikke. Langt fra. Jeg går hen og giver min mor et kys på kinden. Jeg kan mærke, at hun smiler. Jeg dumper ned på stolen overfor hende, og hun klapper sin computer ned og kigger på mig med et stort smil.

”Hvordan var skolen i dag søde?” spørger hun mig om. Jeg sender hende et kort smil.

”Den var okay. Den var mere eller mindre som den plejer. Jeg mødte dog to nye der startede i dag. De er virkelig søde, og jeg tror at de vil være gode venner med mig. Jeg snakkede dog ikke med drengen, men han virkede sød i klassen, men pigen snakkede jeg kort med, hun er rigtig sød,” svarer jeg min mor. Hun giver mig et stort smil.

”Jeg er så glad for, at du kan få andre venner end Isabella. Forstå mig korrekt, Isabella er en super sød pige, men jeg har altid ønsket at du ville få flere venner,” siger min mor. Jeg smiler til hende. Jeg ved godt, at hun altid gerne ville have haft at jeg skulle have flere venner. Det ville jeg også gerne selv, det har bare på en eller anden måde altid været svært for mig. Igen siger min mor, at det er fordi jeg er speciel. Når jeg spørger hende hvorfor, siger hun bare at min far også var speciel. Når jeg kommer nærmere ind på det, lukker hun helt af. Hun har aldrig fortalt mig mere end det og at jeg har min fars øjne. Jeg ved virkelig lidt om min far. Jeg ville dog gerne vide mere. 

”Det ved jeg godt mor,” siger jeg og smiler til hende. Min mobil vibrere i min lomme, og jeg fisker den op. Jeg smiler svagt, da jeg kan se, at det er Annabeth der har sendt mig en besked. Jeg udvekslede nummer med hende da vi snakkede sammen. Jeg kigger op på min mor, da jeg kan mærke hendes øjne på mig.

”Det er fra Annabeth, hende den nye fra skolen, vi udvekslede nummer da vi snakkede sammen,” svarer jeg på min mors nysgerrige blik. Min mor nikker til mig, mens et stort smil former sig på hendes læber.

”Det er godt, at du har fundet hende. Jeg glæder mig til at hører mere om hende, men nu må jeg i gang med at arbejde videre,” siger min mor og jeg nikker. Jeg rejser mig op fra stolen, og finder vejen frem til mit værelse. Jeg kommer ind på mit værelse, og smider mig i min store dejlige dobbelt seng. Jeg åbner beskeden fra Annabeth og smiler.

Fra: Annabeth

Hej! Jeg ville bare lige spørger om du kunne have lyst til at hænge ud med Percy og jeg? Han vil rigtig gerne møde dig rigtigt. – Annabeth

Jeg smiler svagt. Der er faktisk nogle der gerne vil møde mig. Det har jeg aldrig prøvet før. Folk har altid set mig som et problembarn. Selv på den skole jeg går på nu, ser nogle mig som et problembarn.

Til: Annabeth

Hej! Selvfølgelig vil jeg det, hvor skal vi mødes? – Gabriella

Jeg rejser mig fra min dejlige seng, og smutter igen ud i køkkenet. Min mor sidder dybt begravet i hendes computer, og jeg bliver derfor nød til at hoste falsk for at få hendes opmærksomhed. Hun kigger op på sin computer og kigger på mig.

”Hvad er der Gab?” spørger hun mig om med et smil. Gab er det kælenavn min mor bruger. Isabella bruger det nu også ret tit.

”Annabeth har spurgt om jeg vil hænge ud med hende og hendes kæreste Percy, er det okay for dig?” spørger jeg min mor om. Min mor smiler stort til mig.

”Selvfølgelig må du det søde, det behøver du ikke at spørger om. Bare vær hjemme senest kl. 19:00, du ved der hvor vi skal spise aftensmad,” siger min mor. Jeg nikker til hendes svar og går hen og kysser hende på kinden. Min mobil vibrerer i min hånd, og det er endnu en gang en besked fra Annabeth.

Fra: Annabeth

Super! Vi mødes hjemme ved os – Annabeth

”Okay mor, det skal jeg nok. Vi ses om et par timer.” Jeg går ud i gangen for, at tage mine sko på. Min mobil vibrerer igen, den her gang med deres adresse, hvilket er meget heldig. Det der gør det hele bedre er, at det ikke er mere end 5 minutters gå gang fra mig af.

*

Jeg griner af noget af det Percy sagde. Han er rigtig sød mod mig, det samme er Annabeth. Jeg har det virkelig godt i deres selskab. Det eneste jeg synes der er mærkeligt er, at Percy faktisk ligner lidt mig. Jeg ved ikke hvad det er. Han virker som en storebror for mig. Jeg føler at jeg kender ham, men det gør jeg jo ikke. Andet end det jeg kender ham fra i dag. Jeg har ikke mødt ham før i dag.

”Jeg smutter lige på toilettet,” siger jeg. De nikker begge to, og jeg smutter på toilettet. Jeg kommer ind på toilettet. Jeg lukker og låser døren efter mig, bare for en sikkerhedsskyld. Jeg gør det man nu gør på toilettet, og går hen og vasker mine hænder bagefter. Jeg tørrer mine hænder og låser døren op. Jeg begynder at bevæge mig ned af mod stuen igen, men stopper hurtigt op. Jeg ved det er forkert at lytte, men jeg kan ikke gøre for det. Der er er bare noget ved det de snakker om, der gør mig nysgerrig. 

”Tror du at det er hende Percy?” kan jeg hører Annabeth spørger om. Der er en der sukker, hvilket lyder til at være Percy.

”Jeg tror det. Hun har vores fars øjne. Det har taget os 3 måneder at finde hende, og endelig finder vi hende. Men hvordan skal vi fortælle hende det? Skal vi vente til Grover også er her? Han burde være hjemme lige om lidt, forhåbeligt er der ikke nogle uhyrer i nærheden.” Jeg rynker brynene af det Percy siger. Hvad mener han med det? Mit hjerte begynder at hamre hurtigere og min håndflader begynder at blive svedige. Hvad er det de snakker om?

”Du har helt ret. De 3 måneder er også allerede for lang tid. Hun er i farer. Men vi ved også godt, at når vi fortæller hende det, bliver vi nød til at tage af sted med det samme. Det er en lang vej, og der vil være mange farer Percy,” svarer Annabeth. Hvad fanden snakker de om? Jeg kan godt regne ud, at de snakker om mig. Men hvad mener de med alt det der. Jeg er ikke i farer. Jeg er bare en normal pige.

”Det er rigtigt. Men jeg ved ikke hvordan jeg skal fortælle hende, at hun er min halvsøster. Hvordan skal jeg lige forklarer at hendes far er Poseidon? Vi ved også godt, at når hun finder ud af det, vil hendes lugt være stærkere og uhyrer kan nemmere finde hende,” siger Percy. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Det hele er uvirkeligt. Det hele må være en spøg. Jeg må hellere se at komme hjem af. De kan ikke mene noget af alt det. Hvad har de gang i? Jeg træder et skridt tilbage, da jeg ikke ved hvad fanden jeg skal gøre. I det jeg træder et skridt tilbage, vælger gulvet selvfølgelig at knirke og der bliver helt stille inde i stuen, og med det ved jeg, at de har opdaget at jeg har smugelyttet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...