Daughter of Poseidon ¤ Percy Jackson

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jun. 2017
  • Opdateret: 31 aug. 2017
  • Status: Igang
Poseidons datter er i farer. Percy Jackson bliver sendt ud for, at skulle redde hende. Men det bliver svære end han troede. Hun aner ikke hvem hun er eller noget som helst. Sammen med Grover og Annabeth tager han på den livsfarlige mission for, at redde hans halvsøster. Men som alle ved, når en ved at de er en demigod bliver deres lugt forstærket. Mange farer skal overleves bare for at finde hende. Men når de finder hende, hvad vil der så ske? Hvorfor er hun i farer? Hvad er hun i farer for? Vil deres mission lykkes eller vil nogle dø? Vil de nå at kunne finde hende inden det hele går galt? ¤ Deltager i Fandoms konkurrencen ¤

5Likes
10Kommentarer
363Visninger
AA

2. Kapitel 1 // "De nye i klassen"

Gabriella Evans synsvinkel: 

3 måneder senere.

Jeg slår hårdt min hånd ned i mit vækkeur. Endnu en dag i den kedelige skole for specielle folk, som min mor siger det. Jeg har ADD, og jeg er ordblind. De andre, der går på min skole har noget lignende de samme ting. Derfor kalder min mor det en skole for specielle folk, hvilket jeg ikke forstår. Jeg kan ikke se, hvad der er specielt ved det.

”Gabriella er du oppe?” Jeg vender mit blik mod døren, som langsomt bliver åbnet af min mor. Min mor har lyst hår, ligesom mig. Hendes øjenfarve er brun, hvor i mod min er krystalblå. Min mor har sagt, at jeg har fået mine øjne fra min far. Hun snakker ikke om min far, og når jeg prøver at spørge ind til ham, undgår hun bare mine spørgsmål. Jeg ved ikke særlig meget om min far, andet end at han blev nødt til at forlade os. Også selvom han ikke ville. Men jeg forstår det bare ikke. Hvis han elskede mig og min mor, ville han da ikke forlade os?  

”Ja jeg er oppe,” svarer jeg min mor, som sender mig et smil. Jeg sender et smil i hendes retning, hvor efter hun går ud af døren. Jeg sukker tungt, og sætter mig op fra min ellers så dejlige seng. Jeg kunne blive her hele dagen. Jeg sætter mig op med dynen omkring mig. Jeg lader mine fødder ramme det kolde gulv, og et gys går igennem min krop. Jeg skubber dynen til siden, og lader kulden ramme mine arme og mine ben. Jeg skubber mig selv op af sengen, og bevæger mig hen til mit klædeskab. Jeg åbner mit klædeskab for at finde noget tøj frem. Jeg tager en af mine elskede crop top ud. Den er i lyse mønstrede farver, hvor der står ’CUTE’ med store hvide bogstaver. Der til tager jeg min sorte nederdel ud. Det er et af de outfits jeg elsker allermest og passer lige til en dag, hvor der er varmt. Skolen er næsten slut, da vi snart har sommerferie. Jeg glæder mig som et lille barn til juleaften.

Jeg finder et nyt sæt undertøj og et par strømper frem, hvor jeg derefter lukker mit skab. Mine ben bevæger mig hen til min seng, og jeg smider mit tøj på sengen. Jeg tager min nattrøje af, og tager min almindelig sorte BH på. Jeg tager mine underbukser af, hvor jeg tager nogle sorte på. Crop toppen ryger over mit hoved, og min nederdel kommer på. Nederdelen er højtaljet. Jeg går hen til mit spejl og begynder at ligge en simpel makeup. Jeg putter lidt mascara på mine øjenvipper, farver mine øjenbryn en lille smule og putter concealer på under mine øjne. Jeg smutter ud fra mit værelse, og finder vejen frem til vores badeværelse. Jeg gør det, man nu gør på toilettet, og bevæger mig ud i køkkenet til min mor.

”Godmorgen mor,” siger jeg, mens jeg sætter mig ned ved køkkenbordet, hvor min mor har sat min morgenmad.

”Godmorgen skat,” svarer min mor mig. Jeg begynder at spise min morgenmad, mens min mor læser avisen. Jeg skynder mig at spise færdig, da jeg kan se, at klokken er ved at blive mange. Jeg spiser det sidste, og lægger min tallerken ned i håndvasken. Jeg går hen til min mor, og kysser hende på kinden.

”Vi ses efter skole.” Jeg smutter ud i gangen og hører min mor råbe vi ses. Jeg tager mine hvide vans på, tager min skoletaske over skulderne og går ud af vores lejlighed. Min stedfar er allerede taget af sted på arbejde. Han er god nok nogle gange, mens andre gange er han et røvhul. Når han har et arbejde, er han god nok, men når han ikke har det, er han et røvhul. Det er nok fordi, at han er et røvhul på arbejdet, så når han har et arbejde, går det ikke ud over os.

Skolen tårner sig op foran mig, mens jeg bevæger mig mod den. Jeg har en veninde på hele skolen, og vi er en del. Det er ikke fordi jeg er upopulær, men heller ikke populær. Jeg er bare en pige på gangen, blandt alle de andre mennesker. Det samme er min veninde. Min veninde hedder Isabella.

Jeg går ind af skolens hovedindgang, og som altid myldre gangen med elever som snakker med deres venner, veninder og andre snakker også med deres kærester. Jeg smiler svagt, og går ned mod vores klasseværelse, hvor jeg skal have historie. Ikke at jeg gider at have det, det er virkelig et kedeligt fag, men jeg bliver vel nød til det. Jeg kommer ind i klasseværelset og smiler da jeg ser, at Isabella allerede sidder nede bagved på sin normale plads.

”Godmorgen,” siger Isabella. Jeg smiler til hende.

”Godmorgen,” svarer jeg og kommer helt ned til hende. Jeg sætter min taske ved siden af mit bord, og sætter mig ned på min stol. Klassen begynder at blive fyldt, i takt med at klokken er ved at ramme de 8, hvor alle klasser starter. Isabella og jeg sidder og snakker som altid. Hun er min bedste veninde, jeg kan snakke med hende om alt, og vi har præcis den samme humor.

”Godmorgen klasse.” Snakken dæmper af, og alle kigger op på Mrs. James, som er vores historie lærer. Ved hendes side står der en pige og en dreng. De må være nye, jeg kan i hvert fald ikke genkende dem.

”Klasse, det her er vores 2 nye elever, Annabeth Chase og Percy Jackson,” siger Mrs. James. De nikker begge to, og bevæger sig ned på pladsen ved siden af mig. De sætter sig ned og Mrs. James påbegynder sin undervisning.

Da klokken ringer, springer alle op fra deres pladser og begynder at pakke deres ting sammen for, at forlade klassen. Vi har nu overstået to hårdere timer, og mangler nu bare 4. I dag er en af de korte dage, hvilket jeg virkelig værdsætter. I sær i dag. Jeg pakker mine ting sammen, og kigger på Isabella som allerede er færdig. Jeg tager min skoletaske over mine skuldre, og begynder at gå ud af klassen efterfulgt af Isabella.

*

Et suk forlader min mund, da jeg endelig kan forlade skolens grund. Jeg smutter dog hurtigt forbi toilettet, da jeg virkelig skal på toilettet. Jeg skynder mig ind på toilettet, da jeg virkelig bare gerne vil hjem til min seng. Jeg sukker svagt, og går ind i en af båsene. Jeg gør det jeg nu skal, og ruller så op efter mig. Jeg åbner båsen igen og vasker mine hænder. Jeg kigger mig kort i spejlet. Jeg slukker vandhanen igen, og åbner døren ud til gangen. Jeg smutter ud, men når ikke ret langt før, at jeg lander på gulvet.

Jeg ømmer mig kort, da jeg ramte gulvet med min hofte først. Jeg bider smerten i mig, men laver alligevel et kort udtryk i mit ansigt. Jeg stopper kort, da jeg hører en pigestemme snakke. Jeg kigger hen af gulvet, og ser at den nye pige også sidder på gulvet.

”Det må du virkelig undskylde,” undskylder jeg hurtigt, da jeg virkelig er ked af, at jeg gik ind i hende. I sær den første dag hun er på skolen. Hun kigger på mig og sender mig et smil.

”Det er helt okay, sådan noget kan ske,” siger hun. Jeg smiler til hende og rejser mig op. Jeg rækker en hånd ned til hende for, at hjælpe hen op igen. Hun tager i mod den, og sender mig et smil.

”Mange tak,” siger hun. Jeg smiler til hende.

”Det var så lidt, det er Annabeth Chase ikke?” spørger jeg. Hun smiler til mig og nikker.

”Jo, det er det, hvad hedder du?” spørger hun sødt om. Hun virker virkelig som en rigtig sød pige, en som jeg helt sikkert kunne se mig selv blive veninder med.

”Jeg hedder Gabriella Evans.” 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...