Amuletten

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 maj 2017
  • Opdateret: 18 jul. 2017
  • Status: Igang
Olivia Brandt på 17 år, er sammen med hendes efterskole på rejse til England, hvor de én af dagene bliver vist rundt i ruinerne på et gammelt slot. Alt historie er naturligvis ret interessant i Olivias øjne, men nysgerrigheden tager også over, da hun som den eneste falder over en svagt glimtende genstand, der stikker op fra jorden blandt ruinerne, og i ren diskretion samler hun genstanden op, hvor det afslører en ret smuk og interessant amulet med en dragelignende fabeldyr, der snor sig smukt. Og i første øjekast ser den ikke ud af meget og kunne ifølge Olivia ligne noget, som en typisk rollespiller kunne have tabt. Derfor vælger hun at beholde amuletten, da hun finder den ret sjov, og på den anden side, er det jo også en slags souvenir fra England og hun mistænker, at den næppe kan have så meget betydning for nogen anden, da den allermest bare kunne ligne noget taget ud af et eventyr, og eventyrer findes jo ligesom ikke - Eller gør de?

45Likes
49Kommentarer
9351Visninger
AA

2. Kapitel 1.

"Welcome to Great Britain!"


Olivias synsvinkel:

Meininger Hotel London Hyde Park, London, Storbritannien, fredag d. 3/4-2015, kl 15:22

"Haha, det er garanteret, at Mads har et crush på dig!"

"Ikke en skid! Han giver mig kvalme! Wuadr!"

Jeg himlede opgivende over Michala og Sus. Den måde, som de altid bagtalte andre folk på. Altså herregud.. Mads lugtede måske lidt grimt og han prøvede på at være charmerende over for pigerne, og særligt vidste jeg at han havde interesse i Michala, men hun misbrugte bare hans tillid - kort sagt; snoede ham om hendes lillefinger!

Personligt, var jeg opdraget på en helt anden måde, som de fleste nok ville påstå. Nok havde jeg hørt meget for, at jeg var ekstremt heldig med mit udseende, men jeg tog det ikke så højtideligt, eftersom jeg var blevet opdraget på, at det altså ikke var udseendet, der gjorde én som noget værd som menneske, men at det faktisk var det indre der talte.

Jeg var endnu ikke flyttet hjemmefra, ud over at bo på en efterskole, så jeg boede stadigt hjemme sammen med min far og min storebror på 25 år, og det kunne måske undre en del, at min storebror stadigt boede hjemme, men ikke for os. Vi boede ude på landet, hvor min far ejede i samhørighed med min bror et hestestutteri, så det sagde ligesom sig selv, at jeg var en typisk hestepige. For når jeg ellers var hjemme, så hver eneste dag, passede og plejede jeg min unghingst Brego. Ja, navnet havde jeg selv kommet på, eftersom jeg elskede eventyrer og så var det ingen overraskelse, at jeg elskede bøgerne Ringenes Herre, og ja, jeg havde da set filmene også, men jeg foretrak bøgerne, for så var man som i en helt anden verden, og man kunne fantasere, at man selv var én af personerne i historierne, og navnet Brego havde jeg altså fra Ringenes Herre.

Kom vi til mit udseende, så lignede jeg meget min mor som ung. Ja, jeg havde set mange ungdomsbilleder af hende, og jeg havde altid syntes, at hun var så smuk. Ja, der var sgu ikke noget at sige til, at min far faldt for min mor dengang. Desværre havde jeg kun minderne om hende tilbage, og var jeg ved at glemme hendes ansigt, så måtte jeg kigge på billederne fra dengang hun levede. Min mor tabte kampen til brystkræft, da jeg var ni år gammel, så selvom der var gået ca 8 år siden hendes død, så savnede jeg hende stadigt, og jeg skulle gerne indrømme, at jeg virkelig manglede hendes hjælp, omsorg og gode råd, dengang jeg som 11 årig begyndte min pubertet, for min far havde endnu ikke fået sig en kæreste dengang, som kunne have guidet mig lidt. Han fik en ny kæreste for et par år tilbage, men vi fandt alle ud af, at hun faktisk kun var sammen med min far på grund af de mange penge min far og bror tjente på stutteriet, så min far var atter alene.

Min bror havde en kæreste på nuværende tidspunkt, og hun var også ret sød, selvom hun til tider kunne virke lidt bestemmende over mig, selvom hun faktisk kun var 4 år ældre end jeg. Og indrømmet, jeg brød mig virkelig heller ikke om at blive kostet rundt med af hende ind imellem, selvom hun påstod, at hun kun gjorde det af god mening, men hun var altså ikke min mor, og absolut ingen ville kunne erstatte min mor.

Sådan var det bare!

Med hensyn til det med, at jeg var en ægte hestepige, så var det noget helt andet med de fleste piger på den efterskole, som jeg for tiden gik på, så jeg kun var hjemme i weekenderne, for hvad angik pigerne på vores efterskole, så gik de meget op i andre interesser end jeg gjorde. Der fandtes da hestepiger på skolen ud over mig, eftersom vores efterskole faktisk havde heste her og jeg havde også Brego opstaldet på skolen, så jeg kunne ride på ham det meste af tiden, mens jeg gik på skolen, men det var som om at de fleste ville flyde i en strøm mod hvem der havde den bedste tøjstil, makeup, lækre popsangere, blot for at nævne f.eks ham der Justin Bieber - Ja, han var da meget pæn og sang da fint, men han var slet ikke mig, da jeg syntes han virkede ret selvoptaget, men ja.. Jeg kunne selvfølgelig tage fejl med hensyn til ham, for jeg kendte ham ligesom heller ikke personligt, så jeg kunne vel ikke udtale mig, vel? Og ja, så måtte vi heller ikke glemme selve emnet; drengene!

Og særligt drengene på skolen, var allerede blevet placeret i kategorier - særlige, vel og mærke! Lidt, som om pigerne satte mærkater på dem, om de var godkendt eller ej. Kunne man tale om noget mere åndssvagt at tage sig til?

"Hvad med dig Olivia?"

Jeg rystede svagt på hovedet og var slet ikke med på hvad Sus stod og spurgte ind til?

"Hvad spørger du om?", spurgte jeg lettere forvirret, så hun og Michala brasede ud i grin, "Haha ej! Står du og sover eller hvad?", grinede Michala, så alt jeg gjorde var at smile, mens jeg trak svagt på skuldrene.

"Det gør jeg vel? Det må skyldes træthed efter flyveturen?", svarede jeg med et skævt smil.

"Møde! Der er møde nede i lobbyen! Møøøødeee!", blev vi afbrudt af Jesper, der kom brasende ind ad døren til vores hotelværelse, hvor han lige tjekkede os ud, hvorefter han forsvandt igen ude på den lange gang her på etagen.

"Møøødeee, der er møde nede i lobbyen! Det siger Anders!", hørte vi Jesper råbe videre for vilden sky i gangen udenfor alle hotelværelserne, som vi alle var blevet indlogeret på.

Ja, for at gøre en lang historie kort, så var vi "vores efterskole" altså taget på englandstur, hvor vi skulle være her i en uge, inden vi så skulle hjem til Blidstrup efterskole igen. Nå, men pointen med denne her tur, var lidt som en god måde, at vi fik afsluttet året på, inden vi skulle i gang med eksamenerne, hvorefter det så var tæt på sommerferien. Og jeg måtte da ærligt indrømme, at jeg glædede mig enormt til at se noget helt andet end Danmark.

"Damn, kan han være mere irriterende at høre på?", indskød Michala med et fnis, så Sus også grinede med.

Og allerede nu, virkede det til, at pigerne havde glemt alt om, hvad de skulle spørge mig om, og for min skyld ingen alarm!

I det næste kom Emma ud af det lille badeværelse, som hørte til vores hotelværelse, og hun så pænt utilpas ud i ansigtet, hvad jeg straks registrerede.

"Er du okay smukke?", spurgte jeg roligt, og hørte typisk Michala og Sus' irriterende fnis, mens de flygtigt så på Emma, hvorefter de grinende smuttede ud af værelset, så Emma og jeg blev ladt alene tilbage. Ja ærligt, så kunne Emma og jeg vidst nok have ønsket os to andre piger, som værelseskammerater her på værelset, men det var vores lærerer Anders og Majbritt, der havde lagt planer for alle os elever, hvem vi skulle dele værelser med her på rejsen. Normalt var Emma og jeg også værelseskammerater hjemme på skolen, men vi var altså indlogeret i værelser med plads til fire personer her på hotellet, så ja..

Emma satte sig med et tungt suk ned ved siden af mig på vores dobbeltseng og jeg lagde min arm om skuldrene og nakken på hende, "Er der noget galt?", spurgte jeg roligt.

Emma så lettere ligbleg ud i ansigtet på mig, hvor hun rystede på hovedet, hvorefter hun sank blikket i skødet, "Jeg har ikke fået det røde endnu, og nu er der altså gået mere end ti dage..", sukkede hun tungt, så jeg selv sukkede.

"Burde du ikke få taget en test smukke? Bare for en sikkerheds skyld? For hvad nu hvis?", spurgte jeg roligt, så Emma så nærmest skrækslagent på mig, "Jamen, hvad hvis jeg er? Hvad fanden skal jeg gøre?", svarede hun fortvivlet, hvorefter hun sank blikket igen.

Ja, jeg kunne fandeme godt forstå hende. Jeg ville sgu heller ikke være klar til at være mor i sådan en ung alder. Emma var ligesom stadig 16 år, og fyldte først 17 år om en lille måneds tid, så hun var én af de yngste elever på efterskolen, mens jeg allerede fyldte 17 år i oktober sidste år.

"Har du sagt noget til Daniel?", spurgte jeg roligt, hvor til Emma rystede kraftigt på hovedet.

"Det er vel næppe en god idé at sige det til ham, nu hvor jeg ikke er så sikker endnu?", svarede hun med et trist blik på mig.

Jeg nikkede med et svagt smil, og kunne da helt sikkert godt forstå hende, "Men lov mig, at du siger det til ham, hvis det skulle være tilfældet, ikke?", forklarede jeg roligt, så Emma nikkede med et trist suk.

"Men hvis jeg er gravid, og jeg så fortæller ham det - Hvem siger så ikke, at han vil slå op med mig?"

Jeg nikkede med et svagt smil, "Tror du virkelig, at han ville finde på det smukke? I er jo nærmest gift på skolen og det kærestepar, som har været sammen næsten siden begyndelsen af skoleåret. Tror du ikke, at han vil tage det pænt? Jeg ved bare, at han elsker dig højt..", forklarede jeg med et opmuntrende smil til hende, så Emma nikkede.

"I think so?", mumlede hun trist.

Jeg smilede kærligt og trak hende ind mod mig med siden til og kyssede hende i håret, "Kom smukke.. Vi må hellere gå ned til mødet..", forklarede jeg roligt, så Emma nikkede med et svagt smil.

"Og så snakker vi ikke mere om din udebleven mens, okay? Nu skal vi bare få en masse på opleveren her i England, okay?", forklarede jeg opmuntrende, så Emma nikkede svagt, "Jeg skal prøve..", mumlede hun, hvor ved vi rejste os fra dobbeltsengen, og jeg greb ud efter nøglekortet til værelset.

Og sammen gik vi ned mod lobbyen...

~

I Southern train et sted, Storbritannien, følgende dag lørdag d. 4/4-2015, kl 10:51

"Next stop, North Stoke!", lød det i de skjulte højtalere i toget. Heldigvis var jeg da ikke dårlig til engelsk, selvom nogle englændere kunne tale i sådan en usammenhængende strøm, at jeg kun kunne få fat i nogle af ordene, men det kom vidst også meget an på hvor henne man var.

Vi var ifølge Anders på vej godt sydpå, rettere på vej til West Sussex, hvor vi skulle på rundvisning på et gammelt slot, der ikke var i brug længere, men det var fredet og enormt gammelt, så jeg anede ikke om vi kunne forvente en masse ruiner, eller om det faktisk var blevet velbevaret? Det var jo ikke til at vide?

"Sig mig, hvor langt skal vi køre endnu?!", lød det råbende fra én af pigerne i kupeen, så jeg kun kunne gætte mig til, at det var Sandra, der spurgte. Ja, det lød lidt til at være hende med den stemme.

"Wow! Er du langsom eller hvad? Sagde damen i højtalerne ikke lige, at det er North Stoke næste gang?!", lød det mere end tydeligt fra Mikkel. Ja, han var ikke til at tage fejl af.

"Sorry, jeg spurgte jo bare!", blev der svaret fra pigen igen, som jeg stadigt mistænkte var Sandra.

Jeg pustede lettere ud af næsen, mens jeg betragtede landskabet, der ikke så særligt befolket ud i forhold til, da vi steg på toget i Victoria Station i London. Ja, landskabet var så meget mere landligt, og noget jeg hvert andet sekund kunne føle mig hjemme i.

De fleste elever på vores efterskole, vidste jeg var byboere, eftersom jeg tit skulle være vidne til deres beklagelser over hvor ofte de kedede dem på skolen, fordi skolen lå i landlige omgivelser, mens jeg ikke havde noget problem med det, eftersom jeg ligesom selv kom fra landet af.

Jeg fandt det smukt, at se Englands landskaber, som til dels mindede om Danmark, selvom man nu godt kunne se visse forskelle. Husene var langt mere anderledes byggede end i Danmark og lige i det her område dominerede foldene mest af en helvedes masse får, selvom jeg også var heldig med at se en hel del heste, som jeg glædede mig lidt over...

~

Der gik ikke længe, før vi nåede endestationen, og allerede da vi alle steg ud, så var toget også ret tomt. Og allerede da vi stod på perronen, så kunne jeg allerede se en stor gammel bygning ude i horisonten, som sagtens kunne ligne en borg, eller ja et slot, der tårnede sig smukt midt i den fantastiske natur.

"Ja! Vær venligst at samle jer alle sammen! Herover!", brød Anders ud, så vi alle kunne høre det.

"Andreas, Line! Kunne i lige stoppe det der kysseri der, så i kan koncentrere jer om det her?!", tilføjede Anders, så en masse af os grinede lidt over det. Selv trak jeg også på smilebåndet over det, men ja, der eksisterede ligesom en del kærestepar på skolen, og jeg var så nok nogle af de få, der ikke havde en kæreste endnu, og nej det var absolut ikke fordi at jeg ikke ville have en kæreste, men nok mere fordi jeg ikke følte for nogle af de drenge på skolen, og på en anden måde følte jeg bare ikke for det overhovedet.

"Nå, nu skal i alle høre! - Når vi ankommer til Arundel Slot, så vil vi blive modtaget af mrs Connely, som vil vise os alle rundt på slottet og fortælle en masse historier om både slottets oprindelse, hvor gammelt det er og hvem der har ejet det..." "Gaab, hvor kedeligt...", hørte jeg Frederik hoste til venstre for mig lettere diskret, så flere af de andre omkring ham grinede over det.

"Frederik! Jeg hørte dig godt, og hvis du skulle synes, at en sådan historisk rundvisning skulle være kedelig, så skal du være så evigt velkommen til at sidde og vente i slotsgården, mens vi andre bliver vist rundt!", brød Anders ind med et sarkastisk smil hen mod Frederik, så Frederik straks klappede i, mens han bare nikkede.

Frederik opdagede mit korte blik på ham, og igen skulle jeg stå over for hans åndssvage frække kyssemunde til mig. Jeg himlede med øjnene og så væk fra ham igen. Ja, jeg anede ikke, om han gjorde den slags over for mange piger, men han gjorde det irriterende nok over for mig, hver gang vi fik øjenkontakt.

Frederik var da en flot fyr - ingen tvivl, men han var opblæst, dum og ofte arrogant at høre på. Ja, han var så pokkers selvglad og havde altid en flok af tøser omkring sig, men ikke jeg! Der var sgu grænser for galskab!

Vi begyndte alle at gå og jeg gik så sammen med Emma og Daniel, eftersom de gik og flettede fingre, og ærligt kunne jeg da til tider godt misunde dem og mange af de andre kærestepar på skolen, at de havde én at dele sin kærlighed med, men jeg valgte at holde hovedet højt, for den rette skulle vel tids nok dukke op foran mig, men jeg tvivlede stærkt på, at han ligefrem skulle befinde sig på vores skole, og Frederik ville jeg slet ikke høre tale om! Never ever!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...