The Bro-Code | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 maj 2017
  • Opdateret: 31 maj 2018
  • Status: Igang
Venus Windsor er ikke bare hadet på Chesterfield High for musikalske talenter, men også den nederste del i den populære rang. Hvorfor er hun så upopulær tænker du nok? Som den eneste pige på hele skolen der ikke holder af One Direction, så er det lidt svært at skaffe sig en vennegruppe.

Så hvad skal der ske når 4 drenge, hun ikke er de største fans af, redder hende fra en lidt akavet situation? Når hun finder ud af at disse 4 drenge er One Direction, og en enkelt af dem er hendes bror. Svære bliver det når Venus og hendes bror begge får følelser for det samme band-medlem.

41Likes
14Kommentarer
7304Visninger
AA

8. 8 - Hospital & shit


Louis ville bare gerne have tiden til at gå lidt hurtigere. Dagen blev kun længere af de konstante pige-skrig, fra de mange directioners i hvert eneste klasselokale. Han ville bare gerne snakke med Venus, så han ikke behøvede at være bange for at miste hendes venskab. Han havde kun kendt hende i et par dage, men hun havde sat sig fast i både hans hovede og hjertet, som ingen før havde.

Det var nu blevet tid til at undervise endnu en klasse i musikkens kunstarter. Harry tog fat I Louis' hånd og hev ham med, da Louis ikke begyndte at gå mod klassen af sig selv. Louis havde bemærket de bekymrede blikke fra Harry. Han sendte ham et beroligende smil. "Jeg er okay, Hazza."

"Er du sikker? Du har været lidt fraværende i dag, Lou."

"Ja, det er jeg. Jeg har bare lidt ondt i hovedet." Louis tog sig til sit hovede, som faktisk var begyndt at gøre lidt ondt. Harry gav Louis' hånd et lille klem for komfort. 

"Hvis det hjælper noget, så er det vist Venus' klasse vi skal undervise nu." Hviskede Harry lavt, og åbnede døren ind til klassen. Som forventet begyndte skrigene igen. Louis tog sig endnu en gang til sit hovede. De andre drenge fra One Direction, der allerede havde mødt op, begyndte nu også at kigge bekymret på Louis. Niall gik over og lagde en hånd på Louis' skulder.

"Hey mate, måske skulle du lige tage et par minutters pause." Sagde Niall. Harry slap Louis' hånd, så han kunne gå hvis han ville. Louis nikkede bare og vendte rundt for at gå ud. Han elskede sine fans af hele hans hjerte, men nogle gange blev tingene for meget.

Han lukkede døren efter sig, og fiskede hans mobil frem, for at skrive til Venus. Han tastede hurtigt et par sætninger ind og sendte dem afsted, håbefuld om at få et svar tilbage.

 

Afsender: Brite.

Modtager: Planet Venus.

Kan vi ikke tale sammen, Venus. Jeg vil ikke have vores venskab allerede skal gå i stykker. :(

 

Louis lavede en mental tjekliste. Sms sendt? Tjek. Hovedpine på afveje? Tjek. Hjerte der banker meget hurtigt.. tjek. Han mærkede sin telefon vibrere i hans hånd. Hav tog en dyb indånding før han kiggede på skærmen. Det var fra Venus! Han lavede et vinder pump i luften med sin arm.

 

Afsender: Planet Venus.

Modtager: Brite

Fint. Mød mig i kantinen.

 

Med et smørret grin begyndte han at gå mod kantinen. Som han bevægede sig nærmere og nærmere kantinen blev han nervøs. Hvad hvis hun ikke engang dukkede op?, tænkte han. Hvad skulle han overhovedet sige til hende. Hun var bare anderledes. Ikke bare endnu en fan der ville bruge ham. Hun var ikke engang en fan, hvilket kunne være en god ting nogen gange.

Han nåede endelig de to metal døre der førte ind i kantinen. Endnu engang tog han en dyb indånding. Det plejede at få ham til at slappe lidt af. Han skubbede den ene dør åben, men blev med det samme mødt af et skuffende syn. Der var ingen derinde. Ingen Venus. Ingen nogen som helst. Han tog sig til panden og rystede på hovedet. Han kendte ikke Venus så godt, men det virkede for svinsk at gøre. At sige man kommer og så holder sig væk.

Så hørte han det.

"Lad mig så slå den luder ihjel!" 

Det var en feminin stemme, ingen tvivl. Men det var ihvertfald ikke Venus' stemme. Louis begyndte i nysgerrighed at gå mod den eneste anden gang der førte mod kantinen, udover den han kom fra. Kantine-dørene var svingdøre, så de lukkede heldigvis lydløst bag ham. Ingen ville høre ham komme. Han drejede om hjørnet og så forfærdet en gennembanket Venus. Blod løb ned af den ene side af hendes ansigt.

"Hvad sker der her?" Råbte Louis og styrtede mod dem for at hjælpe Venus. Hendes ansigt vendte mod ham, men hendes øjne så ikke ud til at fokusere. Hun var bevidstløs. Han begyndte at mærke en vrede brede sig i i hans krop og ud til fingerspidserne. Drengen der havde holdt Venus oppe, gav nu slip på hende og lod hendes kroppe falde mod jorden, som var hun en ligegyldig dukke. Pigen der havde holdt en knytnæve op mod Venus' ansigt stod og stirrede chokeret på Louis. Louis skubbede hende væk fra Venus, og satte sig på knæ. Han tog om Venus' skuldre og rystede hende. 

"Venus? Venus, vågn nu!" Han kunne mærke tårerne begyndte at løbe ned af sine kinder. Louis kunne høre drengen og pigen vendte om og løb ned af gangen, ud af syne. Han trak sin telefon op fra sin lomme. Han trykkede nummeret på det nærmest hospital.

"Vær' sød at hjælpe mig!"

 

Et par timer var gået siden ambulancen havde hentet Venus. Louis havde taget med. Hele turen til hospitalet havde han siddet med den ene hånd uroligt ved sin side, og den anden i Venus' slappe hånd. Selv da lægerne ville tage hende væk, havde han fuldt efter hende som en hund i snor. Da resten af drengene fra One Direction havde hørt om Venus' situation, igennem Louis, havde de alle været bekymret. 

"Er hun vågnet endnu?" Spurgte Niall igennem telefonen. Tredje time var gået i gang; Venus var stadig bevidstløs. Louis rystede svagt på hovedet og kæmpede et par tåre tilbage. Så sukkede han, da det gik op for ham at Niall ikke kunne se ham gennem telefonen.

"Nej." Hviskede han hæst. Hun mindede ham så meget om en han holder af, så automatisk havde hun fået en lille plads i hans hjerte. "Men det gør hun snart." Forsikrede han nok nærmere sig selv i, end Niall.

"Selvfølgelig gør hun det. En planet uddør ikke af et enkelt meteor fald." Forsøgte Niall at få humøret lidt op. Louis udstedte en lyd, som nok mest lød som en kvalt hval, men det var lyden af et forsøgende grin. Louis rykkede sig lidt på det gule polstrerede sæde i hospitals værelset. For snart to timer siden havde lægerne fortalte ham, at intet seriøst var sket hende. I to timer havde han forventet, at Venus ville vågne og sige 'jeg er okay.' Men intet var sket. Intet overhovedet. Hans fødder rykkede sig konstant urolig over det glatte betongulv, mens han stirrede ud af vinduet.

"Er du der Lou-bear?" Det var Harry's stemme. Louis fik et lille smil på læben.

"Ja, Hazza."

"Jeg savner dig." Hviskede Harry lavmælt. Louis kørte en hånd igennem sit hår. Og lænede sig tilbage i sædet. Han sank en klump han havde i halsen.

"Jeg savner ogs-" Han blev afbrudt af et voldsomt hosteandfald. Ikke fra ham selv af. Men den tidligere bevidstløse piger, der lå ved siden af. Louis smed telefonen fra sig, og skyndte sig over til Venus.

"Hold kæft, du skræmte livet af mig, Venus! Hvordan har du det?" Han holdte begge sine hænder om hendes hoved, og pressede hendes kinder sammen så hun lignede en guppy-fisk. Hun slog udmattet hans hænder væk.

"Jeg har lige haft den mest fucked-up drøm. At jeg blev tæsket og alt muligt. Og så redder den her model-dreng mig." Louis smil voksede og endte til sidst ud i et et smørret grin.

"Nå, så han var altså model, huh?"

Han observede hvor hendes øjne blev størrere og størrere efter det gik op for hende hvor hun var.

"Tog du mig med på hospitalet?" Hvæsede hun. "Ved du hvor fucking dyrt det er?"

"Slap af, -" Han viftede med hånden og rullede med øjnene. "Jeg har betalt."

Venus sukkede og lagde en hånd på hendes pande.

"Så nu er jeg i gæld til dig. Dejligt." 

Som hun mumlede den sidste del hamrede døren op, og ind kom en ældre dame. Han hørte Venus sukke igen.

"Hej mor." Mumlede Venus og satte sig forsigtigt op i hospitals sengen.

"Venus, ved du hvor mange gange jeg har måtte hente dig her? 9 gange! 9 gange har jeg måtte tage fri, fordi du ikke kan styre dig!" Venus' mors' stemme var hævet og lød vred. Louis' bryn trak sig sammen.

"Men hun startede det ikk-" Venus' mor vendte sig mod ham. Hun løftede sin pegefinger og bankede den 3 gange mod hans brystkasse.

"Og du, unge mand, skal SLET IKKE blande dig." Louis løftede uskyldigt sine hænder og bakkede et par skridt tilbage.

Det sidste han så til Venus, den dag, var, at hendes mor tog fat om hendes håndled, og hev hende med ud af døren.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...