Fighting to live or fighting to die


0Likes
0Kommentarer
108Visninger
AA

2. Jesse. 501st

Vi har en uges frihed hjemme på Coruscant. Giver os tid til at være sammen med de brødre fra andre legioner. Rex er sammen med de andre kaptajner og kommandører. Vi er på 79s. Musikken pumper og bassen kan mærkes gennem gulvet. Klubben er tæt pakket. Fem legioner på samme tid. 501st kom først. Og jeg tror at en måtte have sagt det for kort efter dukkede 212th, 104th, 41st og 327th. Vi bød dem selvfølgelig velkommen med åbne arme. Fox, Thorn, Thire, Stone og Ponds dukkede også op. Deres undskyldning var at holde øje med os, men jeg har på fornemmelsen at de har savnet os. Mit blik vandrer rundt mellem de dansende kroppe og får øje på Echo og Fives. Lidt derfra står Dogma og Tup lænet op ad baren. Blikket glider videre. Slick og hans drenge. Appo med Denal og Coric. Selv piloterne sidder i en gruppe sammen med piloter fra de andre legioner.

 

Dette er en af de stunder der gør det værd at kæmpe for. At komme hjem og vide at andre er klar til at byde en velkommen hjem. Der er også den chance for at der måske ikke er nogen der byde en velkommen. Jeg ser hen på Boost og Sinker. De to ældste og sande veteraner i 104th. De eneste soldater der overlevede sammen med deres kommandør og general fra Malevolence. Det havde været os der kom dem til undsætning. Rex havde taget sig af Wolffe mens vi veteraner havde taget os af de to overlevende mænd. Sinker fanger mit blik og hæver spørgende et øjenbryn, men jeg ryster på hovedet. Ikke noget han skal bekymre sig om.

 

Jeg klemmer mig mellem de dansende kroppe og hen til baren. Tup og Dogma vinker mig hen og jeg går hen til dem. ”Noget nyt, sir.” Begge er Shinnies. De nyeste siden Echo og Fives kom til. ”Nayc.” siger jeg på vores eget sprog. Twi’leken rækker mig en drink og smiler. Hun får et skævt smil igen og jeg hviler mig op ad baren på Tups venstre side. Larmen og lugtede af sved fylder mine næsebor. Jeg lukker øjnene og smiler saligt. ”Sir?” Dogmas stemme er spørgende. ”Nyd disse stunder, Shinnies. Man ved aldrig hvor lang tid man har.” siger jeg, tømmer drinken og er ude på dansegulvet igen. Kix og Hardcase byder mig velkommen. Sammen finder vi en rytme som kun batchbrødre kan.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...