Afterwards: SL 2

ALLE KAPITLER ER UDE

Hvad sker der egentlig når man finder sin datter ligge på gulvet og være død af en overdosis? Og hvad sker der når man finder ud af at hun har skrevet mere end ét selvmordsbrev? Der sker det at der er nok indhold til at lave en 2'er. Velkommen til Suicide Letter 2: afterwards

27Likes
10Kommentarer
4008Visninger
AA

5. Kapitel 4 Sandhed

Kapitel 4 Sandhed

En mor lå i sin seng og kiggede ind i en væg. Hun kunne ikke se noget da hendes værelse var mørkt. Hvorfor ville mørke altid være involveret i sorg. Det var ikke ligefrem fordi mørke gjorde humøret bedre. Moderens søn kom ind til hende. Han lagde sig ned ved siden af hende. Og sammen kunne de to græde. De havde grædt i et par dage nu. Forståeligt. Lidt efter kom moderens mand ind. Han satte sig ned på hug og græd med dem. Det virkede måske besynderligt, at de alle sammen gik ind og græd sammen. Men hinandens samvær gjorde situationen mindre svær. De havde hinanden. De havde mistet deres datter. Og sønnen havde mistet sin søster. Men ikke til nogen ulykke som var forårsaget af andre mennesker. Ulykken var forårsaget af datteren selv. Det var ikke Victorias familie. Men en anden. For ulykker som selvmord, var efterhånden så hyppige, at det kunne ske i hvert hjem, hver krog og i hvert land.

Nej for hjemme hos Victoria stod tingene stille for sig. Moderen og faderen dér lavede ikke så meget udover, at prøve på at få hverdagen til at fungere så småt igen. Det så ud til at være en umulig opgave, for der var ikke noget som fungerede. Hver aften måtte de bestille mad, fordi ingen af dem kunne overskue at lave mad derhjemme. Ikke engang Victorias storebror. Ingen derhjemme kunne noget lige nu. Men der var en som blev nødt til at give sandheden videre. Lige meget om hun selv var en del af den eller ej. Penelope. Penelope havde Victorias selvmordsbrev på sig. Det lille USB-stik, lå på hendes skrivebord. I flere dage havde Penelope siddet og overvejet hvad hun skulle gøre med det. Skulle hun mon give det til forældrene, eller ville det ødelægge det hele for hende selv? Og hvad var det for noget med et til brev. Hvad kunne der være på det, og hvor kunne det være henne? Penelope var ikke den eneste der havde så mange uforstående tanker. Vic sad lige ved siden af hende, og havde de samme. Var det en slags tankeoverførsel? Måske. Men efter flere dage blev tankerne for meget for pigerne. De havde tænkt sig at gøre det rigtige. Men hvad var det rigtige at gøre i sådan en situation? Simpelt. Give USB-stikket videre til Victorias forældre.

Penelope tog sko på, og havde Vic med sig under armen. Nu skulle de vise forældrene sandheden. Men mange gange gik der hvor de to piger stoppede op. De skulle gentagne gange overveje om de skulle gøre det. De endte med at ligge USB-stikket foran Victorias forældres hoveddør. Under USB-stikket lå en lille note med ordene “Hvis i vil kende sandheden, finder i den her”. Det ville de også. Pigerne bankede på døren, og gik igen. Forældrene skulle ikke vide, at de havde haft svarene på deres spørgsmål i så lang tid.

Døren til huset blev først åbnet noget tid efter pigerne var gået. Det var moderen som kom. Hun kiggede bare ud og så intet. Tænkte at det måtte være en spøg. En dum spøg. Men det var det ikke. Hun kiggede heldigvis ned på dørmåtten, og så det lille USB-stik, samt noten. Hun rakte sin hånd ned efter de to små ting. Læste noten og tænkte sig grundigt om. Men der gik ikke lang tid før hun gik ind på sin afdøde datters værelse. Åbnede hendes computer, og indsatte USB-stikket. Grunden til, at hun kunne bruge den computer, var at de havde slettet alt indhold på den. Men var det en fejl? For måske havde hun haft originalen af brevet liggende på computeren så. Computeren havde ingen kode, så det var nemt at komme ind. Da hun var inde, kiggede hun bare på en grå baggrund. Lidt efter havde computeren loadet filen og den poppede op i hovedet på den nysgerrige mor. hendes mand var ikke hjemme. Så hun stod med det selv. Da hun så “1999”, kom de overvejende tanker, om hvor vidt det handlede om hendes datter. Efter et par linjer, vidste hun, at det var hendes datter, som havde skrevet det.

 

Samtidig et helt andet sted. Hos balletdanseren. Rania. Der var ikke sket meget siden sidst, man hørte til hende. Hun havde ikke været i skole. Det var egentlig dumt, for det var slutningen af niende klasse. Men hun var ligeglad. Hun havde alt andet at tænke på end det. Hendes sorg var ikke blevet bedre. Nærmest værre. For noget gik op for hende for nyligt. M havde svigtet hende. Det var åbenlyst. Men endnu mere. Hun havde ikke regnet med, at Ham og Natasja var begyndt at se hinanden. De to havde været i skole. Som om de var kommet sig hurtigere eller sådan noget. Rania vidste at de to så hinanden efter skole, på grund af at hun havde lavet en falsk profil på et socialt medie, så hun kunne se alt hvad der foregik. Hun ville ikke ansøge dem som venner igen, efter hun havde blokeret dem. For hun ville aldrig være venner eller noget som helst med de to igen. Nogensinde! Men det var en dum idé, at lave en falsk profil, for hun blev bare endnu mere såret.

 

Tilbage til moderen. Da hun havde læst i en time var der ikke så lang tid tilbage. Eller jo. Hun havde holdt en del pauser. Det blev alt for meget for hende, at sidde og læse det. Hun følte at hun havde svigtet, og samtidig følte hun sig svigtet. Hvorfor havde hun ikke opdaget det her. Hvad havde hun gjort galt som mor? Hun tudbrølede. Men havde alle mødre ikke gjort det, i hendes situation? Moderen var også vred. Hun havde lyst til at smadre alt og alle i hele verden. Men en person mere end andre. Hvem var denne her P og denne her M som så tit blev nævnt. Hun tog sig sammen og læste resten af brevet igen. hun endte med at på gulvet og tage sig til hovedet. Selvom det hele hang sammen, gjorde det ikke alligevel. Hun følte en kæmpe skyld, som borede sig gennem hende. En smerte som ikke kunne beskrives. Hun var så knust, at intet lignende kunne beskrives.

Hun rejste sig fra gulvet og kylede computeren på gulvet. Hun sparkede til den en gang, så den røg ind i hendes dør. Hun var ligeglad med, om den havde været dyr. hun var rasende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...