Jeg tog fejl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 maj 2017
  • Opdateret: 15 maj 2017
  • Status: Igang

1Likes
1Kommentarer
139Visninger

1. Jeg tog fejl

Jeg havde mødt en. Jesper, hedder han. Jeg var glad for at havde mødt en, efter jeg kom til Danmark. Jeg havde rejst fra Sverige for at prøve noget nyt. Det havde været for ensformigt derhjemme. Jeg havde brug for, at der skulle ske noget andet I mit liv, så derfor besluttede jeg mig for at flytte til Danmark. 

Jeg har en svensk accent og nogle gange kan jeg ikke lade være med, at tænke på hvad folk tænker. Kan de forstå hvad jeg siger? Eller forstår de ikke noget? Jesper synes at min accent var sød og jeg rødmede hver gang han sagde det.    

Jeg var på vej mod den sædvanlige café. Jeg var på vej derhen, så jeg kunne spise frokost sammen med Jesper, som vi gjorde hver tirsdag. Jesper var der allerede, da jeg kom, så jeg gik ind og satte mig ved vores bord. Vi snakkede om alt, mens vi spiste vores frokost. Alt fra vejret til hvad vi havde lavet og hvad for nogle planer vi havde senere på dagen. Jeg synes altid, at hans pause var for kort, men det gjorde ikke så meget, for han havde tidligt fri I dag. Han ville komme hjem til mig, når han fik fri. Før han gik sagde han, at han havde noget vigtigt, han ville fortælle mig. Jeg var nysgerrig på hvad det var, så jeg gik hjem for at vente på ham. 

Han kom ind ad døren et par timer senere og gik ind og satte sig i sofaen ved siden af mig. Jeg lænede mig automatisk op af ham og lagde mit hoved mod hans skulder. Sådan sad vi uden at sige noget. Den eneste lyd der var I rummet, var lyden fra fjernsynet der stod tændt foran os. 

Jesper var den der først sagde noget og spurgte mig om hvordan min dag havde været. Jeg fortalte ham, at den havde været fin, men at jeg var nødt til at tage på arbejde senere. En kollega havde bedt mig om at tage en af hendes vagter, på den restaurant jeg arbejdede på. Jeg var stadig nysgerrig efter hvad det var han ville fortælle, så jeg spurgte ham om hvad det var, men han ville ikke fortælle mig det. Han smilede bare ned til mig og sagde at jeg ville få det at vide senere. Jeg kunne se på ham at han pønsede på noget, men jeg vidste også at det ikke nyttede at blive ved med at spørge, han er for stædig til, at jeg kan få ham til at fortælle mig det nu og her. 

Jeg rejste mig fra sofaen så jeg kunne gå ind og skifte til mit servitrice tøj. Da jeg havde fået sat mit hår op, gik jeg ind I stuen og gav Jesper et farvel kys, før jeg gik ud ad døren så jeg kunne komme på arbejde. 

Der var en masse mennesker på restauranten så jeg vidste at vi ville få travlt. Det var jeg taknemlig for, for det betød to ting. Et, jeg ville ikke have tid til at stå og tænke på hvad Jesper gik og lavede tilbage I min lejlighed hvis han stadig var der. To, jeg kunne komme til at få nogle gode drikkepenge I aften. 

De næste par timer havde jeg travlt med at gå frem og tilbage mellem alle bordene og med at huske hvilke borde der var mine. Jeg var relativ ny her, men jeg havde arbejdet som tjener før, så det var ikke som om at det var nyt for mig at tage imod folks bestillinger. Jeg skulle bare vende mig til det nye sted og deres regler. Tiden gik hurtigt og så var det tid til at lukke for I aften. Da jeg havde klaret noget af det sidste, der skulle klares før vi lukkede fuldstændigt vinkede jeg til min chef og ønskede ham en fortsat god aften. 

Det var koldt udenfor så jeg trak jakken godt sammen om mig og gik hen mod mit busstoppested. Det varede ikke længe, før jeg stod udenfor døren til min lejlighed. Jeg gik ind og blev glad over det jeg så, da jeg kom ind. Jesper havde lavet en lille romantisk middag for os to med stearinlys og det hele. Jeg begyndte pludselig at blive nervøs. Jesper havde aldrig gjort det her før og jeg havde stadig ingen ide om hvilke tanker der lå bag det. Jeg tog min jakke af og gik helt ind I lejligheden. Jeg fandt Jesper ude I køkkenet, hvor han var ved at anrette et par tallerkner. 

“Det ser fornemt ud,” sagde jeg som jeg kom ud I det lille køkken. Jesper så op fra tallerknerne og smilede til mig. 

“Du bliver nok nødt til at klare dig med mine sølle evner inden for anretning,” sagde han mens han Jeg begyndte pludselig at blive nervøs. Jesper havde aldrig gjort det her før og jeg havde stadig ingen ide om hvilke tanker der lå bag det. Jeg tog min jakke af og gik helt ind I lejligheden. Jeg fandt Jesper ude I køkkenet, hvor han var ved at anrette et par tallerkner. 

“Det ser fornemt ud,” sagde jeg som jeg kom ud I det lille køkken. Jesper så op fra tallerknerne og smilede til mig. 

“Du bliver nok nødt til at klare dig med mine sølle evner inden for anretning,” sagde han mens han hans ansigt blev alvorligt lige så snart jeg havde spurgt. Jeg kunne se på ham at han ikke vidste hvad han skulle sige, men jeg ventede på ham. Jeg skulle nok vente på at han fandt ud af hvad han ville sige. Han rømmede sig før han endelig sagde noget. Han begyndte at fortælle om hvordan det hele gik så godt på arbejdet og at det ikke kunne blive meget bedre, men så smed han bomben. Han så på mig og fortalte at han var blevet forfremmet og at han var nødt til at flytte længere væk end godt var. Han sagde at alle hans ting allerede var flyttet ind I hans nye lejlighed og han ønskede at jeg skulle tage med. 

Jeg havde lyst til at måbe. Jeg var glad for at han var blevet forfremmet, men vi havde aldrig snakket om at skulle flytte sammen. Vi havde ikke datet I mere end fem måneder og jeg synes stadig at det var for tidligt at snakke om det. Jeg tøvede længe. Jeg var usikker på hvad jeg skulle sige. Jeg var usikker på, om jeg ønskede at bo sammen med ham. Jeg var bange for at det vi havde, ikke ville holde hvis der skete nogen ændring I det. Jeg havde siddet og kigget ned I bordet da jeg løftede hovedet og så på ham. Jeg kunne ikke flytte og det sagde jeg til ham. Han blev såret og jeg hader at jeg sårede ham, men jeg kunne ikke. Jeg ønskede ikke at flytte. 

Han sagde at han troede jeg elskede ham og det gjorde jeg også, men åbenbart ikke nok. Han rejste sig og begyndte at gå ud mod døren. Han måtte ikke gå. Jeg ønskede ikke at han skulle gå, men han ville ikke blive. Jeg elskede ham jo ikke nok til at jeg ville blive sammen med ham, sagde han. Før han forsvandt ud af døren, sagde han at han ville tage bussen I morgen eftermiddag. 

Så sad jeg alene tilbage I lejligheden, med de tændte stearinlys ved siden af mig. En varm tåre trillede ned af min kind. Hvis han ønskede at rejse så måtte han gøre det, men jeg ønskede at han kunne blive. Jeg puste lysende ud og gik ind på mit værelse og lagde mig på sengen. Jeg lå der på sengen og kiggede op I loftet før jeg faldt I søvn. Jeg følte mig tom indeni, da jeg stod op den næste morgen. Jeg stod op, gik I bad og gik ind I stuen. Jeg havde ladet det hele stå fremme og nu kom jeg til at tænke endnu mere, over det der var sket I går. Jeg tog et glas og rødvinen der stod på bordet og satte mig hen foran vinduet. Der sad jeg og sippede til min rødvin mens jeg tænkte på Jesper. Jeg savnede ham allerede. Jeg ønskede ikke at han skulle rejse. Sådan sad jeg I flere timer før det endelig gik op for mig at jeg tog fejl. Jeg elskede Jesper. Og vi skulle nok klare os gennem de forhindringer der ville komme. 

Jeg rejste mig op og tog mine ting. Jeg var nødt til at få fat I ham inden han tager afsted. Han er nødt til at vide at jeg elsker ham. Jeg skyndte mig udenfor og begyndte at løbe da jeg kom udenfor. Jeg vidste at det var tid til at han skulle tage bussen, så jeg løb endnu hurtigere. Jeg måtte ikke komme for sent. Han var nødt til at vide det. 

Jeg tog fejl.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...