Legenden

Denne historie handler om søskende som mødes, og kommer ud på en rejse for at stoppe Mørkets Hersker.

*Dette er den første historie jeg nogensinde skrev, og begyndte på den i 7. - 8. klasse, så min skrive færdighed bliver noget bedre jo længere man kommer i historien. Men de første par kapitler er ikke det bedste, men valgte at lade det være, for at se på hvor langt jeg selv er nået i mine skrive færdigheder.*

0Likes
0Kommentarer
536Visninger
AA

16. Træning og Balance

Kapitel 16

 

Missi's POV

 

"Det første du skal vide er, at herskere ikke er krigere, vi er vogtere over lyset og mørket, vi sørger for at hverken lyset eller mørket ikke for taget magten over landet, men de to må heller ikke have for lidt magt, der er nødt til at være balance mellem lys og mørke" forklarede min mor under træningen, en verden uden mørke, det ville verdenen nok ikke kunne klare, det er vel derfor at der er nødt til at være en balance imellem lys og mørke. "Men hvad sker der hvis der ikke er balance imellem de to?" spurgte jeg af ren nysgerrighed, min mor svarede ikke, hun lagde bare sine hænder på min skulder og mit hoved igen, hvor at jeg så fik et syn om hvad jeg gættede på ville ske hvis der ikke er nok lys eller mørke: "Hvis der ikke er balance mellem lys og mørke, vil en ny og stærkere fjende dukke op, denne fjende vil fortære hele verdenen, og indhylde den i kaos, vedkommende vil bruge forbudt magi, den form for magi som vi herskere har valgt at kalde for Kaos Magi", jeg så en verden indhyldet i kaos, der var krigere som prøvede på at bekæmpe det, men forgæves, der var ingen der kunne stoppe det, ingen.

 

"Har der nogensinde været ubalance mellem lys og mørke før?" spurgte jeg efter synet var ovre, min mor nikkede på hovedet og fortalte at hun så inderligt håber på at det ikke vil ske igen, hun fortalte mig også at alle de sjæle jeg så her, inklusiv hende selv, ville blive til foder for Kaos krigeren, som han blev refereret til. "Bare glem kaoset, og fortsæt med din træning" sagde min mor lige pludseligt, jeg fandt ud af at jeg havde dagdrømt i omkring 10 minutter, så min mor havde ret, jeg måtte hellere se at fortsætte med min træning i stedet for at tænke på hvis der lige pludselig ikke var balance imellem lys og mørke.

 

"Næste lektion, vil jeg lære dig at kunne transportere dig selv og andre rundt til steder du allerede har været, men du kan ikke transportere dig hen til steder du ikke har været endnu" forklarede min mor og holdt en formular rulle op, jeg tog rullen og begyndte at øve mig på at kunne den formular i hovedet, min mor bad mig så om at sige den i hovedet og bare sende mig selv 5 meter frem. Det var dog ikke så nemt som det lød, for jeg skulle tænke på hvor jeg ville hen, imens jeg sagde formularen i hovedet, det er i forvejen ikke nemt at lære og bruge magi, når man så skal lære at bruge lysets magi, er det langt mere besværligt.

 

Jeg havde øvet og øvet i lidt over en halv time, jeg kunne bare ikke få formularen til at virke for mig, efter 10 minutter mere, fik jeg den endelig til at virke, jeg røg dog lidt længere end jeg havde regnet med, jeg fik transporteret mig helt ud af grotten, jeg stod nu foran pejsen, jeg skulle til at tranportere mig tilbage, da jeg fik øje på nogen omme bagved den kul brændte sofa, "Hvem er omme bag sofaen?" spurgte jeg, der gik ikke ret lang tid, før at en pige med langt lyst hår, blå t-shirt, blå jeans, og et sværd på ryggen dukket frem. "Siva, er det virkelig dig?" spurgte jeg med det samme at jeg så hende, hun nikkede med hovedet og smilede, jeg løb hen til hende for at give hende et knus, "Mand hvor har jeg savnet dig!" sagde jeg med meget glæde i stemmen, det var først efter at jeg havde givet slip på Siva, at jeg lagde mærke til at Leo også var der. "Leo!" råbte jeg, med endnu mere glæde i stemmen end da jeg sagde at jeg havde savnet Siva, misforstå mig ikke, jeg havde virkelig også savnet Siva, men Leo er jo min bror, så selvfølgelig er jeg lidt mere glad for at se ham.


Jeg bad dem om at tage mig i hånden, og så tage med mig til træningen, de sagde at de gerne ville med, jeg tog dem begge i hånden, og transporteret os alle tre tilbage, eller, det var i hvert fald planen, vi kom ikke længere end til foran pejsen, kort tid efter blev gangen lukket, jeg prøvede at trykke på knappen igen, men der skete ingenting denne gang. Gangen var helt forseglet, så der var ingen vej derned igen, hvilket også betød at der var ingen måde hvorpå at jeg kunne komme til at fortsætte min træning med min mor. Så jeg må vel nok hellere sige at det var den træning, og tage med Leo hen til elvernes landsby, og hen til Aerin, og nu hvor at jeg er blevet forenet med Siva igen, så kan turen ikke blive andet end sjov, det vil Leo forhåbentlig også syntes.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...