Night times with you. - Justin bieber. #2

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 maj 2017
  • Opdateret: 28 aug. 2017
  • Status: Igang
Det her er to'eren til "Get used to it."
Allison og Justin er blevet kærester, og det har de efterhånden været i et godt stykke tid nu. Deres forhold har været fyldt med op og ned ture, og pludselig begynder Justin at opføre sig mærkeligt. Og hvad sker der, når Allison begynder at skrive med den pæne tjener fra Nandos? Kommer der knas i parforholdet, eller klarer de den? Og bliver alt godt imellem dem til sidst?

96Likes
73Kommentarer
24262Visninger
AA

6. "Don't touch her!"

3 uger senere stod jeg på mit værelse sammen med Mason. Det var i dag, der var Sommergalla, og jeg glædede mig. Min kjole matchede Masons røde slips, og mit hår var krøllet og hang flot ned ad min ryg.

"Hold kæft hvor er du smuk." Udbrød han. Det var ikke første gang, at han havde sagt det i dag, hvilket fik mig til at smile endnu mere.

"Det har du sagt et par gange nu." Sagde jeg grinende, og tog min håndtaske i hånden.

"Det er fordi, jeg virkelig mener det." Idet jeg gik forbi ham, klaskede han mig i røven, og jeg vendte mig hurtigt om imod ham.

"Se, ikke røre, Mason Whitemore." Sagde jeg. Han udstødte et pff, og sammen gik vi nedenunder.

Min far og Heather smilte, da de så os, og ville straks have et billede af os.

"Hvor er i flotte!" Udbrød Heather, og jeg takkede.

"Skal vi?" Spurgte Mason. Jeg nikkede, og vi sagde farvel til min far og Heather.

Vi satte os ud i Masons bil, og han startede den.

"Er vi klar til at gøre Bieber jaloux?" Spurgte han, og jeg nikkede grinende

"Bare lad være med at snakke med ham. Det ødelægger sikkert aftenen, hvis i kommer op og slås." Sagde jeg, og Mason lavede et anstrengt ansigtsudtryk.

"Jeg håber ikke, at jeg støder på ham så." Mumlede han, og jeg grinte kort.

"Mon ikke det nok skal gå."

 

*****

 

Vi var ankommet til skolen, og festen var godt i gang. Noget sagde mig, at de fleste havde smuglet alkohol med ind, da de i hvert fald ikke var helt ædru.

"Lad mig lige tage et billede af jer." Sagde Jessica.

"Smil!" Mason og jeg gjorde, som hun sagde, og hun fik taget billedet.

"Hey Alli, du har ikke set Justin vel?" Spurgte hun, og jeg rystede på hovedet.

"Mon ikke han er sammen med Cam-" Mere nåede jeg ikke at sige, inden jeg blev afbrudt af Justin.

"Hvad fuck laver du sammen med ham?" Spurgte han, og hentydede til mig og Mason.

"Du kan godt huske ham drengen fra Nandos der, ik?" Spurgte jeg, og Justin nikkede.

"Ja det er så ham."

"Er du fucking seriøs?" Udbrød han.

"Skrid med dig, Whitemore." Fortsatte Justin, og hentydede igen til Mason.

"Jeg skrider kraftedeme ikke Bieber, jeg blev inviteret af din smukke eks." Sagde Mason.

"Jeg sværger, du skal ikke engang så meget som se på hende." Justin trådte tættere på Mason, men Mason blev stående.

"Ellers hvad, hva?" Svarede Mason flabet.

"Ik' fucking test mig." Nåede Justin lige at sige, inden jeg afbrød dem.

"Stop så i to!" Halvråbte jeg.

"Justin find dig i det." Fortsatte jeg. Han kiggede irriteret hen på Mason, men jeg ignorerede det, og trak Mason væk med mig.

"I kan godt droppe det der." Sagde jeg til Mason, og han nikkede.

"Han er en idiot." Mumlede han og smilede til mig.

I et sekund stod vi bare og kiggede på hinanden. Ingen af os brød øjenkontakten. Han lænede sig ned imod mit ansigt, og skulle lige til at kysse mig, men nåede slet ikke så langt.

"Du rør hende fucking ikke!" Justin tog fat i kraven på Mason, og jeg kiggede forskrækket op.

Mason fik vredt sig ud af Justins greb, og puffede hårdt til ham.

"Hvad fuck blander du dig for man! Du slog op med hende!" Idet ordene forlod Masons mund, fik jeg et stik i maven. Jeg ved godt, at han ikke mente det på en ond måde, men det gjorde alligevel ondt.

"Du skal bare fatte, at du ikke skal prøve på hende." Sagde Justin, og puffede så hårdt til Mason.

"Det tror jeg vist nok, jeg skal skal styre, Justin." Sagde jeg. Jeg gik hen og tog Mason i hånden.

"Allison.." Sagde Justin, og kiggede på mig.

Jeg svarede ham ikke, men gik i stedet væk fra ham. Hvis han havde mistet følelser for mig, hvorfor kunne han så ikke være ligeglad? Jeg havde endda ikke mistet følelser for ham, men jeg var da mere eller mindre ligeglad med, hvem han fulgtes med.

"Vi tager hjem." Mumlede jeg surt til Mason, og han nikkede.

"Allison undskyld." Sagde han, men jeg var ligeglad med hans undskyldning. Jeg var ligeglad med alt lige nu.

"Bare kør mig hjem."

 

*****

 

Frustreret lagde jeg mig ned i min seng. Mason havde kørt mig hjem, præcis som jeg sagde, han skulle, og så havde han kørt hjem til sig selv igen. Det var netop det her, der ikke skulle ske.

Det bankede på døren, og jeg skyndte mig ned for at åbne. Min far og Heather var ikke hjemme. De havde heller ikke regnet med, at jeg var hjemme så tidligt, og jeg gad ikke at ødelægge deres aften ved at skrive, at jeg var taget hjem allerede.

Jeg åbnede døren, men lukkede den hurtigt i igen, da jeg så, hvem der stod i døråbningen.

Det hjalp ikke, for døren blev bare åbnet, og Justin trådte ind.

"Skrid med dig Justin." Mumlede jeg, og gik ind i stuen.

"Allison undskyld, virkelig!" Sagde han. Man kunne høre på hans stemme, at han mente det, men jeg var pænt ligeglad.

"Hvorfor kan du ikke bare lade mig være?!" Udbrød jeg frustreret.

"Hvordan havde du nogensinde tænkt dig, at jeg skulle komme videre, når du bliver ved med at dukke op."

"Jeg ved det ikke.." Mumlede han.

"Du er et kæmpe svin, Justin. Både imod mig, men fandme også imod Mason. Hvorfor giver du mig ikke lov til at komme videre? Det er helt utroligt hvor latterlig, du faktisk er! Jeg kan slet ik-" Inden jeg nåede at afslutte min sætning, slog han sine læber på mine. I nogle sekunder kyssede jeg med, men da det gik op for mig, hvad vi lavede, puffede jeg ham væk. 

Jeg sagde ikke noget til ham, i stedet begyndte jeg bare at græde. Han hev mig ind i et kram, og jeg lod ham gøre det. Jeg savnede Justin, og noget sagde mig, at han også savnede mig. Bare lidt. 

"Du bliver nødt til at lade mig være, Justin." Mumlede jeg grædende ind imod hans bryst. 

"Det ved jeg." Sagde han, og jeg kiggede op på ham. Jeg slog ham blidt på maven, trak mig væk fra ham og tørrede så mine øjne. 

"Nå.. Hjem med dig." Sagde jeg og udstødte et lille grin. 

Han svarede mig ikke, men kiggede i stedet på mig. Intenst. Så bed han sig i læben og nikkede kort. Han var på vej hen imod døren, men halvvejs stoppede han op og vendte sig om. 

"Ej vent lige." Sagde han, og gik hen imod mig. Han lagde sin hånd på min kind, og kyssede mig derefter. Jeg fjernede mig ikke fra ham. Det kunne jeg ikke. Jeg havde savnet ham, og jeg var ligeglad med, om jeg så lå og græd bagefter det her. 

Jeg hoppede op og lod mine ben fastlåse sig om hans hofter, og han bevægede mig hen imod væggen. Vi stod op ad væggen og kyssede, og jeg kunne mærke, at noget vådt ramte mit ansigt. Jeg kiggede op, og så at Justin græd. 

Jeg hoppede ned fra ham, og kiggede bekymrende op på ham.  "Justin skal vi stoppe det her?" Spurgte jeg, og han rystede hurtigt på hovedet, og begyndte derefter at kysse mig igen. Han bevægede sine hænder ned langs min side, hvilket fik mig til at få flashback, og det gjorde mig trist. Nu begyndte jeg også at græde, og jeg følte mig latterlig. Det heles føltes helt forkert, men samtidig også helt rigtigt. 

Han lagde mig ned på sofaen, og tog selv sin egen bluse af. Så åbnede jeg hans bukser, og han fik taget tøjet af mig. Han kyssede mig ned ad halsen, og jeg nød hver og en af hans berøringer. 

Selvom det var dumt, lod jeg ham alligevel støde op i mig, og han tøvede i hvert fald heller ikke med at gøre det. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...