Legenden

Denne historie handler om søskende som mødes, og kommer ud på en rejse for at stoppe Mørkets Hersker.

*Dette er den første historie jeg nogensinde skrev, og begyndte på den i 7. - 8. klasse, så min skrive færdighed bliver noget bedre jo længere man kommer i historien. Men de første par kapitler er ikke det bedste, men valgte at lade det være, for at se på hvor langt jeg selv er nået i mine skrive færdigheder.*

0Likes
0Kommentarer
659Visninger
AA

13. Mindernes grotte

Kapitel 13

 

Missi's POV

 

Jeg gik ned ad trappen indtil at det blev for mørkt til at kunne se noget, jeg var på nippet til at give op, men lige pludselig blev jeg mindet om en aften før alt det her: Mig og min søster sad i stuen foran pejsen, vi sad og snakkede og hyggede os mens at vi ventede på at vores forældre kom med mad til os, min søster, som forresten var ældre end mig, begyndte så at fortælle mig om den her fyr hun var begyndt at se, typisk teenage piger tænkte jeg, men jeg valgte dog stadig at lytte efter, mens at hun også fik mig til at love ikke at sige det til vores forældre, jeg savner virkelig min søster, hun var min bedste veninde, jeg kunne betro alt til hende. Jeg kunne mærke tårerne trille frem igen og valgte at tørre dem væk.

 

Da jeg ikke længere var blændet af mine tårer, lagde jeg mærke til at jeg faktisk var kommet helt ned ad trappen, jeg befandt mig nu i en gang som blev lyst op ad nogle krystal lignende sten, vejen fortsatte både til højre og til venstre, jeg skulle til at gå til venstre da jeg lige pludselig fik et andet minde frem, et minde om mig og nogle venner på markedspladsen: Mig og Siva var sammen med to andre venner gåede ud til markedspladsen for at lave lidt sjov med dem der købte ind, nogen fik deres pung byttet ud med en fyldt hundepose, så når de skulle tage deres penge frem stak de deres hånd ned i bæ, mand hvor vi grinede over deres reaktioner, vi blev dog beklageligvis taget i at bytte nogle æg ud med farvede sten, hvorefter at de så fik en hjerne og fandt ud af resten selv, vores forældre blev stiktosset på os, og vi svor aldrig at gøre sådan noget igen. 2 uger efter var Siva blevet taget i at gøre sådan noget igen, og blev som straf forvist fra landsbyen, hvilket resulterede i at jeg ikke hørte noget fra hende igen. Tårerne kom igen lige så stille, dog ikke så kraftigt denne gang, sikkert fordi at jeg ikke var så tæt med Siva som jeg var med min søster.

 

Jeg bad til hvad end for en kraft det var der gav mig de her minder tilbage om at stoppe, for jeg kunne ikke holde til det mere, sorgen over alle jeg mistede under angrebet var for stor, jeg havde ikke lyst til at blive mindet om dem så kraftigt. Da så jeg at jeg stod lige foran en dør hvorpå der står "Kun en med styrke som den der hersker over lys eller mørke kan åbne denne dør", jeg gik så hen for at åbne døren, men nåede kun at lægge en hånd på døren før at den begyndte at åbne sig og lys kom igennem døråbningen, jeg satte armen op for øjnene for ikke at blive blændet af det skarpe lys, da døren havde åbnet sig helt, så jeg en masse skikkelser hvor at jeg kunne genkende én af dem, "MOR!" råbte jeg, "Missi, er det virkelig dig, så er det altså blevet din tid nu" sagde min mor. Da jeg var kommet helt ind i rummet lukkede dørene sig bag mig, og jeg var nu i et rum fyldt med ånder af hvad jeg gættede på var de tidligere herskerer.

 

"Hvad er det her for et sted?" Spurgte jeg min mor, hun sagde dog ikke noget, hun gik bare hen til mig og lagde sin ene hånd på min skulder, og sin anden på mit hoved, da var det at jeg fik endnu et minde frem, denne gang et af min mor og mig, hvor vi sidder ved pejsen og hun fortæller mig en historie: "Har jeg nogensinde fortalt dig om Mindernes Grotte?" spurgte min mor, jeg rystede på hovedet og kiggede ivrigt på hende, som var min måde at fortælle hende at jeg gerne ville høre om den. Mindernes Grotte er en magisk grotte, som siges at få en til at mindes tilbage på både de gode ting, men også de dårlige ting. Det siges også at grotten er beregnet til at lede den der er næst i rækken til at blive den nye hersker over lys eller mørke hen til de tidligere herskerer, for at blive trænet til at bruge sin magi, ingen kan træne en hersker til at mestre sin magi, end ikke den mægtigste magiker kan formå at gøre det, den næste i rækken vil genkende en af de tidligere herskerer og vedkommende vil være den der oplærer den næste i rækken.


"Og den næste i rækken er dig Missi" fortalte min mor da mindet var ovre, "Og det viser sig at være min tur til at oplære den næste hersker" fortsatte hun, hun lød lidt trist, hun havde vel håbet på at hun ikke ville være nød til at oplære mig, at vi alle bare kunne være i huset og sidde foran pejsen igen, fuldstændig som om intet af det her havde ændret sig. Jeg forstod hende nu godt, hvis nu det her aldrig havde været sket, så sad vi alle lige nu foran pejsen derhjemme, denne her gang var det ikke mig som fældelde en tåre, men min mor, hun knugede sine åndelige hænder sammen, og bad mig om at møde hende om 10 minutter, hvor at vi ville begynde på træningen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...