Legenden

Denne historie handler om søskende som mødes, og kommer ud på en rejse for at stoppe Mørkets Hersker.

*Dette er den første historie jeg nogensinde skrev, og begyndte på den i 7. - 8. klasse, så min skrive færdighed bliver noget bedre jo længere man kommer i historien. Men de første par kapitler er ikke det bedste, men valgte at lade det være, for at se på hvor langt jeg selv er nået i mine skrive færdigheder.*

0Likes
0Kommentarer
662Visninger
AA

11. Hvem kan man stole på?

Kapitel 11

 

Missi's POV


 

Kan du se? Man kan ikke stole på nogen” sagde vampyren, som jeg havde fundet ud af hed Galahad, ”Det var dig der angreb de dværge, de havde ikke angrebet dig” svarede jeg, det passede jo, det var ham der havde angrebet dem og ikke omvendt, ”Jeg angreb dem kun fordi at de havde tænkt sig at hugge hovedet af dig, selvom de havde sagt at de ikke ville gøre dig noget” sagde Galahad, med en meget overbevisende tone, jeg indrømmer at jeg faktisk var ved at tro på det han sagde ”Du er Lysets Hersker Missi, brug din magi til at få os ud herfra, inden der kommer flere” fortsatte han, ”Men jeg har ikke lært at bruge min magi endnu” forklarede jeg.


 

Han så forståeligt på mig, og gav mig så et stykke papir som der stod noget på, som han fortalte var en transporterings formular, han tog fat i min skulder og jeg skulle lige til at sige formularen, da jeg hørte en velkendt stemme, ”Missi gør det ikke!” hørte jeg min far råbe, ”Missi det er os” sagde Leo, da ham og min far kom frem fra skyggen, min første reaktion var at løbe hen til dem i glæde over at se dem igen, men Galahad havde taget hårdt fat i min skulder og blev ved med at fortælle mig, at jeg ikke kunne stole på nogen, men jeg var holdt op med at høre efter og kæmpede sådan set bare for at komme fri fra hans greb, men han havde alt for godt fat i min skulder til at jeg kunne.


 

Leo havde dog trukket sit sværd frem og løb imod Galahad, som dog nåede at flytte sig og tage mig med, jeg ville ønske at jeg havde min daggert lige nu, men jeg fik en anden ide, jeg tog formularen frem og læste de ord op der stod på det og tænkte på at jeg gerne ville hen til min far, og 1, 2, 3, så var jeg ved min fars side, men med en vampyr der stadig havde fat i min skulder, min far gav mig min daggert, og jeg brugte den til at svinde ud efter Galahad, som en advarsel for at holde sig fra mig, ”Du kan ikke stole på dem Missi, og det ved du godt” sagde Galahad, igen med en overbevisende tone, som faktisk fik mig til at tro på det han sagde, ”Du har ret, jeg kan ikke stole på nogen, og slet ikke vampyrer” sagde jeg, og tog min daggert, og stak den så ind i hjertet på Galahad.


 

Det var mærkeligt, jeg havde regnet med at der ville komme blod ud, men der kom ingen ting, sikkert fordi at han er en vampyr, bløder vampyrer slet ikke? Men uanset hvad, så var Galahad væk nu, og det var min tillid til andre mennesker også, jeg indrømmer at jeg faktisk vil give Galahad ret i en ting, jeg kan ikke stole på nogen imens at jeg træner til at bekæmpe mørket, så jeg gik lidt væk fra min far og Leo.



Hvad laver du Missi?” Spurgte Leo, da jeg gik hen i et hjørne for at gøre mig klar til at bruge formularen igen, ”Der er en ting Galahad havde ret i. Hvis jeg skal forhindre mørket i at vinde, så kan jeg ikke stole på nogen” svarede jeg, og kastede formularen for at komme ud herfra og væk fra alt og alle for lige at tænke lidt over tingene. Jeg ville væk fra alle mennesker, væk fra denne her hule, hen til elverkongen, nej, hen til Aerin. Hvis nogen kan hjælpe mig med at lære at bruge min magi, så er det ham. Men. Kan jeg stole på ham? Det må tiden jo vise.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...