The Bro-Code | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 maj 2017
  • Opdateret: 5 aug. 2017
  • Status: Igang
Venus Windsor er ikke bare hadet på Chesterfield High for musikalske talenter, men også den nederste del i den populære rang. Hvorfor er hun så upopulær tænker du nok? Som den eneste pige på hele skolen der ikke holder af One Direction, så er det lidt svært at skaffe sig en vennegruppe.

Så hvad skal der ske når 4 drenge, hun ikke er de største fans af, redder hende fra en lidt akavet situation? Når hun finder ud af at disse 4 drenge er One Direction, og en enkelt af dem er hendes bror. Svære bliver det når Venus og hendes bror begge får følelser for det samme band-medlem.

41Likes
15Kommentarer
5047Visninger
AA

6. 6 - Look-A-Like & shit


Venus stirrede direkte ind i Harry's øjne. Hendes stirrende var så intens at Harry rykkede ubehageligt på sig, og da hun bemærkede det, så sænkede hun sit blik. Så rettede hun sit blik mod Louis'. Da hun opdagede at Louis allerede iagttog hende begyndte et falsk smil at brede sig over hendes læber.

"Jeg er så enig. Det kan ikke være et tilfælde. Han er min wannabe. Min look-a-like!" Sagde hun sarkastisk. Hun hev sit håndled til sig, og knugede det mod sit bryst. "Men derfor har du ingen grund til at manhandle mig, din idiot."

"Hvad fanden har jeg gjort, Venus? Jeg fatter det ærligt ikke."

Venus vidste inderste inde godt at hendes vrede mod One Direction medlemmet ikke var helt okay. Han vidste jo ikke at deres bands eksistens havde været roden til at hun ikke havde nogen former for venner. Hun var altid blevet kastet til siden som et udskud, ganske enkelt fordi One Directions musik ikke var noget for hende. Hun havde intet mod drengene, dem kendte hun jo ikke personligt. Hun sukkede pinlig berørt.

"Undskyld, men jeg har en lang historie - og jeres band har ikke ligefrem været positivt nyt for mig." Hviskede Venus, præcist højt nok til at det kunne høres hvis man lyttede efter. Venus kiggede op, og kunne se i Louis øjne at han fangede hvert et ord.

"Og hvorfor fanden fortalte du mig ikke du var medlem af One Direction?"

Venus så hvordan Louis trak på skuldrene, og hun udstødte en irriteret lyd.

"Jeg troede ikke det betød noget.." Svarede Louis tøvende, og holdte sine hænder skyldigt op foran sig. Venus gloede ind i hans klare blå øjne, og kunne genkende at det han sagde var sandt. Hun fnøs og kiggede mod gulvet.

"Fair nok."

 

"Øh.. hej." Hilste en venlig stemme ved siden af Louis. Venus hoved vendte sig mod ham og hun hævede sit ene øjenbryn. "Og hvem er du så? Vent, jeg ved det godt,"

"Du er Nico, ikke?" Fortsatte hun. Hun så hvordan alle drengene begyndte at grine over hendes konklusion. Hun var meget langt fra. Den blonde dreng rynkede på næsen og stirrede forvirret på sin ven, hvis navn var Harry som Louis havde fortalt.

"Ligner jeg en Nico?" Spurgte han undrende, men uden at få et svar smilede han til Venus. "Mit navn er Niall."

Han holdte sin hånd ud mod Venus, og tøvende tog hun imod den og rystede den. "Jeg er Venus."

Endnu en brunhåret dreng begyndte at grine

"Undskyld mig, har du et problem med mit navn?" Venus stemme var skarp og drengen stoppede med at grine. Han gav hende blot et skævt undskyldende smil. Så rakte han også sin hånd frem, som Venus så rystede.

"Nej, det minder mig bare om planeten. Mit navn er Liam forresten."

"Hvad fuck er der med jer drenge og at sammenligne mit navn med den fucking planet?" Sagde Venus og kastede opgivende sine hænder op i luften. Hendes øjne blev små og hun kiggede gennemborende på Liam. Denne gang var det ham rykkede ubehageligt på sig. Så brød Venus ud i det første smil siden hun havde gået i mod drengene. "Er du ikke ham der er bange for skeer?"

Endnu en gang brød drengene ud i et grin, men Liam satte sine arme over kryds og sendte Venus et dræberblik. "Jeg er ikke sikker på jeg kan lide din nye veninde, Louis".

Venus rullede med øjnene, og kunne pludselig mærke en arm der lå over hendes skuldre. Hun kiggede til siden og så at det var Louis. Han smilede skævt til hende, og hun kunne ikke lade være med at rødme. Det var ikke ofte at en så køn dreng var så tæt på.

"Det er fint med mig, for jeg kan godt lide hende." Grinede Louis. Venus' rødmen spredte sig over hele hendes ansigt, og hun rystede Louis arm af sig. Hun havde godt opdaget hvordan Harrys øjne havde fulgt hver og en af deres bevægelser. Hvis hun ikke vidste bedre ville hun næsten tro han var lidt jaloux. Gad vide om han var, tænkte hun og sendte Harry et hævet øjenbryn. Harry vendte blot blikket mod gulvet, som var intet sket.

Pludselig skar en tanke igennem hende.

"Fuck mit liv, jeg skulle have været til time!"

"Du bander ret meget af en pige at være."

"Fuck dig, Louis. I holdte mig hen!" Udbrød Venus panisk og drejede rundt på hælen for at styrte gennem kantinedøren. Hun var nød til at nå til hendes matematik time, for Hr. Mikalson hadede hende i forvejen. Hun sukkede af lettelse da hun så gennem det lille vindue i døren, at han ikke var ankommet endnu. Så hørte hun en rømmen bag sig. Af ren og skær forskrækkelse gav hun et lille skrig fra sig og vendte sig med sådan en hastighed at Hjulben ville have været jaloux. Med store øjne betragtede hun Hr. Mikalson. Evan Mikalson var en 35 årig lærer det havde hadet Venus fra det øjeblik han så hende. Måske fordi hun altid kom for sent, men tys tys det lader vi som om ikke skete.

"Frøken Venus."

"Hr. Mikalson.." Venus trådte et skridt bagud så der var mere distance mellem dem. Hun ville ikke være tættere på den hadefulde mand end hun behøvede. Han virkede lige præcis som typen der slog sine børn, og drak sine sorger væk i alkohol. Manden foran hende fik et chokeret udtryk i ansigtet.

"For det første har jeg ingen børn, og jeg har ikke rørt alkohol - djævlens drik - i flere år!" Udbrød han vredt. Venus stod med vidt opspærrede øjne. Havde hun sagt det højt? Det må hun have gjort. Shit. Hun gav sig selv en mental facepalm og gav læren et prøvende smil.

"Undskyld?"

"Skrid ind i klassen!" Hvæsede manden tilbage. Inden Hr. Mikalson selv havde åbnet døren var Venus styrtet ind i lokalet og havde hamret sig selv ned i sit sæde. Hun satte sine ben over kryds og foldede hænderne for at ligne et englebarn - det var hun dog ikke.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...