Pigen i spejlet

En novelle jeg gerne ville dele med jer

0Likes
0Kommentarer
102Visninger
AA

1. Pigen i spejlet

Pigen spejlet 

Jeg kiggede mig rundt i det tomme klasselokale. Skikkelser af folk. Jeg forsøgte at lukke alle lyde ude fra mit hoved. En neon lilla ånd tog fat i en tot af mit hår. Ånden grinte hånligt af mig. At grine var den eneste lyd ånderne kunne sige. Jeg forsøgte at lukke ånden ude. Det plejede at hjælpe med min engelskklasse. Når de kaldte mig ting som Lyserøde Barbie. Hvilket jeg ikke forstod, da jeg havde sort kort hår. Et ravgrønt øje, og et øje der var rødt som blod. Mit blodrøde øje var også grunden til at jeg kunne se ånderne. Mor havde altid klippet mit pandehår så det skjulte mit øje.  

En blå ånd tog fat i min telefon, der lå på hjørnet af mit bord. "Hey du der, giv mig den igen", råbte jeg aånden. Den hørte ikke efter, og forlod lokalet. Jeg løb efter ånden ud på den tomme gang, her var så mørkt jeg næsten ikke kunne se noget. "Kom tilbage nu!", råbte jeg. Et grin lød for mine ører, og jeg viste ånden var tæt på. Jeg så et par lysende blå øjne foran mig. "Vil du have din telefon så kom og fang mig". Ånden forsvandt igen. Jeg var stum, ånder plejede kun at kunne lave en grine lyd. " Kom nu Spiritum". Jeg gik efter den, da jeg hørte lyden komme fra fysiklokalet, og jeg åbnede døren med et brag. " Kom nu og find mig Spiritum". Min vrede plussede langsomt op, og jeg løb efter lyden igenLyden kom fra biologilokalet. Mine ben løb på fuld fart. Biologilokalet kom til syne. Døren stod på hvid gab. Jeg løb gennem døren, og stoppede brat op. Lyden af latter stoppede langsomt. Lort! Ånden slap væk. I ren vrede hamrede jeg mine knoer mod et skab med udstoppede dyr. Med vrede forlod jeg biologi, og gik tilbage mod åndens stemme, stemmen førte mod tredje sal.  

En dør kom til syne. Jeg viste ikke, hvad der gemte sig bag den, men lyden kom der inde fra. Døren var ikke låst, den gav bare en knirke lyd fra sig og åbnede op. Jeg havde aldrig set dette rum før. Det eneste der var herinde var et spejl. Ånden klatrede rundt oppe i toppen af spejlet. Uden at den bemærkede mig, gik jeg hen mod ånden. "Giv mig min mobil", hvæsede jeg af den. Ånden svarede ikke, den forsvandt bare, og resterne af skikkelsen var bare tåge der forsvandt langsomt. "Jeg har et bedre tilbud til dig". Jeg lavede et hop, spejlet viste et pigeansigt. Hun lignede mig, hun havde bare lyst hår og et blåt øje. "Jeg har været ligesom dig, drillet og udstødt, men jeg tog hævn".  

" J-jeg ved ikke hvad du taler om", benægtede jeg. "Oh kom nu Sprirtum. Jeg ved hvordan de behandler dig. Ved nogle ting om dig, ved du vil have hævn" hun lød mere alvorlig. " H-hvor kender du mit navn fra?", stammede jeg. "Jeg ved og ser alt på denne skole, og jeg var ligesom dig, mistroisk og usikker". Ansigtet i spejlet fortsatte. "Vil du ikke gerne lukke munden på dem? Stoppe med at se de ånder, være lidt normal?Mundlakunne bedst beskrive mig. Hvor viste hun alt dette fra? "Hvad kan du gøre?", spurgte jeg. "Jeg kan hjælpe dig, alt du skal gøre til gengæld er bare at åbne skab 132". Hun kiggede på mig alvorligt. "Hvorfor?", spurgte jeg igen. "Ikke noget du skal brude dit lille kønne hoved med", sagde hun roligt"Nej", svarede jeg bestemt. I ebestemmende bevægelse vendte jeg mig om, og skule til at gå. "NEJ" skreg hun. Døren lukkede hurtigt i. Jeg vendte mig mod hende igen. En sort fangarm kom frem fra spejlet. Den greb fat i mig, og trak mig helt hen til spejlet. Spejlet viste alle de personer der tidligere åbnede skabet. Den sidste, havde et blåt øje og lyst hår... 

Armen løftede mig op over jorden. Spejlet viste nu ansigtet igen, men denne gang strømmede blodet ud af munden på pigen. "Du skal bøde for dette, i over 30 år har jeg ventet på en der kunne overtage". Hun hvæsede så der kommer lidt mere blod ud. Fangarmen kastede mig på gulvet. Smagen af blod var i min mund. Jeg rejste mig. Fangarmen prøvede at gribe ud efter mig, men jeg undvig den. Jeg løb hen mod døren. Jeg åbnede den, og løb så godt jeg kunne væk."Du kan ikke gemme dig" hvæsede hun. Bag ved mig fulgte fangarme efter mig, der prøvede at fange mig. Hvor kunne jeg gemme mig? Mit skab!  

Jeg kendte en hurtig smurt vej. Mit skab lå på anden sal, og der var en lille trappe nær hvor jeg løb. Det var bare lige til højre. Mine ben var begyndt at blive trætte. Trappen, jeg kunne se den. Mine ben gav det sidste de kunne ned ad trappen, og hen til mit skab. Jeg stod foran mit skab, to sekunder efter var det åbentMin lille krop kunne lige være der, med den lukkede skabsdør. Fangarmene kom hen mod mit skab, og prøvede af komme ind. Det lykkes til sidst og Fangarmene tog fadt i min krop og slæbte mig tilbage. Fangarmene kylede min krop ind mod spejlet, så det splintrede. Et glasskår havde sat sig fast i mit øje. Et skrig forlod min mund, da jeg hørte stemmer. Alt endte med at blive helt sort, og jeg mistede lelsen af jeg var i live. 

Mine øjenlåg kæmpede få at åbne. De åbnende endelig op. Pigen fra spejlet stod foran mig, hun skulede ondt til mig. "Du er svag", hvæsede hun. Det gav genlyd i mit hoved. Hidsigt sparkede hun til min krop. Min krop prøvede at rejse sig, selvom jeg viste det var håbløst, men jeg ville bare ikke give op. Hun grinte hånligt af mig. "Jeg havde jo ikke brug for dig, til at komme ud". En ånd hun ikke kunne se var bag hende. Ånden var bange. Det gav mig en slags ny styrke i min krop, at vide jeg skulle kæmpe. Kæmpe videre, passe på ånderne. Jeg rejste mig op, og skubbede til hende. Hun blev vred, og kom nærmere 

Jeg mærkede noget bag min ryg, og opdagede det var spejlet. "Du skulle sidde der inde lige nu", sagde hun og smilede uhyggeligt. "Dig, og kun dig". Hendes øjne udstrålede had. Uden hun bemærkede det tog jeg et glasskår fra spejlet. "Men livet er bare ikke fair" hvæsede jeg, og kylede glasskåret ind mod hendes hjerte. Først en gang, så to, og til sidst var mine hænder smurt ind i blod. Hun skreg imens jeg stak skåret ind mod hendes hjerte. Pigens krop fladt til jorden, og jeg hørte hendes klagesang. Inden hun lukkede øjne, og der blev helt stille...              

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...