Legenden

Denne historie handler om søskende som mødes, og kommer ud på en rejse for at stoppe Mørkets Hersker.

*Dette er den første historie jeg nogensinde skrev, og begyndte på den i 7. - 8. klasse, så min skrive færdighed bliver noget bedre jo længere man kommer i historien. Men de første par kapitler er ikke det bedste, men valgte at lade det være, for at se på hvor langt jeg selv er nået i mine skrive færdigheder.*

0Likes
0Kommentarer
537Visninger
AA

12. Hjem kære hjem

Kapitel 12

 

Missi's POV


 

Jeg er forvirret, på den ene side vil jeg gerne kunne stole på min far og Leo, men på den anden side, så ved jeg at de bare vil være i vejen hvis jeg vælger at stole på dem. Hvorfor kan jeg ikke bare være tilbage i min landsby, før den blev angrebet, før min mor døde, før jeg vidste noget som helst om det her, før jeg mødte Leo...


 

Jeg har ikke lyst til at være lysets hersker, jeg har ikke lyst til at være i krig med mørket, jeg vil bare gerne hjem til min landsby, hvilket var præcis der jeg valgte at tage hen. Jeg havde brug for at komme hjem, brug for at se hvad der var tilbage af min landsby, af mit hjem. Det var det eneste jeg kunne tænke på lige nu, det var det jeg ville lige nu, og det var det jeg ville gøre før jeg tager hen til Aerin.


 

Det var derfor jeg valgte ikke at bruge den sidste transportering der var tilbage på formular rullen til at tage hen til Aerin, jeg ville hjem for lige at samle tankerne, og for at se ruinerne af mit hus, for at se hvad der befandt sig under jorden. Jeg fandt frem til det sted jeg plejede at kalde for mit hjem, eller, jeg fandt i hvert fald resterne af det, jeg valgte at gå ind gennem døren, som var helt kul sort men stadig stod oprejst, for at prøve at få følelsen af at alt var som det burde være.


 

Det hjalp bare ikke, for da jeg kom ind i huset var der ikke andet end kul og brosten overalt, pejsen stod stadig hvor den plejede, så jeg valgte at følge mit ”lille pige” instinkt, og gik hen til pejsen for at tænde ild i den, jeg nåede dog ikke langt, for lige pludselig stod der en høj mand lignende skikkelse foran mig, jeg så at han havde helt sorte vinger som lidt lignede dem man ser på en dæmon, jeg gik lidt tættere på uden at lave alt for meget larm for at se hvordan han egentlig så ud, ”Tro ikke at jeg ikke har hørt dig hekse tøs” sagde manden lige pludselig, som kiggede bag sig og fik øje på mig, ”Hvem er du?” spurgte jeg lige så stille, manden svarede ikke, han løb bare hen og svingede sit sværd imod mig, jeg nåede dog at springe til siden og tog min daggert frem, manden løb imod mig igen, men denne gang dukkede jeg mig for at få stukket min daggert op imod hans bryst, jeg missede dog desværre hans hjerte, for lige da jeg havde ramt, fløj han væk, den kujon, jeg kunne dog ikke se noget blod... Var han også en vampyr, eller var han noget andet?

 

Lige meget, der var sikkert en grund til at han stod henne ved pejsen, og jeg havde i sinde at finde ud af hvad den grund var, så jeg gik hen til pejsen og lagde mærke til at der var en knap som næsten var umulig at få øje på, vi plejede altid at tænde op i bålet om aftenen inden at mig og min søster skulle i seng. Det var hyggeligt, dengang var alting bare simpelt, der var ingen dæmoner som prøvede at flå mig i stykker, ingen vampyrer som prøvede at gøre mig til en vampyr, ingen marko-tæmmer far, overhoved ingenting udover det sædvanlige.


Jeg fældede et par tårer, jeg savnede virkelig de gode gamle dage. Jeg tørrede øjnene, og trykkede på knappen, hvilket åbnede op for en skjult trappe, hvad var det min mor havde skjult som hun ikke ville have mig til at finde ud af? Forhåbentlig finder jeg svaret dernede. Jeg kan huske at mig og min søster plejede at lege at pejsen var en hemmelig gang, hm, lader vidst til at der var noget om snakken...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...