Legenden

Denne historie handler om søskende som mødes, og kommer ud på en rejse for at stoppe Mørkets Hersker.

*Dette er den første historie jeg nogensinde skrev, og begyndte på den i 7. - 8. klasse, så min skrive færdighed bliver noget bedre jo længere man kommer i historien. Men de første par kapitler er ikke det bedste, men valgte at lade det være, for at se på hvor langt jeg selv er nået i mine skrive færdigheder.*

0Likes
0Kommentarer
662Visninger
AA

21. Lysglimtet.

Kapitel 21

 

Leo's POV


 

Jeg vågnede om natten af et mærkeligt lysglimt, som kom udefra, og ind gennem vinduet. Jeg besluttede mig for at tage mit tøj på, og så liste ud for at undersøge det. Jeg nåede dog ikke ret langt, før at jeg blev mødt at Missi som også havde set lysglimtet, “burde en af os ikke blive tilbage sammen med Siva?” Spurgte Missi, jeg kiggede hen imod døren til deres værelset og sagde så at jeg syntes at hun skulle blive tilbage, for det første, fordi at hun er efterkommeren af lysets hersker, og for det andet, fordi at hun er Sivas veninde. “Ok, men pas på dig selv” sagde Missi mens vi krammede farvel. “Du kender mig jo Missi” sagde jeg med et lille smil på læben, “ja, jeg kender dig Leo, derfor sagde jeg det” kom Missi igen, imens at hun forsøgte ikke grine alt for højlydt.


 

Da Missi var gået ind på hendes og Sivas værelse igen, fortsatte jeg med at komme hen til hvor at jeg havde set lysglimtet. Det vil dog ikke blive nemt, dværgene har en meget streng regel om at man ikke må være udenfor om aftenen, medmindre man arbejder som en af vagterne, og så er det kun hvis man er på vagt den aften, ellers gælder samme regel for dem, som for alle andre.


 

Der var op til flere gange hvor at jeg var ved at blive set, og på trods deres størrelse, så er de stadig mange, og jeg er bare én person. Det lykkedes mig dog at slippe uset ud af byen, hvilket betød at turen herfra ville blive det rene barnemad, hvis man altså ser bort fra klatreturen selvfølgelig. Jeg var kun lige nåede sådan cirka 5m op ad bjerget, da jeg så en forladt hytte på henne I den anden ende af hvor jeg befandt mig. Jeg tænkte at jeg vel kunne tage en lille pause inde i hytten inden at jeg fortsatte op ad bjerget.


 

Jeg bankede på døren, for at at høre om der var nogen derinde, men der kom ikke nogen lyd indefra, så jeg åbnede døren, og gik ind. Da jeg var trådt ind gennem døren, lagde jeg mærke til at huset ikke så, så forladt ud indeni som udenpå. Der var frisk frugt på spisebordet, der var ryddet op, der var faktisk meget rart af et forladt hus at være. “HJÆLP!” hørte jeg én råbe i rummet ved siden af, så jeg spurtede ind, og så en kvinde sidde fanget i buret, “Hjælp mig, jeg har siddet fanget i det her bur lige siden at mørket spærret mig inde som straf for at forråde ham” sagde kvinden i buret meget bønfaldende, hvis hun virkelig har arbejdet for mørket, burde jeg så slippe hende fri,eller ville det være for risikabelt, hun sagde jo at hun forrådte mørket, men hvad ville afholde hende fra at vende tilbage til mørket, hvis han begyndte at komme tættere på sin sejer?


 

“Hvis jeg slipper dig fri, sværger du så at du vil hjælpe lyset med at besejre mørket, og ikke vende tilbage til mørket?” Spurgte jeg for ligesom at få det på plads, “jeg sværger ved mit liv at jeg vil hjælpe lyset så godt som jeg kan med mine svækkede krafter” sagde kvinden nikkende og igen med den der bønfaldende tone. Jeg åbnede lågen, og hjalp kvinden hen til en stol så hun på den måde kunne for strukket benene efter hvem ved hvor lang tid hun har siddet inde i det bur.



“Tusind tak for at du ikke bare efterlod mig her” sagde kvinden, man kunne høre på hendes stemme at hun både var taknemmelig, og meget træt. “Var det dig der udsendte det der lysglimt?” spurgte jeg kvinden. Hun sagde ikke noget, hun nikkede bare, og hviskede hendes navn i mit øre, Lux, var hendes navn, hun fortalte mig også at hun havde fået det navn fordi at allerede som mindreårig, havde hun en tendens til at sende lysglimt uden selv at være klar over det.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...