Night times with you. - Justin bieber. #2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 maj 2017
  • Opdateret: 28 aug. 2017
  • Status: Igang
Det her er to'eren til "Get used to it."
Allison og Justin er blevet kærester, og det har de efterhånden været i et godt stykke tid nu. Deres forhold har været fyldt med op og ned ture, og pludselig begynder Justin at opføre sig mærkeligt. Og hvad sker der, når Allison begynder at skrive med den pæne tjener fra Nandos? Kommer der knas i parforholdet, eller klarer de den? Og bliver alt godt imellem dem til sidst?

96Likes
71Kommentarer
21851Visninger
AA

5. Unless...

Med solbriller og hættetrøje på trådte jeg ind på skolen. Fuck hvor gad jeg ikke det her. Da jeg fortalte min far, at Justin og jeg ikke var sammen mere, blev han næsten helt ked af det. Nu var der ikke nogen han kunne joke rundt med mere. Det var næsten som om, han elskede Justin mere end mig til tider.

Den her dag skulle nok blive fed, især når jeg skulle have biologi med Justin nu. Lige hvad jeg havde brug for, ja tak.

Jeg fandt mine bøger frem, og skyndte mig ind i biologilokalet uden at støde på nogen. Jeg satte mig bagerst og nede i hjørnet.

Et par minutter inden timen startede kom Justin ind. Han satte sig på sin sædvanlige plads, som oprindeligt var ved siden af mig. Vi fik øjenkontakt, og Justin så ligeså slidt ud som mig. Han sendte mig et kort ”smil”, og vendte sig så hurtigt om igen.

Hvordan skulle jeg nogensinde komme over ham, når jeg skulle se på ham hver dag og høre hans stemme hver dag? Og ovenikøbet også være nabo til ham.

Timen var i gang, og jeg havde aldrig haft det så kedeligt før. Det var som om, at den varede hundrede år, og at Mr. Jones aldrig blev færdig med at snakke.

Efter et par kedelige moduler blev det endelig spisetid. Jeg havde ikke tænkt mig at sætte mig ved bordet med de andre, det kunne jeg simpelthen ikke. I stedet tog jeg min bakke med mad, og satte mig ved Miles’ bord.

”Hvad så smukke?” Spurgte han, da jeg satte mig frustreret ned.

”Jeg kan ikke sidde sammen med de andre.” Mumlede jeg, og han kiggede forvirret på mig.

”Hvorfor?”

”Justin slog op med mig i går, og jeg skal fandme ikke nyde noget at den akavede stilhed.” Idet jeg afsluttede min sætning, kiggede Miles forbavset på mig.

”A’hva gjorde han?” Sagde han og hev mig ind i et kram.

”Han er ikke forelsket i mig mere.”

”Det er jeg virkelig ked af at høre Alli! Den havde jeg godt nok ikke set komme.” Udbrød han, og jeg smilte kort til ham.

”Det går, jeg skal nok klare det.”

”Det ved jeg, at du nok skal.” Han gav mig et kys på kinden, og jeg begyndte at grine lidt.

”Kan vi snakke om noget andet. Jeg prøver lidt at glemme det hele.” Sagde jeg.

”Selvfølgelig, Alli. Men du skal bare lige vide, at han sidder og kigger herover lige nu.” Sagde Miles.

Jeg kiggede op, og fik øjenkontakt med Justin. Han nikkede sit hoved ned imod den plads, jeg plejede at sidde på, som et tegn på at jeg skulle sætte mig, men jeg rystede på hovedet, og han nikkede forstående. For sådan var han nemlig. Forstående. Det kom jeg til at savne.

 

*****

 

Hele skolen var blevet kaldt ned i gymnastikhallen, da vore rektor havde noget vigtigt at sige.

”Kan vi få noget ro!” Råbte hun, og lyden forsvandt hurtigt imellem mængden af mennesker.

”Som i nok ved, så afholdes der Sommergalla i næste måned, og hvis i vil med, er det vigtigt, at i køber jeres billet i boden som Alessia og Camilla sidder i. Billetterne kan købes i morgen, og hvis i vil have en ledsager med, som ikke er fra skolen, er det jeres job, at købe deres billet. Tak.” Og så gik hun. Folk skyndte sig ud af hallen, men jeg blev siddende. Fedt. Jeg havde ingen at følges med til galla, og nu ville jeg komme som en taber uden venner.

Medmindre..

Jeg fandt min telefon frem, og trykkede ind på Masons og mine beskeder.

Dig: Heyy Mason. Jeg ved godt, at vi ikke kender hinanden så godt, og du kan selvfølgelig bare sige nej, men min skole holder noget der hedder Sommergalla i næste måned, og jeg tænkte på, om du måske ville være min ledsager, nu når jeg ikke har nogen haha? Kun hvis du har lyst selvfølgelig

Mit hjerte bankede lidt hurtigere end normalt, og jeg var nervøs for, hvad han ville skrive. Selvom det var okay, hvis han sagde nej, ville jeg alligevel føle mig lidt kikset.

Mason: Hey smukke. Det lyder hyggeligt, det vil jeg rigtig gerne. Bare sørg for at holde mig væk fra Bieber

Dig: Fedt! – Det værste er, at du mener det helt seriøst hahaha

Dig: Btw, du skal komme i jakkesæt, så hvis du ikke ejer sådan et, så må du hellere skaffe dig et

Mason: Tro mig, jeg ejer masser af jakkesæt. Min far tvinger mig nærmest til at gå med dem til alle sammenkomster, så selv hvis vi skulle komme klædt i nattøj, ville han nok tvinge mig ned i et jakkesæt alligevel

Jeg grinte af hans besked. Sådan var min far også, da jeg var mindre. Nu er han blevet lidt mere large, men jeg kendte det alt for godt.

Dig: Glæder mig til at se dig i et jakkesæt

Mason: Det skal du også. Jeg er noget af en frækkert

Dig: Det er du også uden et jakkesæt

Mason: Ser man der. Du flirter allerede med mig. Selvom jeg er smigret, er det mit job at holde dig fra drenge. Ingen drenge til dig, indtil du bliver 60, ikke engang mig

Jeg grinte igen. Uanset hvad Mason skrev, var det sjovt.

Dig: Er det ikke lige at stramme den lidt måske?

Mason: Allison, nej

Dig: Hvis jeg skal holde mig fra drenge, så kan jeg jo ikke følges med dig til galla

Mason: Nu er det jo ikke fordi, jeg har tænkt mig at tage din lille mødom vel

Dig: HAHAHA så du tror, jeg er virgin?

Mason: Det har du bare at være, du er alt for ung til at lave sådan noget pjat

Dig: Hvad hvis jeg så siger, at det var Justin, der var min første?

Mason: Så siger jeg, at han har lavet en overscoring

Jeg begyndte at smile, men blev hurtigt afbrudt.

”Er det ham tjenerdrengen, der får dig til at smile sådan?”

Jeg kiggede op og fik øje på Justin.

”Burde du ikke være ligeglad.” Snerrede jeg og rejste mig fra gymnastiksalens bænk. Det var kun Justin og jeg, der var der, og jeg ville gerne væk fra ham.

”Allison kan vi ikke snakke sammen, please?” Spurgte han, og jeg sukkede.

”Sidst vi snakkede sammen, slog du op med mig, så svaret er nej.” Jeg gik udenom ham og efterlod ham alene i salen. Jeg skulle ikke snakke med Justin. Jeg skulle komme over ham, og det kunne jeg ikke, hvis han allerede opsøgte mig dagen efter.

”Allison, jeg mener det.” Han havde indhentet mig, og jeg stoppede frustreret op.

”Hvad vil du?”

”Du lod mig slet ikke snakke ud i går.” Sagde han.

”Hvad var der mere at sige? Jeg er ikke forelsket i dig mere, Allison, siger rimelig meget det hele for dig, Justin.” Mumlede jeg, og kiggede ned i jorden. Jeg kunne mærke, at jeg var på kanten til at tude, og det havde jeg virkelig ikke lyst til.

”Jeg bliver nødt til at gå.” Jeg sukkede kort, og gik så væk fra Justin.

*****

 

Min telefon ringede, og jeg skyndte mig at tage den.

”Hva’ så Mason.”

”Tjoo, jeg tænkte på, om du vil mødes?”

”Du kan komme hjem til mig. Jeg sender adressen over besked.”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...