Legenden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 maj 2017
  • Opdateret: 13 maj 2017
  • Status: Færdig
Denne historie handler om søskende som mødes, og kommer ud på en rejse for at stoppe Mørkets Hersker.

*Dette er den første historie jeg nogensinde skrev, og begyndte på den i 7. - 8. klasse, så min skrive færdighed bliver noget bedre jo længere man kommer i historien. Men de første par kapitler er ikke det bedste, men valgte at lade det være, for at se på hvor langt jeg selv er nået i mine skrive færdigheder.*

0Likes
0Kommentarer
437Visninger
AA

18. Sværer end det ser ud

Kapitel 18

 

Leo's POV

 

Vi begyndte at sætte kursen mod Aerins landsby lige da solen var stået op, det var Aerins idé at gå så tidligt, jeg ved ikke rigtig hvorfor, han sagde bare at det ville være bedst hvis vi gik tidligt, han forklaret dog at det var så vi havde længere tid at gå i. Pigerne gik lidt bag mig og Aerin for at snakke om de gode gamle dage, og om hvad der var sket siden de sidst så hinanden, jeg overhørte Siva sige noget om at hun lod sig blive taget i at lave numre med folk fordi hun gerne ville have en undskyldning for at komme ud og se mere end bare deres landsby.

 

Aerin, som var den eneste der rigtigt kendte vejen, førte an til landsbyen, han har meget erfaring med en bue og pil, han rammer aldrig ved siden af, og han sørger altid for at hans fjender ikke lider af smerte. "Vi tager en pause her" sagde Aerin efter at vi havde gået i en times tid, han bad mig om at samle brænde til bålet, Missi bad han om at øve sig på en ildkulde formular og bruge den til at tænde bålet, og Siva bad han om at hente mad til os, han selv ville holde vagt for at sikre sig at der ikke kom noget bagholds angreb.

 

Jeg gik ud i skoven for at lede efter brænde, men det var sværer end det så ud da det havde regnet hele natten, hvis ikke Aerin havde været der til hurtigt at bygge et tag, så var det blevet en meget våd nat. På grund af regnen var det heller ikke så nemt at finde brænde til bålet, det eneste som ikke var driv vådt efter regnen var små kviste her og der. Imens jeg ledte lidt længere ude i skoven, stødte jeg på Siva som så ud til at have lige så meget held med at finde mad som jeg havde med at finde brænde. "Noget held?" Spurgte jeg lige så stille, hun kiggede bare på mig og rystede på hovedet, hvor efter hun signaleret til mig at jeg skulle komme over, hvilket jeg så gjorde.

 

"Det var min mor" sagde Siva lige pludselig meget stille og med meget gråd i stemmen, jeg kiggede ned og så en død kvinde som så ud til at have været omkring 43 år, jeg tog Sivas hånd for ligesom at vise at jeg var der for hende, "lad os fortsætte vores opgave" sagde hun så pludseligt, jeg nikkede bare og vi fortsatte begge med at finde brænde og mad, jeg blev ved med at holde øje med Siva for at være klar til hvis hun lige pludselig gik ned på knæ i sorg over hendes mor, "Du behøver altså ikke at holde øje med mig Leo, jeg har set en masse ting på min rejse" sagde Siva med et lille smil på læben, jeg opdagede at jeg faktisk havde kigget over mod hende i længere tid end planlagt, jeg begyndte hurtigt at samle mere brænde sammen lidt rød i hovedet, hvorefter vi begge gik tilbage til lejren. Siva fik mig til at love ikke at sige noget til Missi eller Aerin om hendes mor, hvilket jeg sagde at jeg nok skulle lade vær med.

 

Aerin spurgte hvad det var der tog så lang tid, og vi fortalte så at det er svært at finde brænde og mad på denne her tid af året, hvilket jo ikke var løgn, vi var i efteråret nu, men det var ikke hele sandheden, kun mig og Siva kommer til at vide hvad vi faktisk fandt ude i skoven, og det var præcis sådan Siva ville have det, hun vil ikke have Missi og Aerin til at vide at hendes mor er død da de sikkert ville få ondt af hende, derfor vil hun gerne have at det forbliver imellem os.


Da vi havde spist og hvilt os en smule, var det tid til at fortsætte rejsen til Aerins landsby hvor vi ville få Henta til at hjælpe os med at undervise Missi, så hun bliver klar til at kæmpe imod mørkets hersker når vi når dertil, men jeg kunne ikke lade vær med at tænke at der var noget som Aerin ikke ville fortælle os, jeg valgte dog ikke at tænke så meget over det og bare blive ved med at gå. "Hey, tak for at du ikke sagde noget til dem om du ved nok hvad" sagde Siva lige så stille til mig, jeg nikkede bare og sagde at det er det venner er til for.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...