Legenden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 maj 2017
  • Opdateret: 13 maj 2017
  • Status: Færdig
Denne historie handler om søskende som mødes, og kommer ud på en rejse for at stoppe Mørkets Hersker.

*Dette er den første historie jeg nogensinde skrev, og begyndte på den i 7. - 8. klasse, så min skrive færdighed bliver noget bedre jo længere man kommer i historien. Men de første par kapitler er ikke det bedste, men valgte at lade det være, for at se på hvor langt jeg selv er nået i mine skrive færdigheder.*

0Likes
0Kommentarer
427Visninger
AA

25. Sværdet

Kapitel 25

 

Leo's POV


 

Mig og Siva valgte at splitte op og gå over til hver vores side af ruinen, nøjagtig som planlagt, jeg gjorde mit sværd klar, og brugte det til at reflekterer sollyset over mod Sivas position, og hun gjorde det samme med sin daggert. Jeg ventede på signalet, men var hurtigt nødt til at finde et andet sted, da jeg nær var blevet opdaget af en goblin, satans væsen, men uanset hvor jeg gik hen var der en goblin der kom alt for tæt på, så til sidst gav Siva signal, og vi begyndte at storme minen og hen imod sværdet.


 

Vi kæmpede os vej igennem goblinerne, for at komme hen til sværdet, men der var rigtig mange af dem. Det var besværligt at komme igennem dem alle sammen, men det lykkedes os til sidst, og så stod vi lige foran sværdet. Men, vi blev hurtigt omringet af nogle væsener som kalder dem selv for Sværdets Vogtere, ”Se og kom væk fra sværdet, det er alt for farligt for jer mennesker” sagde den ene af vogterne, ”Vi skal bruge det sværd til at bekæmpe mørkets hersker” sagde jeg, men vogteren blev bare ved med at sige at det var farligt for mennesker, og andre som ikke er udødelige.


 

Til sidst blev jeg så træt af dem, at jeg bare valgte at tage sværdet, som sendte et chokbølge der slog alt og alle ihjel, selv Siva. Hvad skulle jeg sige til Missi og Aerin? Hvordan skulle jeg forklare at Siva ikke længere er iblandt os? Det var de to hoved spørgsmål der fløj rundt i hovedet på mig lige nu, men jeg besluttede mig bare for at sige noget af sandheden, og sige at vi blev angrebet af gobliner, men jeg måtte stikke sværdet igennem hende for at det virker troværdigt. Da jeg havde gjort det, tog jeg sværdet på ryggen, og bar Siva tilbage til Missi og Aerin.


 

Som forventet, blev Missi helt knust over at se sin barndomsveninde død, jeg kom med min forklaring, og hun sagde at vi hellere måtte se at komme videre, men at vi først måtte begrave hende. Missi brugte sin magi til at grave et hul, som mig og Aerin så lagde Siva ned i, hvorefter at Missi smed jorden ned i hullet igen og lavet et kors ud af noget af de stykker brænde vi kunne finde.


 

”Jeg sværger at ingen skal dø mere, jeg vil stoppe mørkets hersker, det er mit løfte til dig Siva” sagde Missi lavmælt og med gråd i stemmen, jeg gik hen ved siden af hende for at lægge en arm om hende og hive hende ind for at kramme hende. Vi krammede i noget tid, indtil at hun sagde at vi hellere måtte se og komme videre, så vi pakkede vores ting og fortsatte så hen imod Aerin landsby, og hen imod Henta, for at få ham til at undervise Missi.



Imens at vi gik, kunne jeg ikke lade vær med at tænke at der var nogle som hviskede til mig, men da jeg kiggede rundt på både Missi og Aerin, var de begge helt stille, og sagde ikke en lyd. Men jeg ved at jeg kan høre et eller andet, jeg ved bare ikke hvad.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...