digital mobning

hvorfor mobber vi hinanden? hvad er det vi får ud af det? her er et essay om digital mobning

0Likes
0Kommentarer
46Visninger
AA

1. essay digital mobning

Hvorfor mobber vi hinanden? Hvad er det vi får ud af at mobbe andre? og endnu mere hvad får vi ud af at mobbe hinanden digitalt? Er det dem der er for svage til at sige noget til en ansigt til ansigt, som vælger at gøre det som er nemt? 
Lad os være ærlige overfor os selv. Det er nemmere at skrive tingene til andre end det er at sige det til dem. Jeg kan I hvert fald godt indrømme det. Det er nemmere at skrive til en man godt kan lide, end det er at gå op og snakke til dem. Det samme gælder for digitalt mobning. Det er så nemt bare at skrive noget på sin mobil eller computer og sende det anonymt til personen der skal modtage beskeden. 
Men hvorfor starter vi overhovedet med at mobbe hinanden til at starte med? Jeg mener at den der mobber altid har et eller andet imod personen der bliver offer for mobning. Om det så er jalousi eller noget andet der starter det, ved jeg ikke. Jeg er selv blevet mobbet og ud fra min erfaring er det mest af alt jalousi der styre det. Jalousi til at man er klogere, klare det bedre end de andre eller at de tror man har den perfekte familie. Det kan være at mobberen har det dårligt med sig selv eller har det dårligt derhjemme og ud ser sig en bestemt person der har det alt det moberen ikke har og går efter dem. Det er min mening at det er det der ofte sker med hensyn til digital mobning eller mobning generelt. Mobberen finder en der har alt det de ikke har og prøver at gøre livet surt for dem så at de kan få det bedre med sig selv. Det er selvfølgelig ikke det eneste der starter internet mobning. Det kan lige så godt være at man mener at en person er mærkelig og ikke høre til blandt de andre eller det kan være at man er kommet på tværs af de forkerte personer.  
Men er der nogen der tænker på konsekvenserne af deres handlinger? Tænker vi overhovedet over hvad der måske kunne komme til at ske til personen bare på grund af en besked. Den ene besked du sender kan ødelægge personens liv. Hvis jeg havde modtaget en lang besked om at jeg var klam, at de ville komme efter mig og at jeg fortjente at dø, ville jeg få det dårligt med mig. Hvis ikke der står en grund I beskeden vil man tænke på hvad man kan havde gjort for at genere personen medmindre man allerede ved det I forvejen. Jeg ville føle mig utryg med at gå alene udenfor. For man ved ikke hvor seriøse de var med deres udtalelse og om de rent faktisk ville komme efter en. Det er sådan noget der kan ske hvis man bliver mobbet online. Den digitale mobning vil komme til at fylde meget, hvis ikke alt I personens liv. Personen ville få det dårligt med sig selv og føle sig utryg. Ønsker vi virkelig at sådan noget skal ske med vores medmennesker? Er det virkelig det vi vil have at der skal ske når vi mobber eller driller nogen online?   
Og når det hele begynder at blive helt forfærdeligt og man får beskeder næsten dagligt kan det begynde at gå rigtig galt. Man begynder at blive deprimeret og endnu mere utryg end man var I forvejen. Det sker for rigtig mange og det kan sagtens ske på grund af internet mobning. Alle har hørt historier om at internet mobning er endt I selvmord. Man kan tage historien om Amanda Todd bare som en af de mange historier der startede med internet mobning der endte I selvmord. Amanda Todd der ikke havde tænkt sig om et øjeblik og som ville blive hjemsøgt af den begivenhed resten af hendes liv. Det sker overalt I verden også her I Danmark. Der er så mange unge der lider af angst og depression der er forårsaget af internet mobning og som I sidste og værste ende kan ende med selvmord eller selvmordsforsøg for at slippe væk fra smerten og frygten. 
Det er ikke bare den enkelte person der bliver påvirket af mobningen. Det er lige så meget familien og samfundet der bliver påvirket af det hele. Samfundet bliver påvirket på den måde at der er flere og flere unge der bliver påvirket af depression og har derfor det svært med at klare skolen og komme ud og arbejde. 
Noget der er ironisk med Danmark er at vi har været kåret som verdens lykkeligste land I mange år, men vi er det land I verden der har det største forbrug af antidepressiv medicin. Burde det alene ikke være med til at fortælle os hvor slemt det I virkeligheden står til. Hvis der er så mange unge der tager antidepressiv medicin på grund af mobning eller angst forårsaget af mobning burde vi så ikke kæmpe for at gøre noget ved det, men hvad kan gøres når det kommer til stykket? Hvad kan man gøre for at mindske digital mobning? Man kan ikke bare lukke for de sociale media når de er så stor en del af vores hverdag og verden I dag. Det ville heller ikke hjælpe at forbyde det I skoletiden eller I arbejdstiden for beskederne ville bare vente på en når man kom jeg. Så hvad kan man egentlig gøre ved det? Hvad kan vi alle sammen gøre for at hjælpe I kampen mod digital mobning?
Det har stået på alt for længe og alt for mange har fået varige mén på grund af det. Alt for mange har mistet en datter, en søn, en ven, en veninde, en kæreste til digital mobning. Vær med til at stoppe det og tænk over hvad det er du skriver til andre og hvordan det måske kan komme til at påvirke personen resten af deres liv. Vær med til at stoppe det. 
Det hele starter med dig. 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...