The Bro-Code | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 maj 2017
  • Opdateret: 5 aug. 2017
  • Status: Igang
Venus Windsor er ikke bare hadet på Chesterfield High for musikalske talenter, men også den nederste del i den populære rang. Hvorfor er hun så upopulær tænker du nok? Som den eneste pige på hele skolen der ikke holder af One Direction, så er det lidt svært at skaffe sig en vennegruppe.

Så hvad skal der ske når 4 drenge, hun ikke er de største fans af, redder hende fra en lidt akavet situation? Når hun finder ud af at disse 4 drenge er One Direction, og en enkelt af dem er hendes bror. Svære bliver det når Venus og hendes bror begge får følelser for det samme band-medlem.

40Likes
15Kommentarer
4664Visninger
AA

5. 5 - Realisation & shit


Som drengene stod og ventede på den anden side af klasseværelset dør, gennemgik Louis hurtigt sine beskeder for at se om nogle nye fra Venus var dukket op. Skuffet slukkede han sin mobil og lagde den i sin baglomme. Louis havde håbet at hvis hun gik på skolen, så kunne de få snakket sammen, da han syntes hun virkede langt mere nede på jorden end de fan-piger han var vant til at have om sig. Harry kigget nysgerrigt over på Louis.

"Hvad er der Lou? Er der noget galt?" Hviskede Harry mod Louis' øre så det ikke vækkede opsigt hos de andre drenge. Louis smilede sødt mod Harry, så Harry's øre blev svagt lyserøde og han kiggede mod gulvet. Louis lagde en hånd på Harry's skuldre for komfort.

"Njarh, jeg er okay, Harold. Jeg håber bare lidt på, at jeg kunne møde en jeg kender her." Louis stemme var i samme toneleje som Harry's havde været i. Harry rynkede sin pande og kiggede undersøgende på Louis' ansigt, hvorefter han så bare trak på skuldrene.

Louis kunne høre lærerindens stemme på den anden side og han begyndte at undre sig over hvorfor det tog så lang tid. Men i samme sekund som han tænkte dette, så åbnede læreinden døren. Drengene stod alle og smilede akavet ind gennem døren. Så trådte de en efter en hen og stod foran tavlen.

"Sig velkommen til jeres nye mentorer for den næste uge.. One Direction!" Udbrød lærerinderne. Flere af elevernes skrig var så høje, at Louis holdte sig for ørene. Han vidste godt at pigeskrig var højlydte, men damn keep calm! Harry bemærkede at Louis holdte sine hænder over hans øre, så Harry svingede en arm over Louis' skulder, for at få ham til at slappe lidt af. Der var kun en stemme der skar i gennem luften, som Louis kunne genkende.

"Fuck nej." Louis øjne ledte desperat efter pigen der ejede stemmen, og der var hun. Aller bagerst i lokalet. Han smilte og viste hele sin tandrække, og vinkede så mod Venus. Han så hvordan Venus bare drejede hovedet, og stirrede ud af vinduet til højre for hende, som var han bare luft der ikke betød noget. Langsomt forsvandt Louis' smil på hans læber. Havde han mon gjort noget forkert, tænkte han.

"Hej allesammen, I fleste kender os nok da vi jo er -" Liam smilede akavet, og fortsatte sin talen "- en smule kendte." Louis rullede med øjnene. Jo, de var en smule kendte, med en fanbase på flere millioner skrigende, dog højt elskede, fans. Et par af pigerne begyndte at hvine, men den eneste pige Louis ville have en reaktion fra bevægede ikke en muskel. Han sukkede og tænkte at han ville udspørge hende senere.

"Vi begynder først undervisningen i morgen, hvor vi gerne vil lærer jer fordelene ved stemmeopvarmning, og hvordan man skal gøre.." Sagde Niall og smilede sødt til pigerne, der endnu en gang begyndte at kaste rundt med sit lange hår, og baske med øjenvipperne - som var drengene et par lækre burritos de sultne teenagers gerne ville have fat i. Louis mave begyndte at rumle højlydt af tanken om burritos. Han begyndte at grine akavet, og holdte en hånd oven på sin mave.

"Undskyld, det lyder til min mave er sulten."

Derefter brød alt kaos ud blandt teenager-pigerne, der alle ville tilbyde ham enten burgers, pomfritter eller gulerødder.

 

Efter drengene var blevet hevet gennem gangene og ned i kantinen, var de blevet fodret med alt den mad der blev sendt mod dem. Liam og Niall så ud til at elske opmærksomheden fra pigerne, eller måske mere alt den mad de fik, hvor Harry og Louis stadig var lidt rystet over hvordan pigerne havde kastet sig over dem.

Da klokken endelig ringede at eleverne skulle tilbage i klassen, sukkede Louis af lettelse. Han elskede sine fans, men at have en flok skrigende piger om sig var ikke lige sådan han ville spise sin middag. Han ledte søgende efter Venus blandt flokken af mennesker der bevægede sig, som zombier der var trætte af deres eksistens skal der lige nævnes, ud af den store sal-dør. Han så hende som en af de sidste mennesker der bevægede sig over mod døren.

"Venus!" Råbte han tværs over lokalet, og observerede hvordan hele hendes krop frøs til is. Han så hvordan hun langsomt vendte sig mod ham, og stirrede gennemborende ind i hans øjne med et irriteret blik. Hans mod blev næsten dræbt, indtil han så at hun begyndte at gå mod drengenes bord. Både Liam, Niall og Harry stirrede forundret på Louis. Hvor kender han hende fra?, spurgte de alle sig selv. Det var ikke mærkeligt at Louis havde fanget et navn eller to mellem alle de fans. Men at råbe efter deres opmærksomhed efter overfaldet, det var en smule absurd.

Da Venus nåede deres bord satte hun en hånd i siden og gav ham et falsk smil. Han kunne se lige igennem hende - det var som om hun gjorde ham skyldig i noget han ikke vidste hvad var. "Hvad vil du mig?" Louis rynkede sine bryn over hvor kold og flad hendes stemme lød. Den søde Venus var ikke tilstede.

"Jeg.. øh.. tænkte om du ikke ville snakke lidt."

"Nej tak." Svarede Venus og drejede rundt på sin hæl. Alle drengene kigge målløst på den chokoladefarvehåret pige. De var ikke van til den form for behandling, og slet ikke fra en af hunkøn. De var vant til at tøserne tilbad dem, som var de guderne af bacon. Louis skyndte sig at tage fat om Venus håndled for at stoppe hendes gang væk fra dem.

"Stop, der er bare noget jeg har tænkt meget over på det sidste. Please Venus, lad mig få et ord indført." Sagde Louis desperat efter at få hende til at lytte. Han var nødt til at vide noget, inden hun kunne gå tilbage til at være sur på ham, over en grund han endnu ikke vidste. Han så Venus himle med øjnene.

"Hvad?" Hvislede Venus, som hun blev mere irriteret som sekunderne passerede.

"Du ligner ufatteligt meget Harry."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...