Legenden

Denne historie handler om søskende som mødes, og kommer ud på en rejse for at stoppe Mørkets Hersker.

*Dette er den første historie jeg nogensinde skrev, og begyndte på den i 7. - 8. klasse, så min skrive færdighed bliver noget bedre jo længere man kommer i historien. Men de første par kapitler er ikke det bedste, men valgte at lade det være, for at se på hvor langt jeg selv er nået i mine skrive færdigheder.*

0Likes
0Kommentarer
509Visninger
AA

6. Marko-tæmmeren

Kapitel 6

 

Leo's POV

 

Vi var gået tilbage ned til åen og jeg sagde til min far at jeg lige havde brug for at være mig selv lidt for lige at tænke lidt over det forslag han var kommet med, skulle jeg mon sige ja og træne til at blive en marko-tæmmer eller skulle jeg bare holde mig på jorden hvor at jeg nemmere kan holde øje med Missi.


 

Jeg gik ud til en sten der var midt i åen for lige at sidde der lidt, og tænke, Missi gik ud til mig efter at der var gået noget tid ”Du ved, måske skulle du sige ja til at blive en marko-tæmmer” sagde Missi ”jeg mener, på den måde vil du jo kunne flyve os fra et sted til et andet, og plus, så ville du også kunne kæmpe mod de fjendtlige markoer fra luften”, og så gik hun tilbage til vores far for at vente på at høre hvad min beslutning kommer til at være.


 

Efter at have fået noget tænke tid var jeg endelig kommet frem til en beslutning, ”Jeg vil gerne være en marko-tæmmer” sagde jeg efter at være kommet tilbage på bredden, ”Godt, vi kan begynde træningen med det samme” sagde min far ”selvfølgelig hvis du hellere vil være i en by og træne”, jeg sagde at det måske ville være det bedste og sikreste at gøre.


 

Så vi valgte at gå hen imod elvernes by for, først og fremmest for at se Aerin igen, men også fordi at vi ville komme til at kunne være bag lukkede murer fyldt med vagter så hvis der var fare på færder så ville det ikke komme ubemærket, jeg spurgte hvorfor vi ikke bare fløj der til, ”Fordi en marko kan kun flyve i et hvis antal timer med en rytter før at de er nødt til at lande, og hvis der så er mere end én der sidder på ryggen af den er det kun nogle minutter” svarede min far, så vi var nødt til at gå hele vejen derhen og prøve på ikke at rende ind i Skovens Vilddyr igen.


 

Da vi havde gået i lidt tid var det ved at blive mørkt, så vi valgte at slå lejr her, hvilket var fint da der ikke var mulighed for et bagholdsangreb her, da vi var lige ved åen og der var så åbent så selv hvis man gemte sig i buskene henne ved skoven så ville man blive opdaget så snart man prøvede på at komme hen til os, ”Kan du ikke lave et bål her Missi, så tager jeg Leo med og starter på hans undervisning?” spurgte min far Missi, ”Jo jo det kan jeg godt” svarede Missi, og så gik jeg med min far og hans marko hen for at træne.



Vi nåede dog ikke særlig meget før vi hørte et råb om hjælp henne hvor Missi var, så vi løb så hurtigt vi kunne, men forgæves, Missi var pist forsvundet, det eneste der var her var hendes daggert hun havde fået af vores mor inden hun dødede, ”Det her er ikke godt” sagde min far meget bekymret ”hvis vi ikke giver hende den daggert tilbage inden der er gået seks måneder vil hun miste gaven som lysets hersker”, jeg anede ikke at det var så slemt, så jeg begyndte at råbe og kalde på hende af mine lungers fulde kræft, men uden svar, hun var som sunket i jorden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...