The Bro-Code | One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 maj 2017
  • Opdateret: 5 aug. 2017
  • Status: Igang
Venus Windsor er ikke bare hadet på Chesterfield High for musikalske talenter, men også den nederste del i den populære rang. Hvorfor er hun så upopulær tænker du nok? Som den eneste pige på hele skolen der ikke holder af One Direction, så er det lidt svært at skaffe sig en vennegruppe.

Så hvad skal der ske når 4 drenge, hun ikke er de største fans af, redder hende fra en lidt akavet situation? Når hun finder ud af at disse 4 drenge er One Direction, og en enkelt af dem er hendes bror. Svære bliver det når Venus og hendes bror begge får følelser for det samme band-medlem.

40Likes
15Kommentarer
4629Visninger
AA

4. 4 - Bands & shit


At få kastet vand i hovedet om morgenen var ikke længere end ting der kom som en overraskelse i følge Venus. Hende mor stod bøjet over hendes seng, med et nu tomt glas i sin ene hånd. Hun stirrede irriteret på sin datter, og ventede på at hun ville åbne sin øjne. Modvilligt åbnede Venus sine øjne, men klemte dem hurtigt sammen igen, da hun så hendes mor stadig stod ved siden af.

"Jeg ved du er vågen!" Venus' mor havde sat en hånd i siden, og hamret glasset ned i det hvide natbord, for at få Venus' opmærksomhed. Det virkede en smule, for Venus åbnede sit ene øje på klem, og stirrede tilbage på din mor.

"Nej, jeg er ej."

Hendes mor havde rullet med øjnene af sin datter, og vendte sit blik mod det tikkende ur over døren. Så vendte hun sig mod sin datter igen. "Jeg håber du er klar over at klokken snart er halv otte." Venus spærrede øjnene op, og svang sine ben udover sengekanten, så dynen faldt på gulvet. Hendes brune hår var rodet og stak til alle sider. Venus var i sandhed ingen prinsesse om morgenen, eller om dagen.. eller på nogen som helst tidspunkter virkelig.

"Hvorfor har du ikke sagt noget tidligere!" Vislede Venus mod sin mor, og gloede på hende med smalle øjne. Hendes mor trak på skuldrene, tog glasset og vimsede ud af værelsesdøren. Med et suk rejste Venus sig op, og vendte sig mod sit tøjskab. Hun fandt en sort og hvid stribet skjorte frem, et par sorte Jean-shorts, og til sidst et par af hende yndlings sneakers. Hun skyndte sig at skifte hendes trusser, og så tog hun dagens outfit på.


Hun stod foran sit full-body spejl og betragtede sig selv. Hun var godt tilfreds. Så var hun gået hen og hente sin yndlings læbestift. Helt rød og smuk som en solnedgang. Hun fulgte læbernes bue og fik et par smukke læber som resultat. Til sidst tog hun et par solbriller i håret som en fin genstand til at fuldføre sættet. Hun åbnede sin dør, og trådte ud på gangen for at gå ned af den lange hvide royale trappe. Til højre lå et køkken, hvor hendes mors kok stod og tilberedte lidt morgenmad.

"Æg og bacon, frøken Windsor?" Spurgte kokken og smilede med et skævt smil. Han havde arbejdet hos dem siden hun var helt lille, og kunne huske ham tilbage fra nogle af hendes første minder. Hun smilede tilbage til ham. "Nej tak, chef. Jeg tror bare jeg tager en sandwich med på vejen."

Kokken nikkede med hovedet, og vendte sit blik tilbage på det kogende mad i gryden. Venus vendte ham ryggen, og gik til ventre for at møde sin mor i stuen. Hendes mor sad i læder sofaen foran deres dyre fladskærms tv. Det havde altid været Venus' mors politik, at de ikke skulle mangle noget som helst. Hun snakkede højlydt ind i sin arbejdstelefon.

"Jeg er fuldstændig lige glad, Simon - de drenge skal ikke i nærheden af min grund!" Med et hævet øjenbryn over sin mors samtale, havde Venus samlet sin skoletaske op og slængede den over sin skulder. Så bevægede hun sig tilbage i entreen og åbnede deres hoveddør. Venus nåede da lige at råbe farvel inden hun trådte ud. "Ses senere."

Intet svar tilbage, men selvfølgelig det forventer man hellere ikke fra en mor der aldrig er der for en. Overraskende nok tikkede en sms ind på hendes mobil, som hun skulle til at tage den frem. Hun smilede skævt da hun så hvem beskeden var fra.

Afsender: Brite.

Modtager: Planet Venus.

Du kan godt huske at du lovede mig at gøre det godt igen, ikke?

 

Venus svarede ham ikke da klokken var ved at være så mange, at hun snart skulle befinde sig i sit klasseværelse. Hun holdte godt fast i sin skoletaske, og løb det sidste stykke mod sin skole. Da hun nåede skoleporten åndede hun lettet op. Det varede ikke længe før endnu en sms tikkede ind, og det tog ikke et geni at finde ud af hvem afsenderen var.

Afsender: Brite.

Modtager: Planet Venus.

Hvis du ignorer mig skal du gøre det godt to gange - du er nu officielt advaret :)

 

Afsender: Planet Venus.

Modtager: Brite.

Hvad vil du have?

 

Afsender: Brite.

Modtager: Planet Venus.

Der er mange ting jeg gerne vil have.. ;)

 

Afsender: Planet Venus.

Modtager: Brite.

Noget som jeg kan gøre for at gøre det godt igen, spade.

 

Venus himlede med øjnene over den åndsvage brite og trådte ind i sit klasselokale. Som altid var der ikke nogen der sprang til, for at tilbyde hende et sæde. Langsomt bevægede hun sig ned mod det bagerste bord og satte sig for sig selv. Hun satte sin taske på det gamle skolebord og hev en tegneblok og en kuglepen frem. Derefter satte hun tasken på gulvet ved siden af hendes bord. Ikke mere end to sekunder varede, og et spark havde ramt hendes skoletaske så tingene deri havde fløjet ud over alt bagerst i lokalet. Med et suk hamrede Venus sit hovede ned i bordet. Hun var ærligt træt at de tøser.

Hun vendte blikket opad og blev mødt af synet af en selvtilfreds Chelsea. Chelsea var en rigmandspige, og så forkælet at hendes lommepenge kunne stoppe hungersnøden i de fattige lande. Hendes varemærke var hendes røde krøller og fregner der prydede hendes ansigt over hendes kinder. Chelsea var lige så køn som hun var led.. desværre, tænkte Venus.

"Ups, så må du hellere rejse din fede hater-røv og samle dit lort op, hva?" Grinnede Chelsea og sparkede endnu mere provokerende til en skolebog der allerede på gulvet. En af hendes blonde venner, der var lige så lede som hende, havde taget Venus' mobil og stirrede hånligt på skærmen.

"Uha, en sms fra 'brite'. Så vidt vi ved så hader du da briter? Ihvertfald de bedste mennesker i hele verdenen," Alle pigerne sukkede så i kor. "One Direction." Så cringe som det var, så holde flere af pigerne en hånd over hjertet, som kunne de besvime ved bare tanken om de opblæste drenge. Venus skar ansigt.

"Giv mig min telefon tilbage."

"Og hvad så hvis jeg ikke gør?"

"Så har du ikke nogen fucking taske-hund i morgen." Snerrede Venus irriteret mod blondinen. Blondinen gav et lille gisp fra sig og lagde mobilen tilbage på bordet. At pigen havde en taske-hund var et rent skud i tågen, men havde alle egoistiske rigmandspiger i sandhed ikke det?

"Ingen grund til at være så grov, Venny." Chelsea smilede skævt med hån i blikket, og klappede Venus på skulderen. I næsten rette timing kom lærerinden gående igennem døren. Alle de højrøvede mennesker der havde samlet sig om Venus sad nu pænt på deres pladser, som var de små englebørn; Selvom at det vidste alle egentlig godt at de ikke var.

Venus rettede på sin krave og satte sig til rette i sit sæde. Hun samlede sin mobil op fra sit bord og ignorerede egentlig bare hvad læreren snakke om. Hun tjekke den sidste sendte sms fra Louis.

 

Afsender: Brite.

Modtager: Planet Venus.

Går du tilfældigvis på den der musik talent skole, planet-pige?

 

Inden Venus overhovedet nåede at svarer tilbage fangede hun en sætning fra læreren der satte hendes tankestrøm på pause.

"Sig velkommen til jeres nye mentorer for den næste uge.. One Direction!"

Venus stirrede med vidt spærrende øjne, da fire drenge trådte ind af døren, hvor den ene så helt igennem genkendelig ud. Hun havde kun to enkelte ord i sine tanker som hun udbrød midt i klassen. "Fuck nej."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...