Gyngestativet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 maj 2017
  • Opdateret: 18 maj 2017
  • Status: Igang
Sofie og Tobias er blot to mennesker ud af milliarder af mennesker i hele verden. De bor i en lille ubetydelig by, hvor de kun har hinanden. Hvad gør man, hvis man finder ud af, at man har følelser for sin bedste ven? Er det overhovedet muligt, at komme væk fra den skodby de bor i? Og hvordan bliver man husket, når hele ens tilværelse virker så ligegyldig og ubetydelig?

2Likes
0Kommentarer
229Visninger
AA

2. 2. Tobias Andersen

2. Tobias Andersens synsvinkel:

 

15 Marts 2017 kl. 20.17, Horngade 12

- Bip Bip!

En sms tikker ind på min mobil, så skærmen lyser op i rummet. Jeg griber fat i mobilen og trykker på homeknappen for at se, om det er noget af betydning.

Fie: Peter er her. Kommer over, ses om 10.

Så kan jeg godt regne ud, at hun sikkert bliver hængende hele natten. Ja, måske endda de næste par dage, det afhænger af Peter. Jeg lukker computeren ned og rejser mig fra skrivebordet for at gå over til sengen, hvor jeg finder ‘hendes’ dyne frem. Det er egentlig ikke Fies dyne, men hun har sovet så meget med ekstra dynen, at det er det blevet.  Jeg smider den op til mine ting og slår sovesofaen helt ud, jeg ved jo godt, at hun sover her. Det ville ihvertfald komme bag på mig, hvis hun ikke gjorde. Jeg åbner vinduet for at få blandingen af tobak og den indelukkede stank ud fra værelset, det burde jeg have gjort for længe siden, men ja, det har jeg så ikke fået gjort. Jeg sætter mig op i vindueskarmen med benene ude af vinduet og griber fat i en pakke smøger, der ligger på skrivebordet bag mig. Lighteren har jeg også stoppet ned i pakken, fordi jeg ved, jeg smider den væk, hvis det ikke ligger sammen.

Den kølige aftenluft omfavner min krop og blander sig med den tunge luft inde fra værelset, det er faktisk meget rart. Jeg tænder en smøg og sidder og nyder, at det er på vej til at blive forår, så jeg snart kan komme ud af mit vinterhi. Jeg hader vinter, det er altid forbandet koldt i Danmark. Generelt er Danmark bare ikke særlig specielt, det er sådan gråt året rundt. Det er faktisk helt trist.

Mine grønne øjne falder på en skikkelse, der kommer frem fra en hæk på den modsatte side af vejen. Jeg løfter hånden til hilsen og kravler indenfor igen, hvor jeg griber fat i min jakke og mine sko. Fie og jeg plejer altid at gå ned på skolens legeplads, da der virkelig ikke er noget at lave i fucking Bille. Jeg stikker mine smøger i lommen på jakken og hopper ud af vinduet, hvor Fie står på den grå asfalt og venter. Asfalten er næsten lige så grå og kedelig at se på, som himmelen er. Jeg glæder mig virkelig til, jeg skal flytte fra Bille. Her på det sidste har jeg haft kigget på lejligheder rundt omkring i Danmark. Jeg fandt et par stykker, jeg kunne lide, men langt fra noget, jeg har råd til.

“Hej” hilser hun stille. Fie plejer for det meste altid at være glad, når vi er sammen, men man kan godt mærke, hun er trykket over, at Peter er hjemme. Jeg forstår hende godt, han er en fucking idiot og jeg kan virkelig heller ikke lide ham.

“Så hvorfor er han hjemme igen?” spørger jeg for at få samtalen i gang. Vi har det med oftest at gå i stilhed, men det har jeg ikke noget imod. Det er aldrig en akavet stilhed mellem Fie og jeg, vi kan sagtens gå sammen i stilhed, fordi vi altid har været sammen.

“Noget med at Melanie smed ham ud” hun lyder frustreret, og jeg forstår hende godt. Det hele handler altid om Peter, når han er hjemme. Fie skal bare hoppe og springe for ham. Jeg lægger en arm omkring hende og sender mig et lille smil.

 

Vi går bare og smalltalker det meste af vejen, indtil vi når hen til skolen. Den ser ud som den plejer, de kedelige røde mursten med de mørke blå vinduer. Jeg ved ikke, hvem der valgte det i tidernes morgen, men ham der gjorde skal seriøst have nye briller, fordi det er virkelig ikke kønt, men det gør det heller ikke bedre, at skolen er totalt fald færdig. Vi går uden om skolen og videre om på legepladsen, hvor vi sætter os på de to gynger ved gyngestativet. Jeg sidder på gyngen i venstre side og Fie på den i højre side, sådan er det bare og sådan har det altid været lige så længe, jeg kan huske. Det er en vane, og vi har gjort det lige siden, vi startede i klasse sammen. Vi har både grint og grædt på det her gyngestativ, der har været dage, hvor vi bare har siddet i stilhed og kigget på de gule rapsmarker, der omgiver os. Andre dage har vi pjattet, grint og hygget os med en øl. Nogle gange har vi trøstet hinanden, når vores liv for alvor gik ad helvedes til. Det er bare Fies og mit gyngestativ og vi taler virkelig, om alt mellem himmel og jord på det, men hovedsageligt om, hvordan vi glæder os til at komme væk fra Bille.

“Har du sagt det til dine forældre?” Fies bekymrede blik lander på mig og jeg trækker på skuldrene, inden jeg puster en stor røgsky ud. Jeg blev for nyligt smidt ud af mit gymnasium, fordi jeg havde for meget fravær og røg på skolens område og min mor, specielt min far slår mig ihjel, når de finder ud af det, men indtil videre, har jeg ikke lige fået fortalt det.

“Nej” jeg kører en hånd gennem mit uglede hår, så det bare bliver endnu værre og nu stritter til alle sider. Jeg sukker kort og kigger ud over markerne, fuck jeg er på spanden, jeg ville ønske, jeg var flyttet hjemmefra, så mine forældre ikke kunne sige “vores hus, vores regler”. Fuck jeg hader det.

“Jeg har kigget på lejligheder” skynder jeg mig at sige for at dreje samtalen væk fra skole. Fie kigger på mig med et overrasket ansigtsudtryk.

“Flytter du?” Jeg bliver selv lidt overrasket over hendes kommentar, det har jo altid været vores plan at flytte væk fra Bille. Det kan da ikke komme bag på hende.

“Det er planen, men det har det jo altid været.” Svarer jeg stille, hun nikker lidt og kigger ud mod markerne. Måske er det ikke helt gået op for hende, at vi ikke længere bare snakker om at flytte, men at jeg faktisk mener det.

“Men bare rolig, de var for dyre. Jeg tror, jeg må sænke standarden lidt.” Hun griner stille over min kommentar. Jeg skubber lidt til jorden med mine fødder, så gyngen begynder at vugge frem og tilbage. Det gamle gyngestativ knirker lidt, jeg er sikker på, at hvis børnene legede på det, så ville det brase sammen på ingen tid, men fordi det er så gammelt og slidt, så gider de ikke bruge det. Så det er bare Fies og mit gyngestativ, desuden er træet gyngerne sidder fast i også råddent indvendigt, så det er ved at være gammelt, nok på alder med Fie og jeg. Gode 17 år.

“Tobi?” Jeg drejer hovedet og kigger over på Fie, som tegn til, at hun bare kan snakke videre. “Kan jeg ikke bare bo hos dig så, du ved til jeg finder mit eget?” Jeg nikker stille og skodder smøgen, inden jeg rejser mig op og stikker hænderne i lommen.

“Deal” svarer jeg bare og gør tegn med hovedet til at gå hjemad.

 

16 marts 2017 kl.06.30, Horngade 12

“Tobias op nu!” Min mor hamrer på den låste dør, så både Fie og jeg vågner med et chok. Som sagt har jeg ikke fået fortalt mine forældre, at jeg er blevet smidt ud, så jeg er stadig nødt til at stå tidligt op og tage i ‘skole’, hvilket betyder at tage til Vejle for at slentrer rundt derinde en hel dag også tage hjem igen, når Fie har fri, medmindre jeg tager hjem til nogle, men det sker sjældent. Jeg rejser mig fra sengen og ruller gardinet op, inden jeg åbner mit skab og trækker i en slidt sort t-shirt og et par sorte bukser. Fie sætter sig op i sengen og kigger lidt rundt, inden hun også bare rejser sig og tager sit tøj på. Jeg skænker hende et kort blik, inden jeg låser døren op og går ud i køkkenet, hvor både min far, mor og lillebror Kasper sidder.

“Fie er her også” mumler jeg træt og roder i mit voldsomme morgenhår. Kasper griner og kigger på mig.

“Har du fået fisse, b?”

“Kasper!” Min mor kigger bestemt på ham, og han griner bare og fortsætter med at spise. Jeg ryster på hovedet af ham, han er så fucking irriterende, men lige fortiden er han i problemer, fordi mor og far har fundet ud af, at han også ryger. Forskellen er bare, at han kun er 14 og jeg fylder snart 18 år.

“Luk røven” mumler jeg gnavent og sætter mig ned ved bordet og tager nogle havregryn. Kasper ved godt, at Fie og jeg kun er venner, så han gør det kun for at irritere mig, men jeg magter ham bare ikke lige.

“Mor, hvorfor siger du ikke noget til ham?!” Protestere Kasper højt, så jeg sender ham et flabet smil og blink med øjet. Min mor sætter hænderne i siden og kigger opgivende på os, inden hun sukker.

“Fordi jeg for længst har opgivet ham, men der er stadig håb for dig, Kasper” Jeg kigger på Kasper, der ser godt og grundigt sur ud og griner lidt, inden jeg lavt siger.

“Hørte du det, Kapper, der er stadig håb” Han sparker ud efter mig under spisebordet, inden jeg tager den sidste mundfuld havregryn i munden og rejser mig fra bordet. Fie kommer gående ud til os, og jeg nikker til hende som tegn på, at jeg er klar.

“Ses” råber jeg og smutter ud i entreen, hvor jeg snupper mine vans og hvide bomber, inden jeg presser en sort kasket over hovedet og smækker hoveddøren efter os.

“Om jeg magter dem” kommentere jeg, så Fie griner og følger efter mig.

 

16 Marts 2017 kl.13.17, ejendomsmægler i Vejle

Jeg skodder smøgen, inden jeg træder ind i Nybolig og lukker døren efter mig. Her dufter rent og pænt, så min stank af tobak passer ikke særlig godt herinde, men det er jeg ligeglad med. I dag er det til mit held godt vejr, kun lidt overskyet og gråt, men det er langt værre at skulle bruge tiden, når det regner. Jeg kigger mig lidt omkring og beslutter mig så for at snakke med det, der ligner en ekspedient.

“Øhm Hej..” Jeg føler mig voldsomt akavet, som jeg står her og skal snakke, om voksne ting, som lejligheder og alt sådan noget, det gør det heller ikke bedre, at jeg fylder 18 om en lille måneds tid.

“Hvad kan jeg gøre for dig?”

 

*

 

“Tak for hjælpen” runder jeg af, inden jeg går ud derfra. Kvinden ville sørge for, at jeg fik en fremvisning på en lejlighed i København, som jeg faktisk har råd til. Hun ville ikke lige sige, hvornår det kunne blive, men hun havde trods alt lovet mig, at det skulle være indenfor den nærmeste fremtid.

“Tobias? Hej!” Jeg vender mig rundt og får straks øje på Emma, der vinker ovre fra en gruppe af piger. Jeg løfter hånden som hilsen og krydser gaden for at gå over til dem. Jeg giver hende et kort kram.

“Hvad laver du her? Troede du var blevet smidt ud?” Jeg trækker på skuldrene og sender hende et skævt smil.

“Det er jeg også, men jeg skal jo have tiden til at gå” Hun griner stille. Jeg giver hende diskret elevatorblikket for kæft hun ser godt ud, men det gør hun altid. Hun har et par stramme jeans på, som jeg med garanti kan sige, hun har en god røv i, samtidig med hun har en bluse på, der viser at hendes patter heller ikke er små. Hendes lyse hår hænger løst og kærtegner hendes flotte ansigt med det søde smil og de blå øjne.

“Hvad med dig?” Spørger jeg og stikker hænderne i lommen, mens jeg fanger hendes blå øjne. Jeg har næsten lyst til at invitere hende på en kop kaffe, kakao, øl whatever et eller andet, men jeg tror, hun er sammen med sine veninder, så det må blive en anden dag.

“Jeg er faktisk bare på vej hjem, så jeg fulgtes bare med pigerne” Hun hentyder til de fnisende tøser i baggrunden og jeg nikker, inden jeg hurtigt spørger.

“Jamen vil du så ikke hellere med ud at have et eller andet at spise? Jeg har ikke fået frokost endnu” Emma sender mig et varmt smil og nikker, hvorefter hun vender sig om, og siger farvel til alle hendes veninder. Jeg trækker min mobil op af lommen og sender en sms til Fie.

Mig: Du behøves ikke at vente på mig, kommer senere ;)

Fie: Ok, hvad skal du? :P

Mig: Stødte lige ind i Emma <3

Fie: Hyg jer!

Jeg stopper mobilen i lommen med et smil og vender mig om mod Emma. Hun kommer gående hen til mig med et stort smil.

“Hvor vil du hen?” Spørger hun og begynder langsomt at gå, mens jeg følger med. Jeg havde egentlig ikke lige fundet på et sted, da det var en ret spontan ide, jeg var kommet med, men det skulle nok blive hyggeligt.

“Det ved jeg ikke, men du ser godt i dag” Hun fniser stille og jeg puffer blidt til hende. Jeg tænker mig kort om, inden jeg får en ide.

“Vi kunne købe et stykke pizza og gå en tur?” Det var ikke verdens mest spændende ting, men det ville sikkert blive sjovt alligevel. Emma nikkede

“Det lyder skønt”

 

*

 

“Kan du så spise op!” kommentere jeg drillende og nikker ned mod hendes pizza skorpe. Hun kigger på mig og ryster på hovedet.

“Der er da ingen, der vil have skorpen” Hun ser på mig med et grin. Jeg har nu ikke noget imod at spise skorpen, det er jo bare brød.

“Vel er der så” kommanderer jeg og putter skorpen ind i munden på hende. Hun griner og spytter den ud igen, så den rammer mig.

“Så er der ballade!” råber jeg og griber fat i hende, inden jeg begynder kilde hende. Hun skal sguda ikke spytte pizza skorp ud på mig uden at forvente at få en straf. Hun hviner højt og tigger mig om at stoppe. Jeg elsker at være sammen med hende, vi har det altid vildt sjovt og hygger os. Hun begynder at spjætte voldsomt, så jeg får overbalance og vælter med os. Vi triller lidt rundt på græsset, mens vi bare ligger og griner. Emma kommer over til mig og kigger ned på mig. Jeg kigger på hendes læber, de er ligesom hende, flotte og dejlige. Jeg kigger op på hendes øjne og ser, at hun også kigger på mig. Jeg trækker hende ned til mig og kysser hende, hun er lige så fantastisk, som forventet og det er faktisk bare rart at ligge her sammen med Emma.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...