Dengang ved kirsebær træet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 maj 2017
  • Opdateret: 13 maj 2017
  • Status: Igang
Hun smiler, men øjnene er tomme. Der er ingenting inde i dem. Stormen har taget alt der var tilbage. ,,Jeg er så ked af at du skal se mig sådan her Jeremy". Så træder hun et skridt tilbage. Hun flyver. Ligesom dengang ved kirsebær træet.

0Likes
0Kommentarer
58Visninger
AA

1. Kapitel 1

Året 1992

Jeg husker tydeligt aller første gang vi mødtes. Det var for enden af skoven, ved det store kirsebær træ. Hendes naturlige sorte hår, svingede frem og tilbage i takt med gyngen, som hun selv havde sat op. Dengang var vi  5 år gamle. 

,,Hvem er du?" Spurgte jeg. Pigen på gyngen vendte hovedet hen mod mig, og selvom hun var flere meter oppe i luften, sprang hun af gyngen. Hendes kjole flagrede, og hendes arme stak ud til hver sin side. Håret fløj tilbage, for derefter at ryge op, da hun fløj ned. Men hun landede på benene. ,,Jeg er Zoey. Men du kan kalde mig Sally". Jeg nikkede sagte og foldede hænderne. ,,Hvem er du?" ,,Jeg hedder Konstantin. Det er russisk". ,,Sikke et langt navn. Jeg tror jeg vil kalde dig for Jeremy". Jeg stod bare som forstenet og nikkede. Så vendte hun sig rundt, og begyndte at klatre op af det store kirsebær træ. De bare tæer, greb godt rundt om træet, mens hun langsomt klatrede op af. ,,Kom så Jeremy". Og jeg fulgte efter. Jeg var trods alt kun 5 år gammel. 

Vi sad deroppe i flere timer. Jeg husker det tydeligt. Ligeså tydeligt som jeg husker, da en dame pludselig kom løbende rundt ude i skoven. ,Zoey" ,,Zoey hvor er du?". Men Sally sad bare, helt stille og smilede med en pegefinger for munden. Jeg smilede tilbage. ,,Min mor bliver bekymret" Sagde jeg til sidst. Så nikkede hun. Og selv fra to meters højde hoppede hun bare ned. Hun fløj nærmest. Men hun landede. Og så vinkede hun og løb. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...