Afterwards: SL 2

ALLE KAPITLER ER UDE

Hvad sker der egentlig når man finder sin datter ligge på gulvet og være død af en overdosis? Og hvad sker der når man finder ud af at hun har skrevet mere end ét selvmordsbrev? Der sker det at der er nok indhold til at lave en 2'er. Velkommen til Suicide Letter 2: afterwards

27Likes
10Kommentarer
3957Visninger
AA

14. Kapitel 13 Efterfølgende del 1

Kapitel 13 Efterfølgende del 1
Den sidste historie, for at få en historie til at hænge sammen. Eller den sidste historie for at gøre enden på en fortælling. Der skete meget på én dag. En dag som vil blive delt op over forskellige personers oplevelser. Den første fortælling over den dag var om de her to piger som egentlig ikke har medvirket så meget efterfølgende. I er nok spændte over hvem den handler om.

Natasja og Rania:
Natasja og Rania havde haft et meget mærkeligt forhold til hinanden. De havde ikke snakket sammen i ret lang tid, på grund af det der var sket med Natasja og Michael. Rania kunne ikke lide at tilgive hende, fordi hun ikke følte at Natasja var en troværdig veninde overfor hende. Det var hun vel heller ikke? At komme videre i livet var noget Rania havde gjort en del, men måske for meget. Hun havde ikke troet at hun ville tilgive Natasja, men nogle gange kunne man også blive overrasket over sig selv. Det blev Rania i hvert fald, da hun til Victorias begravelse sad ved siden af Natasja. Pigerne havde helt glemt den dårlige stemning imellem dem, og havde siddet og trøstet hinanden. En dag efter var den dårlige stemning tilbage og Rania huskede hvorfor det nu var at hun var så sur på Natasja. Dog alligevel, ville hun ikke leve sådan, at hun skulle bebrejde hende for altid. Hun valgte derfor at slå en streg over de ting som havde været imellem dem. Sammen blev de enige om at starte en side på nettet hvorpå de ville minde Victoria. De havde begge en samvittighed som havde været gemt inde i dem, dengang de var veninder med Victoria. Da Victorias mor havde nævnt selvmordsbrevet i sin tale til begravelsen, spekulerede de begge to over, om de mon havde en medvirken i brevet. Deres spekulation var en realitet. Men de vidste det stadigvæk ikke helt, men selvom de ikke vidste det, havde talen stadig sat et spor inde i dem. De kunne ikke lade være med, at tænke tilbage på deres opførsel overfor Victoria. Der var meget at fortryde, det var bare for sent nu. 
I stedet for at tænke så meget over det, fandt de alle de gamle billeder de havde sammen med Victoria, og af hende, og uploadede dem til den mindeside de havde lavet. De havde forinden sammen skrevet en lang besked som skulle beskrive deres følelser omkring det, og deres savn til hende. Ikke et øje var tørt under hele processen. Sammen byggede de et endnu større bånd til hinanden. 
Lidt efter bankede det på døren. Pigerne var både hjemme hos Rania og Natasja for at lede, begge steder. De skulle finde så meget som muligt. Lige dér var de hos Rania. Det var Ashley og Anna som kom ind. Rania havde skrevet til dem. Selvom Rania og Anna egentlig heller ikke havde et godt forhold til hinanden. Så var alt det fortid nu. Alt det drama som tidligere havde været forsvandt.

Melanie:
Melanies historie var uundværlig, derfor skulle hendes oplevelse den dag også med her. Som der blev nævnt før. Der skete mange ting den dag. En dag der
Måske ændrede en hel masse. Dagen var altså efter begravelsen og Melanie tænkte. Hun tænkte en masse. En masse fortrydelser og en masse overvejelser. Melanie havde set Victorias mor sidde og læse på de der papirer inde i omklædningsrummet på Restaurant MC. Men var det mon det brev Victorias mor havde nævnt i sin tale til begravelsen. Hendes tanker blev afbrudt af en besked som lyste op lige i hovedet på hende. Det var Phil. Hendes ekskæreste. Men hvad ville han dog hende nu? Han havde ignoreret hende i så lang tid. Hun vidste ikke om hun skulle svare. Hun sad længe og kiggede på beskeden. Hun kunne kun se de første par ord "hey Melanie jeg.." 
'Jeg hvad?' Tænkte hun. Hvad ville han? Hun ville ikke bare åbne den med det samme og så virke desperat. Efter et par minutter kunne hun ikke holde til at vente mere og åbnede beskeden. Den sagde: "Hey Melanie jeg ved at du kendte Victoria, det gjorde jeg også, og jeg tænkte bare om du ville mødes og snakke om tingene?"
Hun stirrede lidt på beskeden. Han havde ikke behandlet hende særligt godt, men måske var det en god idé han havde? Hun svarede ham: "det kan vi da egentlig godt, hvor tænker du vi mødes?"
Han svarede kort tid efter:
"Hos mig".
Melanie anede ikke hvad hun skulle gøre. Nu blev hun rent faktisk nødt til at være sammen med ham. Bare det ikke var en joke. Det var en af de mange tanker hun havde omkring situationen. Hun ville ikke være til grin. Hun tænkte igen, han ville nok ikke lave en joke og så indblande en død pige. Det var lavt, selv for ham. 
Efter flere timer med at gøre sig klar, følte hun sig pæn nok til at trappe op til ham. Hun kunne virkelig ikke finde ud af hvad hun skulle tage på. Egentlig var det jo latterligt, for de skulle ikke på date. Alligevel følte hun bare, at hun blev nødt til at have det helt rigtige på foran ham, og samtidig se godt ud i ansigtet. Det var som en psyke der plagede hende. Han havde været så led overfor hende, men alligevel blev hun nødt til at se perfekt ud. 
Hun tog en fin taske med, samt et par hvide flotte sko på. Hun følte sig klar. Han boede et par kilometer væk fra hende, så det kunne godt tage lidt lang tid at gå. 
Imens hun gik, havde hun stadig mange overvejende tanker i hovedet. Hun blev ved med at glemme, at det ikke var en date, så hun havde meget nervøse fornemmelser i maven. Hun havde faktisk slet ikke lyst. Hun var tæt på at vende om, op til flere gange. Men hun endte aldrig med at gøre det og da hun stod foran Phils hus, var der ingen vej tilbage. 
Melanie anede ikke om hun skulle give ham et kram da han åbnede døren. Hun nåede ikke, at tænkte så meget over det. Han kom nemlig og krammede hende som noget af det første. 
Da hun var kommet ordenligt ind i hans hus, lettede stemningen sig. Hun følte sig tilpas igen. Phil fortalte Melanie om sit tidligere forhold til Victoria og hvordan han havde været. Inden hun døde ville han gerne have haft en chance for at undskylde, men det var for sent. Han havde en slags dårlig samvittighed som pludselig plagede ham. Han havde regnet med at det ikke ville påvirke ham særligt meget og at han måske ville være ligeglad med situationen. Men i stedet for var han det stik modsatte. Melanie kunne vel ikke rigtigt tillade sig at være sur på ham nu? Hun valgte bare at fortælle om sit forhold til Victoria. Og sådan foregik resten af dagen, indtil Melanie skulle gå. På den måde kom hun faktisk videre. Det var som om de blev venner. Hun vidste at han havde været dum overfor hende, men som mange andre gjorde i denne her tid, valgte de at droppe dramaet og blive venner.

Penelope:
Penelope havde ikke vidst hvad hun skulle snakke med sin far om. Han var den første til at opdage selvmords brevet. Hun følte på en måde at hun havde et slags ansvar, hun vidste, at Victorias mor havde læst brevet. Hun vidste også at hun kunne have ændret på det hele. Men hun svigtede. Penelope havde siden dagen før, overvejet om hun skulle banke på, Victorias mors dør, og snakke med hende. Hvad ville der være galt i det? Det værste som kunne ske var at moderen ville bryde sammen og smide hende ud. 
Penelope frygtede mange ting, men det gik ikke. Hun måtte tage til handling. 
Hun fik en af sine kollegaer til at køre hende ned til huset. Det var ikke fordi hun gerne ville have det overstået, men hun havde brug for at komme ud med sine følelser på en eller anden måde. 
Da hun stod ved huset, havde hun ligesom Melanie lyst til at bakke ud. Det kunne hun ikke, hun havde en samvittighed og den havde det ikke særligt godt. 
Hun bankede på døren. Det var faderen som åbnede. Ikke moderen. Han kiggede undrende på hende, men gav hende alligevel et kram. Han kaldte på sin kone. Det var moderen. Moderen havde mascarapletter løbende ned af øjnene. Selvom alle de her dage havde været et mareridt for hende, kunne hun alligevel ikke lide, at gå rundt og se grim ud. Hun omfavnede (ligesom faderen) Penelope. Hun tilbød Penelope noget at drikke. Penelope takkede pænt nej tak. 
"Jeg er her fordi jeg har noget vigtigt på hjerte". 
Penelope ville ikke holde noget tilbage.
"Sig frem" Svarede moderen. 
"Jeg er her fordi jeg ved du har læst brevet. Og jeg ved at jeg kunne have gjort noget anderledes, alligevel gjorde jeg det ikke. Jeg ved ikke om du bebrejder mig for det, men jeg bebrejder mig selv. Jeg var en idiot den dag, det er jeg bare nogle gange". 
Moderen kiggede ned i gulvet. 
"Jeg bebrejder dig ikke Penelope. Jeg ved du vidste at Victoria ikke havde det godt. Men jeg ved også at du har andre ting at tænke på. Victoria behøvede heller ikke at fylde det hele. Jeg synes det er enormt flot at du kommer og besøger mig på denne her måde."
Moderen fik tåre i øjnene igen. Penelope gav hende et kram. De sad lidt og kiggede. Snakkede om Victoria. Det var noget moderen aldrig kunne blive træt af. At snakke om sin afdøde datter. 
Fortsættes.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...