Night times with you. - Justin bieber. #2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 maj 2017
  • Opdateret: 27 feb. 2018
  • Status: Igang
Det her er to'eren til "Get used to it."
Allison og Justin er blevet kærester, og det har de efterhånden været i et godt stykke tid nu. Deres forhold har været fyldt med op og ned ture, og pludselig begynder Justin at opføre sig mærkeligt. Og hvad sker der, når Allison begynder at skrive med den pæne tjener fra Nandos? Kommer der knas i parforholdet, eller klarer de den? Og bliver alt godt imellem dem til sidst?

97Likes
84Kommentarer
30985Visninger
AA

10. Skyline view.

"Det tænkte jeg nok." Sagde han. Han bed sig lidt i læben, fjernede en tot hår fra mit ansigt og placerede det bag mit øre. 

"Det var en joke, Justin."

"Hvor er du kedelig." Mumlede han og satte sig grinende på sengen. 

"Hvordan har du haft det?" Spurgte jeg, og satte mig ned ved siden af ham. Han trak på skuldrene og kiggede over på mig, som et tegn på at jeg selv skulle svare. Jeg gjorde som han gjorde og trak også på skuldrene, hvilket fik ham til at udstøde et lille grin. 

"Se på os man!" Udbrød han. "Vi sidder og ligner to idioter jo." 

"Jeg har savnet dig." Sagde jeg, og han vendte straks sit hoved imod mig. "Jeg har også savnet dig." 

Jeg sendte ham et smil, og rejste mig så op for at gå. 

"Hey Alli." Sagde han, og jeg stoppede op og vendte mig imod ham igen.

"Jeg elsker dig, det ved du godt, ik'?" Jeg nikkede kort, smilede og forlod så værelset.

"Allison vil du ikke nok blive?" Spurgte han og stak hovedet ud af værelset. Jeg nikkede forvirret og gik ind til ham igen.

"Jeg føler lidt, at du har brug for en ordentlig forklaring om alt det med Kate og så videre." Sagde han.

"Okay så. Jeg starter bare fra en ende af. Kate var min første forelskelse ja, men det ved du jo også godt." Begyndte han, og jeg nikkede.

"Mason og jeg var engang rigtig gode venner. Vi lærte hinanden at kende på grund af bold, og han kendte Kate i forvejen, det var faktisk ham der introducerede os for hinanden. Kate og jeg klikkede bare med det samme, og efterhånden blev vi kærester." Han holdt en lille pause, og jeg kunne mærke at mit hjerte bankede hurtigt. Jeg brød mig ikke om at høre om Justin og Kate, for man kunne høre, at han stadig følte noget for hende, som han aldrig ville komme til at føle for mig. 

"Det korte af det lange er, at Kate var mig utro med Mason, og så flyttede hun ud af landet uden at sige farvel eller noget. Jeg ved godt, at det ikke er en grund til at slå op med dig, men til sidst begyndte det at gå op for mig, hvor meget dig og Kate minder om hinanden, også det med at du heller ikke ved om din far får arbejde, som gør at i skal flytte. Da du så begyndte at falde for Mason, var jeg bare bange for at blive såret igen, og derfor vendte jeg den imod dig, og sårede dig i stedet, hvilket jeg er så ked af, Alli." 

Jeg sank den klump jeg havde i halsen og gav ham et kram, som han hurtigt gengældte. "Jeg elsker dig så meget." Hviskede jeg. Det var det eneste, der kunne komme ud af min mund, men det var fint, det var ikke en løgn. 

"Du ved ikke hvor glad, det gør mig at høre det komme ud af din mund." Sagde han, og kyssede mig på kinden. 

"Jeg mener det, Justin. Jeg er derimod også skuffet over, at du gav op på mig, og at du først sagde alt det her efter vi begge to er kommet videre." Mumlede jeg. 

"Men er vi really det tho'?" Spurgte han.

"Hvad?"

"Videre. Er vi virkelig kommet videre, Allison?"

"Hvad prøver du at sige til mig?" Sagde jeg. 

Han udstødte et lille grin og rystede blidt på hovedet. "Ikke noget." 

"Fair nok homie." Jeg rejste mig fra sengen, men han hev fat omkring mine hofter og fik væltet mig ned ved siden af ham. 

"Ahvad kaldte du mig?" Spurgte han fornærmet, hvilket fik mig til at smile.

"Jeg kaldte dig homie, homie." 

"Jaer det må du så godt lige lade være med." Sagde han, og lænede sig ind over mig, så hans underliv let rørte mit. Han fjernede en tot hår fra mit ansigt og sendte mig et smil. 

"Du er smuk." Mumlede han, og jeg kiggede forlegent væk. 

"Det er sødt, at du stadig rødmer, når jeg giver dig komplimenter." Grinte han, og jeg puffede ham blidt væk fra mig, og satte mig op.

"Jeg rødmer ikke." Sagde jeg bestemt, og han løftede på brynet, og fik et kækt smil om læben. 

"Hvad kalder du så de røde kinder, der er plantet i dit ansigt?" 

"Jeg har det bare varmt." 

"Jaså? Hvad med at du så.." Begyndte han. Han kørte langsomt en finger ned langs min hals og ned til min skulder, hvor han derefter placerede et kys på min kind. 

"-tager noget af dit så fine tøj af." 

Jeg fnøs og rejste mig op. "Du kan godt glemme det, Bieber." 

"Glemme hvad, New girl?"

"Du skal ikke prøve på mig." Sagde jeg og kiggede på ham med et seriøst blik. Han rejste sig op og gik hen imod mig.

"Hvad sagde du?" 

"Jeg sagde, at du ikke sku-" Jeg blev afbrudt af hans læber på mine, og et sus blev sendt igennem hele min krop.

"Shhh, ik'?" Sagde han og kyssede mig blidt igen. 

"Hvornår er du blevet så blid? Troede du var sådan en badboy, men jeg tog åbenbart fejl." Sagde jeg drillende, og jeg fik en reaktion ud af ham. 

"Jeg skal fandme vise dig, hvad en badboy er." Sagde han, og kastede mig ned på sengen. Fuck. 

 

*****

Jeg gik med uglet hår og bløde knæ ned ad trappen. Jeg fik et par blikke hist og pist, og jeg kunne godt forstå dem. Aldrig havde jeg oplevet noget lignende seksuelt. Det var en blanding af intimt og vold fucking sexet. Smilende gik jeg ned til menneskemængden, og fandt hurtigt nogle jeg kendte. 

"Hvaa, hvad har du lavet?" Spurgte Ashley, da jeg joinede i sofaen. 

"Hvad mener du?" Jeg lod som om, jeg ikke fattede, hvad hun snakkede om, men jeg var ikke særlig overbevisende. 

"Håret." Sagde hun og pegede på det. 

"Nåår, det er ingenting." Sagde jeg og kiggede væk. "Jeg skal lige have noget at drikke, så kommer jeg tilbage." Jeg rejste mig og stillede mig ved baren, som Miles havde. 

Der gik ikke lang tid før jeg blev omfavnet bagfra, og forskrækket vendte jeg mig om. 

"Du kan sguda ikke bare snige dig sådan op på mig." Sagde jeg og tog mig til hjertet.

"Ja undskyld frøken, jeg kan bare ikke få nok af dig." Grinte han, og hev mig ind til sig ved at placere to hænder på min numse. 

"Folk skal ikke se os sammen sådan her endnu, Justin!" Sagde jeg panisk, og fjernede mig fra ham. "Kom." Fortsatte jeg. Jeg gik ud i bryggerset med ham i hælene for at finde min jakke. Da jeg havde fundet den, tog jeg ham i hånden og traskede udenfor. 

"Hvad skal vi?" 

"Vi skal gå ud og gå." Sagde jeg bestemt uden at kigge mig tilbage.

"Du er så random, New girl." Mumlede han utydeligt, men nok til at jeg sagtens kunne høre det. 

"Stol nu bare på mig." 

 

*****

 

"Det er smukt!" Udbrød Justin overrasket, da vi sad oppe på et af højhusenes tag med udsigt over skylinen. 

"Jeg har været her meget på det sidste, efter du slog op. Det er her jeg kommer for at tænke." Sagde jeg, og vi fik øjenkontakt. Han smilede til mig, lagde sig ned på ryggen og klappede på jorden som et tegn på, at jeg skulle lægge mig ned ved siden af ham. "Så lad os tænke." Sagde han. 

Himmelen var stor. Sort, stor og fuld af stjerner. Vi lå i nogle minutter og nød hinandens tilstedeværelse, og selvom ingen af os sagde noget, vidste vi begge to godt, at det her øjeblik vi delte sammen, var noget helt magisk. 

"Hvad tænker du på, Alli?"

"Alt, hvad tænker du på, Justin?"

"Dig."

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...