Amuletten

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 maj 2017
  • Opdateret: 18 jul. 2017
  • Status: Igang
Olivia Brandt på 17 år, er sammen med hendes efterskole på rejse til England, hvor de én af dagene bliver vist rundt i ruinerne på et gammelt slot. Alt historie er naturligvis ret interessant i Olivias øjne, men nysgerrigheden tager også over, da hun som den eneste falder over en svagt glimtende genstand, der stikker op fra jorden blandt ruinerne, og i ren diskretion samler hun genstanden op, hvor det afslører en ret smuk og interessant amulet med en dragelignende fabeldyr, der snor sig smukt. Og i første øjekast ser den ikke ud af meget og kunne ifølge Olivia ligne noget, som en typisk rollespiller kunne have tabt. Derfor vælger hun at beholde amuletten, da hun finder den ret sjov, og på den anden side, er det jo også en slags souvenir fra England og hun mistænker, at den næppe kan have så meget betydning for nogen anden, da den allermest bare kunne ligne noget taget ud af et eventyr, og eventyrer findes jo ligesom ikke - Eller gør de?

45Likes
45Kommentarer
7428Visninger
AA

3. Kapitel 2.

Visiting Arundel Castle


Olivias synsvinkel:

Tronsalen, Arundel Castle, High St, Arundel BN18 9LH, Storbritannien, lørdag d. 4/4-2015, kl 13:07

"Hvor skal jeg præcist stå?", fnes Emma, så jeg stod med min iPhone foran mig, eftersom jeg var gået ind i kameraet. Jeg smilede mens jeg skulede lidt på baggrunden.

"Hvis du rykker dig lidt mere over mod højre side, så jeg kan få alle tre tronstole med på billedet!", forklarede jeg lettere højt, men det endte ud med en form for rungen, eftersom tronsalen var så enorm og hul - Ja, her var virkelig flot og smukt med fantastiske enorme malerier af fortidens store konger, dronninger, grever, grevinder, baroner, baronesser ja, og sådan kunne det blive ved og ved, hvor alle malerier var indrammet i enorme guldmalet rammer, samt var loftet dekoreret i nærmest samme stil som Michelangelo med skyer og små englebasser, der tittede frem. Ja, det var altså virkelig smukt og uden tvivl kongeligt, og mindst af alt, var der ingen tvivl om, at alt virkelig var velbevaret og smukt renoveret.

Emma nikkede med et fnis, og hun placerede sig et perfekt sted lige foran det tykke røde reb, der fungerede som afspærringer foran de antikke møbler og områder, så man ikke kom for tæt på alle de smukke ting, og jeg fik det hele med, "Smil!", udbrød jeg fnisende, mens jeg trykkede flere gange på skærmen. Emma så virkelig fotogen ud med hendes smukke blonde hår.

"Jaer! Gå model amok! Du er med i Vogue! Elsk med kameraet!", grinede jeg, mens jeg knipsede løs af billeder af hende og Emma lavede modelagtige positurer, men også skøre positurer med skøre ansigter, mens hun nærmede sig mig og min iPhone, så det gik op for mig, at Emma og jeg nok fik en hel del opmærksomhed fra en masse andre besøgende, der så underligt på os, og det var tydeligt, at der var tale om briter, for jeg overhørte deres engelske.

Men Emma og jeg var som altid lidt ligeglade. Vi elskede at fjolle, som vi plejede. Og det var tydeligt for mig at mærke, at Emma glemte alt om hendes udebleven menstruation for en stund, og det var ligesom også min plan, eftersom jeg ønskede, at hun ikke skulle rende rundt og bekymre sig om hendes velbefindende.

"Buh!"

"Ih!", skreg jeg forskrækket op, så det rungede i salen, da et par fingre prikkede mig i begge sider på mine hofter bagfra, samtidigt med, at han sagde "buh" af mig, og straks hørte jeg hans irriterende grin bag mig, så jeg slet ikke var i tvivl om, hvem det var der havde forskrækket mig.

"Altså Frederik din idiot!", snerrede jeg irriteret, mens jeg vendte mig omkring mod ham, eftersom jeg var hundrede på, at det var ham, og jeg havde ret!

"Øv! Hvordan fucked kunne du vide, at det var mig smukke?", grinede han smørret, mens han flygtigt lod sin hånd skrabe gennem hans fyldige brune hår, som han havde ladet gro som en høstak på det seneste - kun på grund af Justin Bieber, som jeg vidste han var fan af. Ja, der var faktisk mange fyre, der så op til Justins hår og tøjstil. Jeg fattede dem ikke! Men dem om det! Og selv om Frederik irriterede mig, så kunne jeg ikke komme udenom, at han var ret lækker og til ingens overraskelse, så var han én af de mest populære fyre på efterskolen.

Havde jeg et crush på ham? Tja? Hvis han bare gad ikke at være så pokkers selvglad, så kunne jeg måske nok lide ham lidt - bare lidt..

"Måske nok fordi, at din stemme er så genkendelig Frederik?", svarede jeg med et flabet smil til ham med hænderne placeret på mine hofter, så Frederik vippede frækt med hans brune øjenbryn, "Bare indrøm det smukke - Du vil have mig!", smed han flirtende i hovedet på mig, så jeg så plat på ham.

Jeg puffede til ham på brystkassen, så jeg flygtigt mærkede hans markerede brystkasse under hans sorte oversize t-shirt, "As if!", udbrød jeg irriteret og gik forbi ham.

"Arh.. Come on main! Hvor skal du hen?", kaldte han efter mig, men jeg nægtede at vende min opmærksomhed mod ham, mens jeg traskede videre ud af tronsalen og ind i en tilstødende stor stueagtig værelse med en stol og en reol med gamle bøger, for at skynde mig efter alle de andre, der blev vist rundt på slottet, "Bare væk fra dig Frederik!", råbte jeg op, og blev mødt af en fyldig kvinde, der så sig skævt på mig.

"Could you please calm down young lady?", lød det ærkeengelsk fra hende, så jeg bare smilede stramt og nikkede idet jeg gik forbi hende.

"Vent på mig skatter!", hørte jeg Emma kalde efter mig, så jeg stoppede op og vendte mig grinende omkring, og opdagede Emma komme småløbende hen til mig, så vi med fnis fandt hinandens arme, så vi gik fnisende videre og arm i arm og fortsatte efter alle de andre elever fra skolen, der blev vist rundt af guiden.

"Helt seriøst Olivia.. Jeg tror altså, at Frederik er vild med dig?", udbrød Emma lavt ved min venstre side, så jeg stak op i et grin, "As if? Du ser forkert smukke..", protesterede jeg med et fnis til hende og vi nåede endelig frem til de andre, der lige i øjeblikket stod i en kæmpe spisesal, hvor guiden stod og forklarede et eller andet.

Jeg slap Emmas arm, mens Emma gik hen til hendes kæreste, og jeg bemærkede dem flygtigt stå og kysse med hinanden, hvorefter jeg vendte mig lettere væk fra synet af dem og gispede, da jeg opdagede Frederik stod en meter fra mig og så lettere alvorligt på mig.

"Altså, hvad er der?", spurgte jeg ham træt, så han stod med hænderne i lommerne på hans trekvarte grå shorts og han trak på skuldrene, "Der er ikke noget..", svarede han lettere hovedrystende og smilede skævt, så jeg bare så dorsk på ham og vendte mig omkring mod de andre og prøvede at følge med i hvad guiden stod og forklarede om et maleri, som jeg dårligt kunne se herfra.

"Han ligner ham ret meget..."

"Ej, det synes jeg ikke!"

"Det er sygt.. Nærmest en dobbeltgænger.."

"En oldgammel lækker dobbeltgænger!", overhørte jeg nogle af pigerne sige, hvorefter mængden opløste sig og gik videre, og jeg måbede ærligt talt, da jeg så et halvstort smådystert gammelt maleri af en ret smuk fyr i ridderrustning, og jeg troede seriøst, at jeg var ved at blive skør.

Ridderen på billedet mindede til en vis del om sangeren Justin Bieber?


"Damn.. Han ligner jo.." "Justin Bieber ja..", afbrød jeg Emma, der stod til venstre for mig, mens hun flettede fingre med Daniel.

"Det er lidt vildt, ikke?", tilføjede Daniel længst væk fra mig, mens jeg bare følte mig paralyseret af det gamle maleri.

"Er det en joke, som de har her på slottet?", brød Frederik grinende ind til min højre side, så han åbenbart også havde ladet sig bemærke af maleriet.

Det irriterede mig lidt, at Frederik var begyndt at indynde sig så meget op ad mig, men ja.. Han havde ligesom lov til at være, hvor han ville her på slottet.

"Nope.. Jeg tror det er ægte nok..", brød Emma ind, hvor på hun trådte ind foran mig, og hun nærstuderede det lille hvide skilt, der var placeret nede i venstre hjørne uden for guldrammen.

"No records have been found on the relevant knight on the painting, but the knight is supposed to descend from de Montgomery clan. The painting dates back to about the fourteenth century.", læste Emma op med ryggen til, hvorved hun vendte sin opmærksomhed mod os andre.

"Hvad betyder det præcist? Jeg er jo ikke den bedste til engelsk.. Aha!", fnes Emma med svagt blussende kinder.

"Det betyder, at ingen plader er blevet fundet på den relevante nat på bill..." "Vrøvl!", afbrød jeg Frederik ved min side og så med et lille grin på ham, og jeg trådte selv hen til det lille skilt og valgte at oversætte det.

"Der er ikke fundet nogle optegnelser på den vedkommende ridder på maleriet, men ridderen formodes at nedstamme fra de Montgomery klanen. Maleriet er dateret tilbage til omkring det fjortende århundrede.", læste jeg højt, og hørte både Daniel og Frederik grine.

"Nårh ja, så gav det mere mening!", lød det i et plat grin fra Frederik kunne jeg høre.

Ja, han var nok ikke den bedste til engelsk, men han prøvede da, og tanken om det fik mig til at fnise lidt for mig selv, mens jeg igen trådte et par skridt bagud, mens jeg holdte blikket på billedet af ridderen, der virkelig mindede om Justin Bieber, dengang han havde sit gamle hairflip.

"Men jeg er stadigt lamslået over den lighed ham ridderen har med Justin Bieber!", slog jeg fast med store øjne.

"Det er vi vidst flere der synes..", tilføjede Emma med et fnis.

"Hallo! Vi skal alle sammen ned og samles udenfor til frokosttid!", afbrød Caroline os andre, da hun dukkede op til den anden indgang til spisesalen vi stod i, hvor alle de andre var forsvundet ud af, og hendes smil ændrede sig markant, da det vidst gik op for hende, at Frederik åbenbart også stod her.

Ja, man skulle være dum, hvis man troede andet, for jeg vidste at Caroline var én af de mange piger, der sukkede efter Frederik.

"Yup, vi kommer..", svarede Daniel, og de fulgte efter Caroline, der igen var forsvundet fra åbningen, mens jeg flygtigt bemærkede Frederik gå forbi foran mig sammen med de andre, mens jeg stadigt følte mig paralyseret over maleriet, som jeg seriøst måtte forevige på min iPhone og jeg tog et godt billede af maleriet.

"Så går vi.. De andre venter på os..", brød Frederik tydeligvis ind, hvor han åbenbart tog sin frihed at gribe fat om min venstre arm, for at slæbe mig efter ham.

"Næ hov! Jeg kan altså godt selv gå!", udbrød jeg lettere irriteret, mens jeg rev min arm til mig, og Frederik grinede bare smørret ad mig.

"Uh, jeg elsker når du snerrer ad mig smukke!", svarede han med et frækt bid i underlæben.

Jeg himlede opgivende med øjnene, "Hvor herre bevares..", mumlede jeg og gik lettere i forvejen foran Frederik, men det virkede vidst ikke til, at jeg kunne slippe så let for ham...

~

Frokostpause i slotshaven blandt de gamle ruiner, Arundel Castle, High St, Arundel BN18 9LH, Storbritannien, lørdag d. 4/4-2015, kl 14:37

Selvom Frederik havde fulgt meget rundt med mig på slottet, så kom det slet ikke bag på mig, at jeg nu så ham sidde på en sten, ruin you name it, mens han atter var omringet af Caroline og flere af de andre piger, der ikke kunne klare alt for lang tid ad gangen, uden de havde fået deres dosis "Frederik-odør" for dagen.

Jeg brækkede den næstsidste bid af min banan og proppede den i munden, hvor ved jeg samtidigt så hen på Frederik, der sad og fyrede et eller andet sjovt af, som både han og pigerne omkring ham grinede af. Ja, jeg kunne ikke høre hvad han og pigerne præcist snakkede om, men han havde tydeligvis fået min opmærksomhed efterhånden og det irriterede mig enorm, kun fordi jeg var så vandt til at afsky ham, fordi jeg fandt ham så pokkers selvoptaget, pigeglad og bare alt for meget!

Jeg kunne nærmest ikke undgå at smaske bananen i min mund - Det var uundgåeligt, og et ubehageligt sug for i maven på mig, da Frederik tilfældigvis opdagede mit blik på ham, så han smilede frækt med hans irriterende sexede læbebid, men alt jeg kunne var at sende ham et fnysende blik og jeg valgte bevidst at vende mig omkring på den sten jeg selv sad på og med et suk proppede jeg den sidste banan i munden på mig selv og fik spist bidden.

Jeg rettede mig undrende op, da jeg opdagede noget der blinkede skarpt flere meter væk fra jorden opad en lille ruin, og med et smørret smil på læben, tænkte jeg at det garanteret var en britisk mønt, som uden tvivl kunne være et lidt sjovt fund. Jeg lagde bananskrællen ned på emballagen fra min færdigspist sandwich, der lå ved siden af stenen på jorden, som jeg selvfølgelig ville smide ud, når vi passerede en affaldsspand et sted, men den blinkende genstand tog min opmærksomhed, og jeg rejste mig og begav mig hen mod genstanden i jorden mellem ruinerne.

"Hvad skal du Olli?!", kaldte Emma tydeligvis efter mig og hun brugte mit kælenavn, som hun kaldte mig en gang imellem.

Jeg så med et skævt smil tilbage på hende og Daniel, "Ikke noget særligt.. Jeg er tilbage om lidt..", fnes jeg, så Emma nikkede med et smil og hun vendte atter sin opmærksomhed den anden vej, hvor ved jeg atter så frem for mig og sukkede over, at solen havde flyttet sig, for nu kunne jeg ikke fokusere på den blinkende genstand, men den måtte bestemt befinde sig omkring det sted, hvor den havde blinket før, så jeg fortsatte min vej derover mellem ruinerne, hvor ved jeg satte mig på hug i græsset, og jeg fejede med mine hænder let over græsstråene i hvad der føltes  som flere minutter, til jeg endelig opdagede genstanden stikke op fra jorden.

Min smil bredte sig dramatisk, mens jeg rokkede let i den runde og grove genstand, der lignede sølv, stål eller det der lignede, men det var gået op for mig, at der ikke var tale om en mønt, og forsigtigt fik jeg rokket genstanden op med en rest kæde efter sig, lignede det.

Resten af genstanden var mudret ind i jord, men hvad jeg kunne se på krumningerne, så var der tale om et slags smykke. En medaljon eller lignende, og det så ret fantasifuldt ud, eftersom jeg fik fjernet det værste jord. Ja, jeg fik helt sikkert beskidte fingre og jord under mine ellers ret pæne franske negle, men jeg kunne jo altid vaske mine hænder på dametoilettet, der lå i indgangen til slottet.

Krumningerne blev tydeligere, som jeg fik gnedet det værste jord væk fra den og endelig kunne jeg se hvad det var. Der var rettere tale om en typisk amulet, som typiske rollespillere kunne bruge, til hvis de f.eks spillede Ringenes Herre eller lignende, hvor der skulle være magi med i eller noget.

Jeg betragtede amuletten med et lille fnis.


Det kunne meget vel ligne en drage eller slange, men jeg var slet ikke sikker på, hvad det præcist skulle forestille, men den var bestemt godt lavet, og siden jeg havde fundet den her, så gik jeg ud fra, at den ikke var meget værd, for havde den været antik, så havde den næppe ligget her i slotshaven. Slottet havde jo ligesom været under renovation nogle gange, og arkæologer kunne da umuligt undgå at finde den slags genstande, så derfor mistænkte jeg mest, at amuletten kunne være blevet tabt af en der spillede rollespil her, så derfor så jeg det kun som en sjov ting at beholde den som en slags souvenir fra Englandsturen.

"Hvad er det du har fundet smukke?", brød Emma ind, så jeg blev lettere overrasket, eftersom jeg ikke havde hørt hende komme, så jeg så op på hende, eftersom jeg ikke havde rejst mig fra min hugstilling.

Jeg fnes lidt og viste hende amuletten, "Den er lidt beskidt men skal bare en tur under hanen, så bliver den nok fin igen, men den er lidt skrøbelig..", forklarede jeg, og hun stod og kiggede undrende på den, "Er den ægte?", spurgte hun målløst, så jeg rejste mig op på benene med et lille grin.

"Ej, selvfølgelig er den da ikke det.. Tror du selv at arkæologer ville overse sådan én? Faktisk hælder jeg mest til at tro, at der på et tidspunkt har været rollespillere her omkring og så har én af rollespillerne formentligt tabt den?", forklarede med et skævt smil, så Emma nikkede med et lille smil og så nærmere på den.

"Sikkert under en krig, som de har spillet?", tilføjede jeg roligt, så Emma så op på mig med et fnis, og gav mig amuletten igen, "Wow.. Din fantasi fejler ikke noget smukke, men det er et sjovt fund.. Vil du beholde den?", spurgte hun med et lille fnis, så jeg nikkede med et smørret smil.

"Hvorfor ikke? Den er da fin, og ganske vidst slidt og kæden er i stykker, men når den er vasket, så kan jeg jo bare tage den om halsen i min guldkæde her, for den er faktisk ret flot med sin mystiske oprindelse..", grinede jeg lidt, så Emma rystede grinende på hovedet.

"Så kan du lege heks eller magiker med den, for det ligner sådan noget, som man for eksempel ser i film og serier..", forklarede Emma med et fnis, så jeg selv grinede lidt.

"Lege og lege... Det er måske så meget sagt, men du har ret i, at den ser magisk ud med den drage der..", svarede jeg roligt og så atter på Emma, efter at have set lidt på amuletten igen.

Emma nikkede med et fnis.

"Jeg tror lige at jeg smutter på toilettet på slottet, så kan jeg både få vasket amuletten og mine beskidte hænder her..", forklarede jeg hende, så Emma nikkede med et smil.

"Gider du så tage vores madaffald med op til skraldespanden og smide det ud, så er det gjort?", bad Emma, så jeg himlede med et fnis med øjnene, "Gard altså.. Dovenskaben længe leve, hva?", svarede jeg i grin.

"Fedt smukke, og gider du tage Daniels med også.. Bebe?", bad hun yderligere, så jeg rystede på hovedet i fnis og lagde min ene arm over nakken på hende, "Du får bare din vilje, hva?", udbrød jeg grinene, hvor ved Emma trak sig grinende væk fra mig, "Adr! Gå væk med de klamme jordfingre!", småløb hun væk fra mig i grin hen til Daniel, så jeg rystede grinende på hovedet, og gik tilbage til dem og samlede Emmas, Daniels og mit eget affald op og begav mig forbi alle de andre.

"Hvor skal du hen Olivia?!", kaldte Majbritt vores lærer efter mig, så jeg stoppede lettere op, hvor hun og Anders sad på en gammel jernbænk.

Jeg smilede undskyldende, "Jeg skal smide det her affald ud og jeg skal op og vaske fingre..", forklarede jeg roligt, så Majbritt nikkede med et smil.

"Fair nok, men kom straks tilbage, for vi smutter snart mod stationen igen, og så er det tilbage til London..", forklarede Majbritt, så jeg nikkede med et lille uskyldigt smil, "Ja ja, jeg skal nok.. Jeg skynder mig hvad jeg kan!", svarede jeg roligt, så både hun og Anders nikkede.

"Godt Olivia.. Smut så med dig, og skynd dig!", lød det lettere skrapt fra Anders, så jeg nikkede med et svagt smil til ham og jeg satte op i småløb op mod slottet...

~

Dametoilettet i foyeren på Arundel Castle, High St, Arundel BN18 9LH, Storbritannien, lørdag d. 4/4-2015, kl 15:14

Amuletten kom rigtigt til sin rette, efter jeg havde fået vasket den med håndsæbe og vand i håndvasken, som bestemt ikke stammede fra fortiden. Ja, herre og dametoiletterne i foyeren ved hovedindgangen, stammede i alt fald fra det her årti eller 1990'erne hvad jeg kunne forestille mig.

Amuletten var faktisk mere skrøbelig end jeg havde forestillet mig og den så meget slidt ud, som om den faktisk var gammel, så jeg måtte da ærligt lykkeønske vedkommende, der havde lavet den så den nærmest så gammel og autentisk ud, selvom jeg godt vidste at den nok ikke var speciel gammel, og slitagen kunne garanteret skyldes det britiske vejr, eftersom den havde ligget mellem ruinerne i jorden i alt slags vejr. Så var det sgu da klart, at sådan noget håndlavet noget ikke holdte særligt godt, men det afholdte mig ikke, at tage min halskæde af min hals, for derefter at trække amuletten gennem min kæde, hvorefter jeg roligt lagde amuletten til mit krageben og jeg fik atter lukket min halskæde i nakken.

Jeg betragtede mig selv med et smil i spejlet på væggen, og selvom amuletten var knækket og slidt, så var den faktisk enormt fed og klædte min hals til fulde.


Jeg rettede lidt på mit lange brune bølgende hår fortil skuldrene, så amuletten rigtigt kom til sin ret, og jeg smilede svagt for mig selv. Det var ærligt og redeligt, amuletten klædte virkelig min hals og skabte en slags mystik over mig.

Med tilfredshed i kroppen og atter rene hænder, vendte jeg mig omkring og gik hen til døren, der førte ud af dametoilettet, og kom atter ud i foyeren, hvor alt virkede forladt og lukket. Selv den britiske dame, der før havde siddet bag indformationen, hvor man kunne købe souvenirs var smuttet.

Jeg gik hen mod den store smukke lukkede dør, der førte ud til slotspladsen, men da jeg trak ned i dørhåndtaget, så var det som om den bandt og ikke kunne åbnes.

Jeg begyndte at banke hårdt på døren, "Hello! Will someone let me out?!", råbte jeg lettere panikslagent mod den bindende dør, mens jeg rokkede og skubbede og hev i dørhåndtaget, men hvor intet skete og ingen dukkede op og i et splitsekund, følte jeg en brusende og brændende varme mod min hals fra amuletten af, og det var som om et lysglimt pludseligt ramte mig, hvorefter alt sortnede for mig, og jeg faldt til gulvet...

~

Jeps, jeg ved det! Den skulle først udgives d 1 juni, men jeg ombestemte mig, eftersom jeg er nået et godt stykke i den, så her fik i de to første kapitler i dag. Det næste vil så komme på tirsdag og det næste torsdag, eftersom jeg regner med hver anden til hver fjerde dag, men vi får at se ;) - Kom gerne med ris eller ros og om noget kan gøres bedre?

Fortsat dejlig søndag alle sammen!

~

Ida.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...