Gemt i al hemmelighed

Mit bud på et oneshot, som kan være med i skrivekonkurrencen om perfektion.

2Likes
0Kommentarer
83Visninger

1. Hvem er du?

"Hvem ville du foretrække, at de ser? Dig eller den pige, du lader som om, du er?" Stemmen runger gennem mit hoved. Som om den løber om kap med alt, der er inde i mig. Alt, der kæmper for at blive. Aldrig at give op.

Men med den maske, som jeg tager på hver dag, så jeg kan nå, det jeg i virkeligheden stræber efter. Perfektion. En uendelig søgen, en uendelig kamp. Noget som jeg aldrig ville kunne være uden denne maske.

Jeg kigger på mig selv. Spejlet, som er dækket af ridser, viser mit sande jeg. Den forfærdelige sandhed. Jeg slår ud efter det. Spejlet knuses. Blod på hvert et glasskår. Mit syn er fordærvet, mit hjerte er halveret. Jeg forsvinder.

"Hvem er du virkelig?" Den angriber mig fra siden, slår mit hoved ind i muren. Låser mig fast.

"Jeg ved det ikke!" skriger jeg tilbage. Mit hjerte hamrer. Min krop ryster. Blodet fra mine hænder er overalt på værelset. På væggen, plakaterne, sengen og sidst men ikke mindst; mit spejlbillede. Det griner af mig på trods af, at det ligger spredt ud i tusinde stykker.

"Du er ingen." Stemmen rasler i mit hoved. "Du er helt igennem uperfekt."

Jeg skriger, imens jeg slår ud med mine arme. "Lad mig være!"

Døren til mit værelse bliver sparket op. Ind kommer min mor. Hun sætter sig på hug ved siden af min rastløse krop, hun lader mit hoved hvile sig på hendes lår. "Mor," Min stemme er grædefærdig. "Jeg har fejlet." Tårerne løber ned af mine kinder. Alt giver mig en dunkende hovedpine. Det hele snurrer i en uendelig cirkel. Hvad skal jeg gøre?

"Rolig, min skat," Min mor aer min kind, holder min ind til hendes krop og kysser min pande. "Jeg elsker dig."

"Men... Men stemmen..."

"Vi får det hele ordnet igen," Jeg lytter til de beroligende slag fra hendes hjerte. "Du er perfekt for mig."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...