Legenden

Denne historie handler om søskende som mødes, og kommer ud på en rejse for at stoppe Mørkets Hersker.

*Dette er den første historie jeg nogensinde skrev, og begyndte på den i 7. - 8. klasse, så min skrive færdighed bliver noget bedre jo længere man kommer i historien. Men de første par kapitler er ikke det bedste, men valgte at lade det være, for at se på hvor langt jeg selv er nået i mine skrive færdigheder.*

0Likes
0Kommentarer
564Visninger
AA

15. Velkendte Ansigter

Kapitel 15

Leo's POV

 

Jeg var nødt til at gå en stor omvej for ikke at ryge ind i nogen udfordringer så som Skovens Vilddyr, jeg har ikke min far til at hjælpe mig af med dem denne her gang, og hvis jeg nogensinde skal nå hen til Missi i ét stykke, så er jeg nødt til at gøre mit bedste for ikke at støde ind i dem, ikke at de vil være udfordrende at løbe fra, det er bare det at de altid er i et meget stort overtal da de er bange for en fair kamp, "STANDS LIGE DER!" råbte en ukendt stemme inde fra et sted i træerne, jeg vendte mig om, og fik øje på Skovens Vilddyr, kattens, det var lige præcis dem jeg ville undgå, jeg begyndte med det samme at løbe, jeg løb så hurtigt jeg overhoved kunne, de valgte dog at løbe efter mig, hvilket jeg burde have gættet. Jeg var heldigvis hurtigere end dem, men de var flere end mig, så det er et held at de ikke er særligt begavede, eller, det troede jeg i hvert fald, lader til at de har fået en hjerne, de har sikkert stjålet den ligesom med alt andet de har, på bare 10 minutters løbetid lykkedes det dem at få mig omringet, jeg lagde hånden på mit sværd men en af dem fjernede den igen, "det der er ikke nødvendigt" sagde ham der havde fjernet min hånd fra mit sværd, "vi er ikke ude efter at stjæle noget fra dig, vi er her fordi at den tidligere hersker over lyset har bedt os om at hjælpe dig hen til din søster" fortsatte han, jeg var lidt overrasket, hvorfor ville den tidligere hersker bede Skovens Vilddyr om at hjælpe mig med at komme hen til Missi, velvidende at de er en samling røvere og banditter, "hvorfor skulle jeg stole på jer?" spurgte jeg lidt skarpt, for hvorfor skulle jeg stole på dem, det er jo ikke fordi at de har fortalt sandheden til nogen før.

 

Jeg fik aldrig noget specifikt svar fra dem, de sagde bare at jeg ikke behøver at stole på dem, for jeg kommer til at rejse rundt med dem uanset hvad, og jeg valgte da også at lade dem følge med, men sørge for ikke at lade dem få mig til sænke mit forsvar og blive forsvarsløs, jeg har ikke i sinde at lade dem få mig ned på det niveau. De havde taget deres caravane med, hvilket nu egentlig var meget praktisk, jeg var dog stadig ikke sikker på om det var en fælde, eller om de faktisk var blevet bedt om at hjælpe mig hen til Missi. Jeg valgte dog at lade tvivlen komme dem til gode, og følge med dem for nu.

 

"Ved i hvor vi skal hen?" Spurgte jeg en af dem. De sagde dog ikke noget, de tog bare et kort frem og viste mig hvor det var vi skulle hen, jeg nikkede forstående og sagde ikke mere på det tidspunkt. Det her kommer til at blive en lang tur, tænkte jeg, imens at vi passerede resterne af dværgenes hjemby. Jeg kiggede derhen for at se om der var nogen overlevende, men nej, der var ikke så meget som et firben der bevægede sig, mørkets krigere var væk, men det var en stor del af dværgenes befolkning også, og hvis vi ikke bekæmper mørket hurtigt, så vil resten af verden se sådan ud.

 

Der gik omkring 2 timer, før at vi var nåede til hvad der lignede en gammel ruinerede landsby, Skovens Vilddyr fortalte mig at vi var ankommet, og at de nu havde fuldført deres pligt. De satte mig af, gav mig nogle forsyninger, og forlod så stedet ligeså hurtigt som vi var kommet. Heh, det er vel ikke så slemt at have dem som allierede, tænkte jeg, og slet ikke når man ikke ved hvor mørkets krigere befinder sig.


Jeg gik hen til et gammelt brændt hus, hvor at en dør af kul stod åben, jeg så at pejsen stadig var der, og jeg undrede mig lidt over om den ikke ville have været brændt af ligesom alt andet her. Jeg gik hen til pejsen, og så at der var en trappe der førte ned, hvis Missi stadig befinder sig her i landsbyen, så er hun uden tvivl gået derned, tænkte jeg lidt højt, for lige pludselig var der nogen som råbte efter mig. "Hvem der?" råbte jeg tilbage, og efter lidt tid så jeg en pige, på omkring Missi's alder, "Hvem er du, og hvor kender du Missi fra?" spurgte pigen, "Navnet er Leo, og jeg er Missi's bror" svarede jeg "men hvem er du?", hun så lidt mærkeligt på mig, som om hun ikke rigtigt troede på mig, "Navnet er Siva, og jeg er en af Missi's gamle veninder" svarede hun så efter noget tid. Siva, var det ikke hende Missi havde fortalt mig blev forvist for at lave numre med folk, mon ikke Missi bliver glad for at se hende igen?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...